Kære Robak: “Skal jeg indstille mig på et par rolige år hjemme, mens børnene er små?”

Kære Robak
Jeg er mor til to børn på 2 og 5 år og gift med deres dejlige far. Vi har begge interessante jobs og var, før vi blev forældre, begge meget sociale. Det er vi stadig – min mand dog meget mere end jeg. Han er ofte ude med job eller venner om aftenen i løbet af ugen (1-2 gange) og gerne også en dag/aften i weekenden. Jeg siger, han ­bare skal tage af sted, for jeg ved, at han henter energi der. Problemet er, at jeg nødig vil havne som en bitter kone, der sidder hjemme og venter med børnene. Han siger, at jeg også bare skal gå ud, men jeg har dårlig samvittighed, når jeg gør det. Jeg synes, vi er så lidt sammen med børnene i det daglige på grund af vores jobs. ­Typisk er vi hjemme kl. 17, og børnene sover kl. 19.30, og jeg oplever, at de bliver endnu mere omklamrende, når jeg har været væk fra dem. Jeg synes også, det er synd, hvis de skal undvære begge deres forældre for ofte. På den anden side savner jeg den energi, det giver at komme ud. Skal jeg bare indstille mig på endnu et par rolige år hjemme, hvor fokus udelukkende er på familie og job, skal jeg bede min mand være mere hjemme, eller hvad skal jeg gøre?
Hilsen Hende, der sidder derhjemme.

Kære Dig, der sider derhjemme,
Du får først lige lidt credit: Der findes masser af forhold, hvor ægtepar ikke kan finde ud af at give hinanden luft og mulighed for at lave noget hver for sig. Du kan se, at din mand får ­energi af at være social – og det anerkender du uden nogen jammer. Det, synes jeg, er beundringsværdigt. Det er måske utroligt, at man skal rose dig for det, men hold kæft hvor er der mange, der holder hinanden fast i vinkelstuens hverdagsgrå trummerum. Ikke mindst når man har små børn. Hurra for dig!
Hvad skal du gøre? Du skal da noget mere ud! Du skriver, at du savner den energi, som det giver at være ude. Det er helt reelt, og de fleste kender den lykke, der helt bogstaveligt kan ­sprede sig i hele kroppen, hvis man har haft en interessant og givtig ­aften med en god ven eller veninde. Man kommer sent hjem til sin partner, der er i gang med at ­skrabe indtørret rugbrød af køkkenbordet i sit blødeste joggingtøj, man falder ned på en køkkenstol og fortæller om aftenen ude, og begejstringen smitter og varer ved i flere dage. Man kan få det meste i et parforhold – men ikke det hele. Der skal ind imellem ventileres.
Fortæl din mand, at du gerne vil prioritere dit ude-liv lidt ­højere. Måske kræver det, at han skruer ned i en periode, så ungerne ­ikke bliver forvirrede. Han lyder som en sød mand, så mon ikke børnene også vil synes, det er sjovt og hyggeligt at få nogle alene-aftener med ham. I må selvfølgelig rette til undervejs, hvis børnene bliver forvirrede. Evaluer efter et par måneder.
Du fortjener et socialt liv. Og som bonus med et mere udadvendt liv undgår du også at blive det, du ikke vil være – en bitter kone.

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min veninde er faldet for et fjols”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Min kollega skaber dårlig stemning"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Hvorfor taler mænd ikke om familie, når de er sammen?"