Undgå kræsne børn
SPONSORERET indhold

5 genveje til madglade børn

Kræsne og småtspisende børn, der rynker på næsen af alt nyt, kan gøre ethvert måltid til en prøvelse. Men du kan sagtens vende kræsenhed til madglæde.

Af:: May Kjærsgaard Foto: Getty Images
20. apr. 2016 | Børn | Vores Børn

Glade børn, der ivrigt sætter sig til bordet og sultent kaster sig over maden, smager på det hele – nyt som velkendt – og først når maverne er fyldte, rejser sig igen, siger “tak for mad” og selv tager deres tallerken af bordet.

Et drømmescenarie, som desværre langt fra er virkeligheden hos alle børnefamilier.

Til gengæld er der mange udfordringer, som en del forældre kan nikke genkendende til. Børn der rynker på næsen af den mad, der står på bordet, stikker til maden mere end de spiser og forlader bordet i utide, fordi de ikke er mere sultne – for at vende tilbage en halv time efter alle har forladt bordet, for “NU er jeg sulten”.

Men der er meget, man som forældre kan gøre, hvis man gerne vil hjælpe børnene til at få et godt og sundt forhold til mad. Det har Jane Faerber skrevet bogen “Madglad – Lær dit barn at elske rigtig mad” om.

LÆS OGSÅ: Udvikling: Er dit barn kommet i selvstændighedsalderen?

Råd fra en kræsenpind

For Jane Faerber er der flere, men især én grund til, at hun har valgt at beskæftige sig med lige præcis dette emne.

Hun var nemlig selv et meget kræsent barn.

– Jeg var selv den, der ikke kunne lide noget og det med at spise blev tit enormt besværligt, fordi jeg ret ofte ikke kunne lide det, der kom på bordet. Derfor var det vigtigt for mig, da jeg selv fik børn, at de ikke blev kræsne, fortæller Jane Faerber.

LÆS OGSÅ: Derfor er det okay, at dit barn er kræsent

Hun er heldigvis vokset fra sin kræsenhed og er blevet en regulær foodie. Samtidig er det lykkes hende at få sine tiårige tvillinger til at være både madglade og madmodige.

– Jeg tror, at alle forældre gerne vil give deres børn et godt forhold til mad. Men det er også noget, som rigtig mange familier bøvler med.

I bogen “Madglad – Lær dit barn at elske rigtig mad” har Jane Faerber opstillet 10 gode madvaner, der skal hjælpe familier til at få børn, der elsker mad. Vi bringer her 5 af de gode vaner.

1. Spis sammen

Hele familien skal så vidt muligt samles om spisebordet ved spisetid.– Det at spise sammen sender et signal til barnet om, at det at spise også er en social ting, noget som er vigtigt og noget som vi prioriterer højt. Det er noget, vi gør sammen, siger Jane Faerber.Jane Faerber anbefaler, at man så vidt mulig starter og slutter dagen sammen omkring bordet.

2. Alle smager på maden

Det er godt at have som grundprincip, at alle skal smage på maden – uden at det bliver noget, man diskuterer.– Herhjemme er det bare en naturlighed, at man selvfølgelig smager på den mad, der serveres. Det handler om en generel respekt over for den, der har lavet maden. Så kan det godt være, man ikke kan li maden. Det er også okay, men det kan også være, man godt kan lide det. Selvom man for eksempel før har fået broccoli og ikke kunne lide det, så kan det være, det er lavet på en anden måde den her gang. Den var måske helt udkogt, første gang man smagte den, og det smagte lidt af prut, men i dag er det bare dampet med lidt smør eller stegt med olivenolie og drysset med salt. Og så kan man lige pludselig lide noget, man ikke troede, forklarer Jane Faerber.

3. Tal pænt ved bordet

Det er også vigtigt, hvordan vi taler om maden, når vi sætter os til bordet.– Det er vigtigt, at der ikke bliver sagt “ADR!” eller “klamt!” om maden. For det første er det respektløst over for den, der har lavet maden, men værst af alt så smitter det. Når det først er blevet sagt, så tænker de andre: “Så kan jeg nok heller ikke li det”. Hvis der derimod bliver sagt “Mmmm – hvor ser det lækkert ud!”, er det den holdning, der spreder sig ved bordet, siger Jane Faerber.

4. Minimer snacks mellem måltiderne

Det er vigtigt at gå sulten til bordet. Sult er nemlig det bedste krydderi.– Vi har på en måde skabt en kultur, hvor sult er noget, vi for enhver pris skal undgå. Men mad smager bare af mere, hvis man er sulten, pointerer Jane Faerber.Hvis man vil give mellemmåltider, skal man i hvert tilfælde overveje nøje, hvad man serverer imellem måltiderne, og hvor tæt på et hovedmåltid man gør det.

5. Ingen erstatningsmad

Hvis barnet ved, at det altid kan få mad senere på aftenen, bliver alternativet nemt mere tillokkende, end det der står på bordet ved spisetid. Det kan nemt ende i en dum spiral, hvor barnet har luret, at der venter noget godt (og ofte sødt) efter måltidet.

– Hvis man vil tilbyde noget, skal det være noget virkelig kedeligt (og ikke sødt!), man har i baghånden. Det skal samtidig være næringsrigt og mættende. Fx hytteost med skinketern. Eller havregryn med mælk, men ingen sukker eller rosiner. På den måde får barnet noget at spise, men ikke noget, der står i høj kurs, i forhold til det barnet kunne have spist til aftensmad, siger Jane Faerber.

Anbefalet til dig