Kære Robak: "Skal man invitere mennesker indenfor i sit liv, selvom man synes, de er irriterende?"

Kære Robak
Vi er tre veninder, der diskuterer, om man skal fokusere på det ­lyse og gode i mennesket med fare for at overse det mørke, især i en selv. Når man for eksempel inderst inde godt ved, at man ikke inviterer en bestemt person helt indenfor, fordi vedkommende bare er irriterende. Men samtidig også ved, at det menneske har brug for det. Og godt ved, at man ville sige til sit barn, at ham eller hende SKAL du også lege med... Hvad gør man så?
Hilsen Lena

Kære Lena,
Svært spørgsmål, men her kommer mit bud.
Jeg synes altid, at man skal prøve at opføre sig ordentligt. Specielt på arbejdspladsen eller andre steder, hvor man er "tvunget" til at være sammen med mennesker, man ikke selv har valgt. Jeg synes, man har en forpligtelse til at udvise tålmodighed, imødekommenhed og overbærenhed. Det kommer man længst med. Amen. Jeg ved godt, at jeg lyder hellig, men man bliver også selv gladere, hvis man opfører sig ordentligt. Dårlig og nedladende adfærd sætter sig som skidt i cellerne. Og man får langsomt forurenet sit liv. ­Mere amen.
Samtidigt er jeg ikke naiv. Hvis man er synes, et andet menneske er irriterende, kan man næppe opnå en særlig fortrolighed eller inderlighed med personen, så må man nøjes med at være ovenstående: tålmodig, imødekommende og overbærende. Man kan og skal ikke fake en ægte interesse – det gavner ikke nogen.
Jeg konkluderer lige i barnebilleder: Man kan godt forlange, at et barn skal være en god og sød klassekammerat, men man kan ikke forvente eller forlange, at barnet skal blive bedsteveninde med en fra klassen, som hun ikke er ægte begejstret for.
Tak for dit spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Min kollega skaber dårlig stemning"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Hvorfor taler mænd ikke om familie, når de er sammen?"

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min kæreste vil bo på landet, jeg vil bo i byen”