Kom med til ALT for damernes Kvindeløb – Danmarks hyggeligste!   TILMELD DIG HER

Ugens intro: Den perfekte gade (i Paris)

Paris guide

Ugens intro: Her er min perfekte gade (i Paris)

En af mine yndlingsgader ligger i Paris og hedder Rue Jacob. Den er ikke fuld af de smukkeste bygninger i den franske hovedstad, og der findes højst sandsynligt (en hel del) både hyggeligere og smukkere parisiske gader. Men Rue Jacob – og området omkring – byder på nogle ret fantastiske oplevelser i gourmetafdelingen. Min største udfordring er at presse det hele ind på en enkelt dag – mine Paris-besøg varer desværre typisk ikke ret længe.

Mine omgivelser hævder, at min største udfordring er, at jeg helst vil spise nøjagtigt det samme igen næste dag. Men det er også ret lækkert – og så er mit forhold til Rue Jacob ret nyetableret, så jeg forudser, vi har en lang fremtid foran os. Min seng befinder sig i nr. 25.




Et trestjernet hotel med udmærkede værelser og hverken for meget eller for lidt service. Fjollet at bruge for mange penge på et sted at sove, når du kan sove på en perfekt placering for omkring 1.200 kr. pr. nat for et dobbeltværelse. 25 Rue Jacob, Hoteldes2continents.com.

LÆS OGSÅ: Oplev det ægte Paris med 5 gode rejsetip

Min frokost serveres hos LaDuree skråt over for min seng. Glimrende service, fint fint anrettede retter til rimelige priser – prøv f.eks. omeletten med karameliserede løg og kastanjer (ca. 70 kr.) eller min favorit: Salat med gedeostsouffle – perfekt frokost til ca. 100 kr. Laduree.fr



Min aftensmad består af den perfekte quattro formaggi-pizza hos Chez Bartolo. Lidt en ”hemmelig” restaurant med et beskedent udseende drevet af virkelig sympatiske folk. Prøv salat D’Endvie til forret: hjertesaletblade med smeltet gorgonzola og hakkede, friske pistacienødder. 7 rue des Canettes – maks. fire minutters gåtur fra Rue Jacob.


ALT for damernes storbyekspert Karin Gråbæk deler begejstringen for Rue Jacob. Se hendes tip til 24 timer i Paris i denne uges blad (nr. 9, 2013), og få inspiration til at finde din egen yndlingsgade – i Paris eller måske i den by, hvor du bor?

Læs mere: Det får du i denne uges ALT for damerne

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok