Maries Bikini Bootcamp: Dag 4 & 5
SPONSORERET indhold

Maries Bikini Bootcamp: Dag 4 & 5

Af:: Thomas Pastwa
29. maj. 2010 | Livsstil | ALT for damerne

Dag 4

Træning:

Løb 30 min. + øvelser

Morgenmad: Smoothie
Snack: Gulerod, 10 mandler
Frokost: Broccoli, kylling, agurk, spinat, oliven
Snack: ca. 20 mandler (ja, så kom jeg til snyde igen)
Aftensmad: En halv avokado og cherrytomater med balsamico
Snack: En teskefuld peanutbutter

Sådan har det været
Jeg har ondt i hovedet og er så træt, at jeg nærmest ikke kunne holde mig vågen længe nok til at lægge min søn i seng - og hans sengetid er altså halv otte.

Min energi er helt i bund og så er det virkelig svært at spise ordentligt, når alt man har lyst til en ostemad og en cola light. Underligt nok ikke kage, hvilket jeg faktisk ikke helt kan forstå.

Dag 5

Træning: 30 min. gåtur

Morgenmad: Smoothie
Snack: 10 mandler
Frokost: Kom lidt for sent i kantinen, så min frokost endte med broccoli, agurk og rejsesalat (tænker ikke det er særlig tilladt, men det var det eneste protein, jeg kunne opspore)
Snack: 15 mandler
Aftensmad: Ratatuille, (lidt) grovpasta
Snack: 2 kvadrater 85% chokolade

Sådan har det været
I dag var jeg stadig uoplagt, træt og trist. Om det har noget med kuren at gøre ved jeg ikke, men mistænker det. Og jeg drømte om mad i nat - ikke rå broccoli, men rigtig mad.

Efter aftensmaden er jeg så lækkersulten at jeg finder den mørke chokolade frem fra skuffen, som jeg hele ugen ellers har prøvet at undgå. Normalt synes jeg 85% er for bittert, men nu er det en sukkerfest. Men lige lidt hjælper det.

Jeg er så træt, at jeg falder i søvn på sofaen mens jeg venter på at min kæreste kommer hjem - ikke så tjekket.

Vil du også være med? Så tjek ALTfordamerne.dk/bikinibootcamp - her er masser af øvelser og opskrifter, der kan få dig bikiniklar på 4 uger!