Hustruvold
SPONSORERET indhold

Ugens leder: "Ingen kvinder forelsker sig i en voldelig mand"

”Er det mig at have det her tøj på? Kan jeg lide at stå på ski? Hvad er det egentlig, JEG kan lide? Jeg var meget skrøbelig, og jeg var helt i vildrede med, hvem jeg egentlig selv var”, lyder det fra 38-årige Marleen Pfeiffer om tiden, efter at hendes voldelige mand havde forladt hende.

Af: Camilla Frank
26. sep. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

”Er det mig at have det her tøj på? Kan jeg lide at stå på ski? Hvad er det egentlig, JEG kan lide? Jeg var meget skrøbelig, og jeg var helt i vildrede med, hvem jeg egentlig selv var”, lyder det fra 38-årige Marleen Pfeiffer om tiden, efter at hendes voldelige mand havde forladt hende.

Hvor er det tit, denne beskrivelse går igen, når man hører en voldsramt kvindes historie. De fysiske knubs virker ofte, som om de slet ikke er det værste ved at være offer for hustruvold. Det er hele psykologien, manden, der træffer alle beslutninger, og kvinden, der sætter sine egne behov fuldstændigt ud af spil, og til sidst ikke aner, hvad der er op og ned på hende selv, der er sværest at få hold på igen. Hvorfor er det lige, at en stærkt og udadvendt kvinde som Marleen ikke bare skred i det øjeblik, hendes mand skubbede hende ind i et trommesæt?

Læs også: 6 tegn på at han kan være voldelig

På krisecentret Danner har man denne forklaring: ”Der er ingen kvinder, der forelsker sig i en voldelig mand. De forelsker sig i en sød og kærlig mand, og når volden – den psykiske eller fysiske – så sætter ind, oplever kvinden et konstant skifte mellem kærligheden og volden”. Så længe kærligheden også er der, er det svært at rive sig løs. På side 30 i denne uges ALT for damerne kan du læse, hvordan Marleen kom ud af sit voldelige ægteskab – og også få gode råd til, hvordan du opdager, hvis nogle i din omgangskreds lever i et voldeligt forhold. Og hvad du kan gøre for at hjælpe.

Læs mere her om det aktuelle blad her: Denne uges ALT for damerne