10 ting, jeg gerne ville have vidst som mor til en tumling
Foto: Getty | Trodsalderen er ikke så slemt som sit rygte.
Vores Børn

10 ting, jeg gerne ville have vidst som mor til en tumling

10 ting, jeg gerne ville have vidst som mor til en tumling

Astrid har skrevet denne liste med 10 ting, hun gerne ville have vidst som mor til en tumling.

Af Astrid Scheel Meyer 16.maj.2017 Børn

Som nybagt mor var der en del ting, der kom bag på mig. Jeg skrev en liste med 10 ting, jeg gerne ville have vidst som nybagt mor.

Som mor til en tumling er jeg især overrasket over, hvor meget jeg har lært om mig selv og livet. De sætter ting i gang, de små! 

Faktaboks

Astrid Scheel Meyer er selvstændig tekstforfatter, 34 år og mor til en datter på 2,5 år.

Er mor-blogger på: www.hjertestreger.dk, hvor det især handler om verden, set fra en tumlings perspektiv. På bloggen er der beskrivelser af de små og skøre øjeblikke, som alle mødre kender til.

Her er 10 ting du skal forberede dig på

1. At du ikke behøver at hænge dig i, om du nu fik en god eller dårlig start som mor. I livets lotteri er der de mødre, der overrumples af lykke, de mødre der græder, de mødre der skændes med deres partner, når baby sover, mødre der får en forlovelsesring på fingeren, imens baby sover. Og så er der de mødre, hvis babyer aldrig sover! Din første start som mor er bare, hvad den ér. Lad den ikke definere, hvem du er i det lange løb. 

2. At trodsalderen ikke er så slem som sit rygte. Når baby bliver omkring 1 år, begynder folk at sige: ”Bare vent. Snart kommer trodsalderen”. Men nogle børn bliver jo faktisk nemmere i den alder. Hvis du havde en svær start som mor, er det også i trodsalderen, at dit barn fortæller dig, hvor SØD du er – og så kan du klare alt!

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

3. At den mor, du drømmer om at være, er noget du skal øve dig på – hver dag. ”At det falder naturligt” betyder måske bare, at du kopierer hvad du har lært hjemmefra. Du kan have fået en masse godt med hjemmefra, men måske var der også noget, der var mindre godt? OG vigtigst af alt – børn er forskellige!

4. At være en mor, der gør sit bedste, betyder IKKE at du har ret til at ”dunke dig selv i hovedet”. De negative tanker kan din tumling ikke bruge til noget. Vend tilbage til nuet, kig på dit barn, tag lidt let på det hele og mærk, hvordan du er en god mor, lige nu! Og ja, det kræver øvelse!

LÆS OGSÅ: Vi skal lære at leve i nuet

5. At der vil altid være dem, der hverken forstår din måde at være mor på – eller din lille guldklump. Omfavn det faktum, at det bare er en del af livet. Du vil høre de samme negative sætninger igen og igen, og prøv at opfatte støjen som et særligt naturfænomen – så kan du bedre holde det ud.

 6. At du hverken må gøre dig selv værre eller bedre end du er. Reflektér fx over, hvorfor du evt. er så misundelig på naboens relation til sine børn og tro på, at du sagtens kan opnå det samme – selv, når det føles møgsvært.

7. At det kan være svært at håndtere, når dit barn udlever 117 forskellige følelser på en time. Ja, det kan tage pusten fra enhver, men det er også en god mulighed for at se på sit eget følelsesregister og måske selv udfolde flere følelser? 

LÆS OGSÅ: Blog: 5 følelser du sikkert (også) har som mor til en tumling

8. At du ikke behøver at acceptere lange, dårlige perioder med din tumling. Ret ind, når du mærker, at du har været mentalt fraværende i en uge. Ret ind, når du efter 5 minutter stadig har lyst til at skælde ud på dit barn, selvom det intet hjælper. Kig ofte indad, når I har en konflikt. Det kan føles hårdt, men alternativet er, at barnet altid føler sig forkert. 

9. At du kan lære utrolig meget ved at spørge mere ind til andre mødre, og lade dig inspirere af deres fortællinger. Spørg fx: ”Du virker så nærværende, når du leger med dit barn. Har det altid faldet dig så naturligt?” Eller du kan bede om gode konkrete fif: ”Du er så god til at få dine børn til at grine. Hvordan gør du?”.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn til en grinebider

10. ”At sætte sig i respekt” er ikke noget, der kan fremtvinges. Når du befinder dig i en vanskelig situation med din 2-årige, kan du spørge dig selv: ”Hvordan kan vi komme videre herfra på den mest legende, sjove og lette måde?”. Det er ofte mere effektivt end flere krav.

Jeg håber, at denne liste gav inspiration til at få det bedste ud af tumlingealderen. En tid, hvor du bliver trænet i at forholde dig nysgerrigt – og kommer til at grine på daglig basis.

LÆS OGSÅ: Blog: 10 ting, jeg gerne ville have vidst som nybagt mor

LÆS OGSÅ: Blog: 5 følelser du sikkert (også) har som mor til en tumling

LÆS OGSÅ: Kan man sætte grænser for en tumling?

dupa

Henter...