Michael Robak
SPONSORERET indhold

Kære Robak: "Min kæreste sætter ikke grænser for sin datter"

Skal jeg blande mig i min kærestes og hans eks’ opdragelse af deres fælles datter, spørger en læser i ugens brevkasse. Læs svaret fra Go’morgen ­Danmark-vært Michael Robak, der hver uge tager stilling til livets små og store dilemmaer.

Af: Michael Robak
10. jun. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Kære Robak,
Jeg blev skilt for fire år siden og har nu været sammen med den dejligste fyr i halvandet år. Han har en søn på 15 og en datter på 4 med to forskellige kvinder. Jeg har selv to børn og et godt forhold til min eks.
Mit problem er, at min kæreste hopper og danser for sin datter og hendes mor. Som udgangspunkt har han datteren hver anden weekend. Men derudover er de dybt ustrukturerede omkring hende, for eksempel hvornår hun kommer ud over de faste aftaler, hvilke grænser der skal sættes for hende osv. Når min kæreste har sin datter, styrer hun showet for vildt, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind indimellem. Han putter hende i sin egen seng, når jeg ikke er der. Når jeg så sover der, lægger han pigen på hendes eget værelse, hvilket resulterer i at hun kommer ind til os om natten. Den slags er jeg ikke vild med! Han kører hende i klapvogn og mader hende. Hun er altså 4 år (det er måske hans måde at gøre det på, fordi han har hende så lidt). Hun har det også med at komme og skubbe os væk fra hinanden, hvis vi står tæt.
Jeg vil ikke blande mig for meget, når vi ikke bor sammen. Men mine grænser er overskredet, og jeg har tit svært ved at være sammen med ham, når han har datteren, fordi jeg ikke kan rumme den måde, det foregår på. Hvad gør jeg? Er jeg dybt urimelig?
Kh. A

Kære A,
Jeg kender ikke mange sammenbragte familier, hvor solen altid skinner gult og varmt, og hvor alle løber rundt i kløvermarker med lykkelige smil om munden. At være i en sammenbragt familie er et svært sted at være. Værdisæt fra to familier skal forenes på en måde, så alle kan holde det ud. Det er ikke nemt – for hverken børn eller voksne – og som dit eksempel illustrerer, kan der opstå store problemer, også selvom man ikke bor sammen.
Er du urimelig? Det tror jeg ikke, men jeg aner en irritation over for den 4-årige. Det går ikke. Hun er bare et resultat af ­nogle voksne menneskers uformåenhed. Jeg tror nemlig, at en stor del af forklaringen står i parentesen i dit spørgsmål. Jeg tror, din kæreste kompenserer for skilsmissen og de få dage med pigen ved at være alt for eftergivende. Det er meget menneskeligt – og meget almindeligt. Også selvom det kan være voldsomt irriterende for udenforstående – som dig.
Hvad skal du gøre? Jeg angriber det lige praktisk (og lidt konfliktsky først): Er det en løsning, at I slet ikke ses, når han har sin datter? Man kan godt være kærester, uden at man nødvendigvis skal genopfinde en ny kernefamilie... Hvis ikke det er en mulighed, så fortæl ham, hvordan du har det. Men andre menneskers børneopdragelse er hajfyldt farvand, så du skal nok ikke komme med en alenlang liste over alt det, der skal laves om. Prioriter i din liste.
Jeg har vist skrevet det før: Man kan ikke altid få det hele, men nogle gange det vigtigste. Og husk at tale sødt og u-anklagende – når andre kritiserer vores børn, går vi automatisk i forsvarsposition.

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Min flirt kan ikke give slip på sin ekskone"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Hvordan pifter jeg min mands og mit sexliv op?"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Hvorfor sender mænd lumre sextilbud til deres ekskoner?"