Spørg Vibeke: "Jeg er bekymret for min venindes lille datter"

Jeg mødte via noget arbejde sidste år en sød og sjov kvinde på min egen alder, der ligesom jeg er enlig og mor til en otteårig datter. Vi blev hurtigt veninder, og hun har siden fortalt om sin ret konfliktfyldte baggrund med mange brudte kontakter – bl.a. til sine forældre og sin eksmand.

Jeg har haft meget ondt af hende, men den følgende oplevelse har fået mig til at tvivle på hendes dømmekraft og gjort mig bekymret:
I en forlænget weekend her i foråret tog hun og jeg i sommerhus med børnene. Det var et sommerhus, som vi havde lånt gratis af en kollega, så af den grund købte jeg tre flasker vin, som vi kunne lade stå som tak. Det fandt min veninde unødvendigt, og hun var sur og tavs over det hele vejen op til sommerhuset.
Selve weekenden blev ikke, som jeg havde håbet. Den første nat vågnede jeg kl. 3 ved, at hun stod i køkkenet og bagte boller. Næste dag fik hun et raserianfald, da min datter og jeg stod op ved 9-tiden. Begrundelsen var, at hun og hendes datter havde brug for at sove længe. Min datter og jeg tilbragte derfor tiden udenfor, indtil de stod op kl. 11.

Senere fandt vores to døtre sammen med søde børn fra vejen. De hoppede trampolin i deres have og fik is af børnenes forældre, så da alle børn dukkede op hos os, ville jeg traktere med kage og saftevand. Her fik min veninde igen et anfald af vrede. Nabobørnene kunne få deres mad derhjemme, og i øvrigt brød hun sig ikke om, at hendes datter legede med børnene, fordi de var overvægtige og nogle „tabere".

Resten af weekenden var lige så forfærdelig. Hun var enten tavs, vred eller i øjeblikke underligt overstadig, det var ret ubehageligt. Jeg er stadig chokeret, men hvad stiller jeg op? Jeg har mest lyst til helt at afbryde kontakten til hende, for det var en udmattende og forfærdelig oplevelse. Jeg tænker også på at kontakte barnets far, som virker sød og sympatisk og som har datteren halvdelen af tiden, selvom hun tidligere har omtalt ham som psykopat. Hvad tænker du?
N.N.

LÆS OGSÅ: Vibekes brevkasse: Kan jeg tillade mig at droppe familieferien?

Vibekes svar
Jeg tænker, at din veninde da helt sikkert lader til at være psykisk ude af balance, men jeg er også ret sikker på, at hendes psykiske brist ikke er noget, som er kommet ud af det blå.

Der er nemlig altid grund til at være på vagt, når mennesker har travlt med at underholde én om, hvor mange fjender, de har, og hvor mange uvenskaber de – i deres egne øjne helt uforskyldt – er blevet rodet ind i i tidens løb. Ligesom hun er i fuld gang med at gøre det med jeres relation, så har hun sikkert i tidens løb skubbet folk fra sig og skabt splid, når nogen er kommet for tæt på hende. Hun næres ved splid, måske er det et mønster, hun har lært sig fra barnsben, i hvert fald lyder det til, at det er det uheldige mønster, hun stadig praktiserer.

Det forfærdelige for den type mennesker er, at de som regel ingen selvindsigt ejer og derfor ikke er i stand til at føle skyld. Derfor tror jeg også, at du ikke vil være den første, der gør din veninde opmærksom på, at hun har brug for hjælp, og du vil sikkert have lige så lidt succes med at gøre det, som de, der har prøvet det før.

Men prøv alligevel, for hvad har du egentlig at miste? Hvis du skal konfrontere hende, skal du ikke give hende den mindste anledning til at skabe splid og konflikt. Du skal derfor ikke angribe hende, men i stedet roligt redegøre for, hvordan du oplevede hendes opførsel på jeres ferie og så sige til hende, at hun har brug for professionel psykologisk hjælp – både for sin egen, men også for sin datters skyld.

Det i sig selv vil hun sikkert opfatte som en provokation, men så har du i hvert fald gjort dit. Du kan også vælge at kontakte barnets far, men mon ikke han kender mere end rigeligt til sin ekskones psykiske problemer? Heldigvis lyder han som en god far, som barnet bor meget af tiden hos, så hun har altså en tryg og sund base der, og det er nu engang det altafgørende for hende.