7 gode råd om bræk
‘Bvadr …’ Den velkendte lyd høres inde fra børneværelset, og du gør klar til at skifte sengetøj. Bræk og børn hører bare sammen. Få nyttig opkast-info her.
1. Hvorfor kaster børn tit op?
Dit barns svælg- og hosterefleks er mere sensibel end en voksens, så der udløses nemmere en reaktion, hvis mavesækken ikke kan tømme sit indhold ned i tarmen og derfor forsøger at sende maden tilbage, hvor den kom fra.
Opkast skyldes oftest klassisk ‘omgangssyge’, en virusbetinget maveinfektion, der går over i løbet af et par dage. Trøst dig med, at dit barn sandsynligvis ikke opfatter det at brække sig som nær så væmmeligt, som du gør. De færreste børn under otte år har opbygget en aversion mod at være syg – for junior gælder det blot om at få overstået brækturen hurtigst muligt, så han kan komme videre med noget, der er sjovere.
2. Kan vi undgå smitte?
Bræk er et symptom på, at der er noget galt i tarmsystemet – typisk virus eller bakterier, som også giver diarré. Smitten spredes primært med afføringsbakterier eller – virus, men kan også spredes via opkast, der forstøver i små partikler. Derfor skal I være virkelig omhyggelige med håndvask og hygiejne i det hele taget. Når junior igen kan holde maden indenbords, og afføringen har været normal (det vil sige mere fast) i et døgns tid, er han smittefri og klar til institution eller skole igen – hvis han ellers er frisk.
Slimhinden i den lille tarm kan i dagene efter et maveonde være nedbrudt, så hold igen med mælkeprodukter og tunge kødretter. Hvis I klør for hurtigt på med almindelig mad, kan det give løs mave.
3. Hvordan hjælper jeg mit barn?
Når dit barn kaster op, er det vigtigste, at han kommer op i en stilling, så han ikke kløjes i det. Et lille barn kan du tage på armen. Kroppen skal rettes ud, så der er fri passage fra mavesækken. Støt den lille pande og mave, indtil opkastningen er overstået – det føles beroligende, og samtidig kan du styre barnets hoved og undgå, at I får bræk over det hele. Lad patienten kaste op i en balje med lidt vand i.
Bliver barnet forskrækket, så forklar, at han nok skal få det bedre, så snart opkastningen er ovre. Har han brug for at snakke om oplevelsen bagefter, så lyt, og berolig ham med, at selv om det føles slemt, er det ikke farligt, og faktisk er det smart, at kroppen selv sørger for at komme af med det, den ikke kan fordøje, så man kan blive rask.
LÆS OGSÅ: Blog om børnesygdomme: Nu kommer krybene
4. Hvordan skal jeg pleje mit barn?
Faktaboks
Kontakt altid lægen, hvis…
– Din helt lille baby kaster op.
– Dit lidt større barn kaster op i mere end et par dage.
– Dit barn ofte brækker sig.
– Dit barn viser tegn på væskemangel.
– Dit barns tilstand på anden vis forværres.
Din lille patient behøver hvile, men hold ham under opsyn, og vær ødsel med din omsorg. Det er en god idé at sove i nærheden af dit syge barn, så du kan høre hans lyde og reagere prompte, hvis han bliver dårlig.
Dit barn taber meget væske, når han kaster op og har tynd mave, så sørg for, at han får rigeligt at drikke – men i små mængder ad gangen (svarende til små snapseglas) og gerne med en knivspids salt og sukker i pr. liter. Giv ikke væske lige efter en kraftig opkastning; det kan fremprovokere endnu én.
Luft ud, og servér mavevenlig mad som lyst brød og avocado, der er let at fordøje. Du frygter måske de kramper, der kan opstå, når barnets mave er tømt, men opkastningsrefleksen fortsætter. Der kan komme lidt galde med op, men det er ikke farligt, og det sker sjældent flere gange i træk. Når maven er tom, er der ikke noget til trigge opkastningen.
5. Hvordan gør jeg rent?
Lækkert er det ikke, men trøst dig med, at det værste ved bræk er lugten. Hvis du lader dit barn kaste op i en skål, kan du forhåbentlig undgå, at hele værelset bliver smurt ind. Er skaden sket, så tag en dyb indånding, og vask pletter og lugt væk med almindelige rengøringsmidler. Vask sengetøj, madrasbetræk og tøj på minimum 60 grader. De ting, der ikke kan komme i maskinen, må du gøre rene med vand og sæbe. Almindelig god hygiejne er vejen frem – du behøver ikke desinficere alting med klor.6. Er det farligt?
Det er ikke farligt at kaste op. Selv om det lyder voldsomt, skal du ikke være bange for, at dit barn kan blive kvalt. Kun børn, der i forvejen er svækkede af alvorlig sygdom og derfor ikke instinktivt bevæger sig, når de kaster op, kan risikere at få lidt bræk i luftvejene, hvilket kan medføre infektion. Det er dog tryggest for både dig og den lille, hvis du er i nærheden, når han er dårlig. Den største fare ved bræksyge og diare er væskemangel – jo mindre dit barn er, des større er risikoen. Tilbyd dit barn væske hyppigt, men i små slurke, og kontakt lægen, hvis han bliver sløv eller får tørre slimhinder eller sparsom og meget mørk urin.8 andre årsager til bræk
1) Børn under tre år kaster ofte op, lige inden en børnesygdom bryder ud.
2) Kaster junior op af bestemte fødevarer – typisk mælk – kan det skyldes allergi eller laktoseintolerans. Mistanke kræver altid en lægeudredning.
3) En forgiftning med madbakterier, for eksempel salmonella, varer typisk tre-fire dage. Er dit pus rigtig sløjt, ser hans opkast mistænkeligt ud, eller frygter du, at han har spist noget giftigt fra haven eller medicinskabet, så søg læge med det samme.
4) Transportsyge rammer især de mindste, fordi balancenerven bliver udfordret, når I er på farten. Sørg for frisk luft i kabinen, og få din lille passager til at lægge Anders And-bladet væk og kigge ud ad vinduet. Tal eventuelt med lægen om medicin mod problemet.
5) Forstoppelse hos spædbørn er en hyppig årsag til opkast. I modsætning til gylp sker det med stor kraft. Hvis baby både kaster op og tager meget på, så giv ham lidt mindre at spise ad gangen.
6) Vedvarende og eksplosive opkastninger hos to til otte uger gamle babyer kan være tegn på forsnævring i passagen mellem mavesækken og tarmen, hvilket kræver lægebehandling.
7) Et større barn, der kaster op og hverken har afføring eller prutter, men feber og mavesmerter, kan have blindtarmsbetændelse eller tarmslyng. Tøv ikke med at kontakte lægen.
8) Opkastninger ledsaget af hovedpine kan skyldes migræne, meningitis eller andre sygdomme i hjernen eller centralnervesystemet. Ved voldsomme eller vedvarende symptomer skal du altid kontakte lægen.
Kilde: Børnelæge Annebeth Rosenvinge og pjecen Undgå smitte fra Komiteen for Sundhedsoplysning.
LÆS OGSÅ: De 12 uundgåelige sygdomme
LÆS OGSÅ: Gravid: “Jeg kastede op 20-30 gange om dagen”
LÆS OGSÅ: Barn syg – igen og igen… og igen!