Livet ifølge en 5-årig
SPONSORERET indhold

17 spørgsmål om livet stillet til en 5-årig

Sort tøj ligner en ged i mørke, og far larmer så irriterende, når han er sur. Verden ifølge en 5-årig er både uhyggelig, svær og fuldstændig fantastisk.

Af: Amalie Nebelong Foto: Privat, Colourbox
16. mar. 2016 | Børn | Vores Børn

1. Hvad er du mest bange for?

– Noget sort tøj, der ligger i mørket, som ligner noget uhyggeligt. Det oplevede jeg engang oppe i sommerhuset, hvor jeg troede, at noget tøj, da jeg lå alene inde i sengen, var en ged.

2. Hvad gør du, når du er bange for det uhyggelige?

– Jeg gemmer mig lige bag min dyne, og kalder helt stille og langsomt på far.

LÆS OGSÅ: 8 situationer der kan være ubehagelige for dit barn

3. Hvad tror du, der sker, når man dør?

– Man får sin hud af. Man kan ikke åbne sine øjne. Så ligger man i en kiste i en kirke eller under jorden.

4. Hvad glæder du dig mest til, når du bliver voksen?

– At få penge. Så kan jeg købe nogle ting, så jeg kan hygge mig. En telefon, en iPad, en lommelygte, og så vil jeg købe mig en jakke, der passer. Sådan en der er så stor som fars jakke. Jeg glæder mig også til at bestemme, hvad for noget mad jeg skal lave. Jeg vil lave burger, risengrød, pasta med kødsovs, og så vil jeg lave vegetarfrikadeller. Og havregrød og havregryn med mælk på. Og så vil jeg spise nogle gulerødder og noget bacon. Og så vil jeg lave pastasalat.LÆS OGSÅ: Febrilsk ved puttetid? Sådan får du dit barn til at sove

5. Hvis du kunne få tre ønsker opfyldt, hvad skulle det så være?

– En trøje, en computer og en lampe.

6. Hvem er din allerbedste ven?

– Louis (fra børnehaven, red.).

 7. Hvad vil du allerhelst lave i sommerferien?

– Komme i sommerhus og rejse til Amerika. Jeg vil se, om der er nogle sjove legepladser i Amerika. Jeg vil se et hus, som er hyggeligt. De er meget, meget høje, og så er der en elevator og en masse trapper.

8. Hvis du kunne have én superevne, hvad skulle det så være?

– At jeg kunne hoppe ned fra et højhus. Det ville være sjovt at kunne flyve ned fra luften. Fordi når man falder ned, så er man jo i luften, og så flyver man. Jeg vil flyve over på et andet tag, så kan jeg kigge over til København.

9. Hvad er de tre bedste ting ved at være dig?

– Mine venner. At vi har en altan, og at jeg har min egen kaktus.

10. Hvad er det bedste ved far?

– At han er kommet til min fest, hvor mine sovedyr havde fødselsdag.

11. Hvad er det mest irriterende ved far?

– At han er sur nogle gange. Fordi det larmer.

12. Hvad er det bedste ved mor?

– At hun vil lave nogle ting med mig. Når hun leger nok med mig, er det det bedste.

13. Hvad er det mest irriterende ved mor?

– Kun én ting: Det er fordi, hun også bliver sur.

14. Hvad er det bedste Louis nogensinde har gjort for dig?

– Han har hjulpet mig i børnehaven med at få nogen væk, som var irriterende. Så siger han til ham, der har gjort noget, at han siger det til en voksen. Så går han væk. Sådan gør Louis det. Det gør jeg også.

15. Hvad ville du helst undvære: Slik, fjernsyn eller Louis?

– Fjernsyn.

16. Hvad er det mest ulækre i verden?

– Hvis der er nogen, der har givet mig noget lækkert, der har ligget på jorden. Og når man gerne vil give nogen noget lækkert, som man putter sand på med vilje.

17. Hvis du kunne være hvem, du ville for en dag, hvem skulle det være?

– Det regner med frikadeller (hovedpersonen i filmen ’Det regner med frikadeller’, red.). Fordi han er fjollet og får en bøf på hovedet. Han kan lave mad uden at bruge et komfur, så kan han bare bruge en maskine, så der kommer mad ned fra himlen og lander på jorden, uden det bliver beskidt.

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

LÆS OGSÅ: Det drømmer dit barn

LÆS OGSÅ: "Jeg er ikke en dårlig mor, men jeg er heller ikke perfekt"