Kære Robak: "Må min søn vælge mit tøj?"

Kære Robak
Jeg er en kvinde midt i 40'erne med en søn på 14 år, som er ret optaget af, at jeg ikke må have pinligt tøj på, når vi er til arrangementer for eksempel på hans skole. Det er lidt svært at gætte på forhånd, hvad en teenagedreng synes er pinligt, men han kommenterer indimellem mit tøj – som er helt normalt og ikke på nogen måde "Jytte Abildstrømsk" – og beder mig tage noget andet på. Skal jeg føje ham eller beholde det på og bede ham lære at leve med, at jeg selv vælger mit tøj, når vi skal ud sammen?
Hilsen V.

Kære V.
Jeg sidder og bliver helt rørstrømsk. Min egen mor har i flere årtier stilmæssigt været den østjyske variant af skønne Jytte Abildstrøm. Hendes hår er hennafarvet, farverne i hendes tørklæder kender man bedst fra Edvard Munchs "Skriget." I det hele taget er hun ikke bange for stærke kulører. I hendes garderobe er der ingen cashmerebluser i sart hvid eller plasterfarvede trenchcoats. Hun er glad for stærke grønne og lilla nuancer. Vinterstøvlerne har hun selv dekoreret med små, naivistiske og håndtegnede huse, der snor sig hyggeligt rund om skaftet. Der er ikke noget selvudslettende, nedtrådt eller bekymret over min mors påklædning. Hun ligner det, hun er: Et farverigt og levende menneske. Og hermed fik jeg så lige blæret mig lidt med min egen mor, inden jeg nu skal til at skælde ud på din søn. For det korte svar på dit spørgsmål er: Han skal ikke bestemme, hvad du skal have på! Under nogen omstændigheder. Hvad bliver det næste? Skal han også bestemme, hvilken bil I skal købe? Eller hvem du må få besøg af? Børn skal inddrages, høres og involveres i mange af familiens beslutninger. Men ikke alle. Overhovedet.

Desuden synes de fleste 14-årige drenge, at alt muligt er pinligt og mærkeligt og forkert. Ikke mindst, når det handler om deres mor. Det er umuligt at navigere i pubertetsdrenges lange og uforudsigelige lister over forældres pinligheder. Og hvis man prøver, ender man bare med at blive til grin. I de år hvor man har teenagebørn, er det vigtigste, at man insisterer på at være sig selv. Være voksen. Du kan glæde dig over, at hans pinlighedsradar formentlig er helt slukket om et par år, så er der nemlig kommet andre og vigtigere ting i hans liv end din påklædning. Han bliver formentlig så ligeglad, at du tilmed kan udleve din indre Jytte Abildstrøm, hvis du skulle få behov for det. Indtil da – stå fast! PS: Hvis du tænker, hvad jeg dengang mente om min mors farverige påklædning, så kan jeg simpelthen ikke huske det, jeg var formentlig optaget af andre af hendes pinligheder.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du fylde lejligheden med stueplanter

LÆS OGSÅ: Mettes dagbog. Da jeg fandt knuderne i brystet

LÆS OGSÅ: 5 gode grunde til at komme i gang med at løbe