Kære Robak: “Min mand vil skilles”

Kære Robak,
Min samlever gennem 16 år har fået nok af mit evindelige brok og vil skilles. For et år siden sagde han pludselig, at han ikke ­længere vidste, om hans ønsker for fremtiden var ­forenelige med mine. Herefter er det bare gået ned ad bakke. Han ­arbejder meget, desuden startede han for et par år ­siden som hjælper i vores søns sportsklub. Her lægger han ­minimum 20 timer om ugen og er fuldstændig uforstående overfor, at jeg synes, at det er et problem. Han er sjældent hjemme og deltager ikke i det huslige arbejde.
Og hold nu op, hvor har vi dog skændtes, jeg har ­beskyldt ham for alverdens ting, og han siger ­intet, hvilket gør mig rødglødende. Jeg føler mig som en ­husbestyrerinde og bliver mere og mere ked af det. Jeg føler, at jeg hænger på det sure, mens han får alle de ­gode og skægge oplevelser. Flere gange i det forløbne år har han pakket sine ting, men jeg har bønfaldet ham om at blive. Set i bakspejlet skulle jeg nok have bedt ham om at flytte. Lige nu er jeg såret og ked af det. Vi bor stadig under samme tag og har stadig et velfungerende sexliv, hvilket jeg heller ikke forstår? Jeg ved godt, at jeg ikke kan drage ham til ansvar for min egen lykke, men ­måske har jeg bare glemt mig selv? Han har ikke på noget tidspunkt ­været åben for at få noget hjælp, jeg har en aftale med en psykolog. Jeg er træt af mit evindelige råberi og føler, at løbet måske ér kørt. Hvad gør en klog i denne situation? Hvad er det, jeg ikke ser?
Venlig hilsen Henriette

Kære Henriette,
Den kloge afklarer situationen. Hvad er det egentlig, du vil? ­Lige nu er du i et følelsesmæssigt ingenmandsland. På den ene side er du (med rette) ked af det, frustreret og vred over, at han vil skilles og oveni har meldt sig ud af det slidsomme og ­kedelige arbejde i familien. Samtidigt kan han ikke få lov til at effektuere sin beslutning; når han vil rejse, tigger du ham om at blive. Jeg kan godt forstå, hvis I begge er forvirrede.
Så kort sagt: Afklar! Det er to helt forskellige strategier, du skal bruge, alt efter om du vil kæmpe for forholdet, eller lade ham flytte. Først når du ved, hvad du vil, kan du komme videre.
Måske kan I stadig finde sammen, hvis I finder en ny måde at leve på (og jeres intakte sexliv tyder på, at I stadig har ­nogle brugbare følelser)? Måske vil du føle en stor lettelse, hvis du lader ham gå, næste gang han pakker kufferten?
Svarene får du ikke, før du afklarer dine egne følelser.
Jeg synes, at det er en rigtigt god ide at konsultere en ­psykolog, og hun kan helt sikkert hjælpe dig med at få styr på dine overvejelser.
Jeg sender gode tanker og håber det bedste for dig.
PS: Når man har børn, bør man kæmpe hårdt for sit forhold, men du skal vide, at masser af mennesker får et gladere og ­rigere liv efter en skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min mand drømmer om et pladderromantisk bryllup - jeg gør ikke”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Ingen af os tør tage det første skridt”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: ”Jeg føler mig ensom i mit parforhold”