Ægteskab eller testamente? Sådan sikrer I hinanden og børnene
Hvordan sikrer I hinanden og jeres børn bedst muligt? Her er familieadvokatens råd.
Det lugter ikke ligefrem af romantik, men når man får et barn sammen, er det en god idé at overveje, om I skal kaste jer over ægteskab eller testamente. Der er nemlig stor forskel på de rettigheder, man har som samlevende og som ægtefolk, og det kan have betydelig indvirkning for både jer og jeres barn, hvis den ene af forældrene dør, eller hvis I holder op med at være kærester.
LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever I kriserne
Det kan imidlertid være svært at gennemskue, hvad konsekvenserne er ved at leve sammen uden at være gift – altså i et såkaldt papirløst forhold. Vi har spurgt en advokat, hvilke grunde der er til at indgå ægteskab, og hvordan man kan forsøge at sikre hinanden, hvis man vælger at leve sammen uden at være hr. og fru.
Det fornuftige: ægteskab eller testamente?
– Ud fra en samlet vurdering er det klart mest fornuftigt at blive gift frem for at leve sammen som ugifte samlevende, siger Monica Kromann, advokat med speciale i familieret hos Advokatkromann.dk. Særligt hvis én af forældrene dør, er der stor forskel på at være gift eller leve sammen “på polsk”.
– Det handler om at sikre hinanden, men især også om at sikre børnene, så hverdagen kan fortsætte i så vante rammer som muligt, hvis den ene forælder skulle dø, forklarer Monica Kromann.Hvis man ejer den bolig man bor i, er det nemlig ikke sikkert, at man kan få lov at blive boende, hvis man ikke er gift, og den ene part dør. Er man ikke gift, er det barnet, der er nærmeste pårørende og eneste arving. I sådan et tilfælde skal arven realiseres, det vil sige boligen skal sælges, så arven kan blive udbetalt til barnet – når barnet er under 18 år vil det i praksis sige, at pengene skal låses på en konto, til barnet bliver myndig og kan få arven udbetalt.
Når den ene har mere end den anden
Hvis der er stor forskel på, hvad der står på jeres bankkonti, kan det også være en fordel at have papir på hinanden. Først når I er gift, har I nemlig formuefællesskab, så jeres aktiver deles lige i forbindelse med separation eller skilsmisse, og I har arveret efter hinanden.
– Der findes ingen love, der sikrer jer, hvis I blot er samlevende. Så er I – juridisk set – ikke tættere knyttet end man er til sin nabo, kollega eller gode veninde, siger Monica Kromann.
Ægteskabet kan også handle om at sikre sig selv, så man ved skilsmisse ikke skal gå drastisk ned i levestandard. Men der er også mange andre fordele at hente ved at sætte en ring på hinandens fingre som nye eller kommende forældre. I kan forsøge at udviske forskellen på at være gift og samlevende ved at skrive et testamente, men man kan ikke give hinanden helt de samme gode vilkår, som hvis man er gift.
– Man kan sige, at man skal have et meget papirfyldt samliv, når man vælger at leve sammen papirløst, siger advokaten.
Fordele ved at være gift
Uskiftet bo
Faktaboks
Der er (naturligvis) andre grunde end juridiske til at gifte sig. En stor britisk undersøgelse har flere år i træk konstateret, at mennesker, der lever i ægteskab, er de lykkeligste, mens enlige og samlevende modsat er de mindst lykkelige.
Undersøgelsen konkluderer, at ægteskab har en større indflydelse på folks lykke end penge, børn og uddannelse.
Folkene bag undersøgelsen pointerer dog også, at man ikke helt ved, om ægteskab gør folk lykkelige, eller om lykkelige folk i højere grad bliver gift.
Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis den ene part dør. Det betyder helt konkret, at hvis man ejer den bolig, man bor i, og ens partner dør, skal boligen sælges, så børnene kan få realiseret deres arv. Er man derimod gift, kan man blive boende, og arven udbetales først til børnene, når man vælger at skifte med børnene i levende live eller selv afgår ved døden.
LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn
OBS! Er du gift, men har særbørn (børn fra tidligere ægteskab), er du ikke garanteret at kunne sidde i uskiftet bo, uanset om du er gift eller ej. Her skal særbørnene (eller deres værge hvis de er under 18 år) give tilladelse til uskiftet bo og dermed, at deres arv først udbetales, når den tilbageværende ægtefælle vælger at sælge boligen (det vil sige skifte med særbørnene i levende live) eller selv dør.
Boafgift
Når man arver, skal der eventuelt betales en boafgift til staten. Er man gift og arver en afdød ægtefælle, skal man ikke betale boafgift. En samlever skal betale 36 pct. i boafgift. Har man været samlevende på samme bopæl i mere end to år, nedsættes boafgiften til 15 pct.
Formuefællesskab
Når man er gift, har man såkaldt formuefællesskab. Det vil sige, at alt, hvad I ejer, er jeres til fælles. I en eventuel skilsmisse deles alle aktiver 50/50.
Faderskab og forældremyndighed
Når man er gift og får et barn, har man automatisk fælles forældremyndighed. Det betyder, at man skal være enige om, hvad barnet skal hedde, hvor barnet skal gå i skole, hvor det skal bo og så videre.
Manden bliver automatisk registreret som faderen, når barnet fødes i ægteskab. Fødes barnet uden for ægteskab, skal man selv registrere faderskab og tage stilling til, om forældremyndigheden skal være fælles. Er man ikke enige, tilfalder forældremyndigheden moderen.
LÆS OGSÅ: Nybagt mor: 13 ting du IKKE vil glemme
Skiftefordele
Som ægtefælle får man lov til at udtage værdier for 730.000 kroner fra boet efter en afdød ægtefælle, inden boet gøres op, og arven skal fordeles mellem arvingerne. Som ugift har man ingen ret til boet efter en afdød partner.
Gaver
Hvis I lever sammen uden at være gift, skal I betale indkomstskat af gaver, der overstiger, hvad man vil anse for et normalt niveau for gaver til eksempelvis jul, fødselsdage, jubilæum og så videre. Efter to års samliv på samme folkeregisteradresse kan der gives gaver op til 61.500 kroner, og der skal betales 15 pct. i skat af beløb herover. Afgiften på gaver mellem ægtefæller er 0 pct.
Skattemæssige fordele
Hvis man er gift, kan man overføre et eventuelt uudnyttet skattefradrag mellem sig og dermed opnå en skattemæssig fordel.
Underholdsbidrag
Hvis I lever et liv, hvor jeres indtægt er meget forskellig, for eksempel fordi den ene part arbejder meget, mens den anden er på deltid, eller måske går hjemme og passer børnene, er det vigtigt at være gift, fordi den svage part – ofte kvinden – ved skilsmisse kan være berettiget til underholdsbidrag. Underholdsbidrag er et beløb, den stærke part betaler til den svage part fast hver måned i 2, 5, 10 år eller resten af livet. En sådan ordning findes ikke for par, der blot har levet sammen.
Ægtefællepension
Der er ægtefællepension, og der er samleverpension, som i nogle tilfælde kan være tilknyttet et ansættelsesforhold. Den store forskel er, at man som samlever skal opfylde flere betingelser end en ægtefælle, før man er berettiget til samleverpension. Som samlevende skal man nemlig have boet sammen på samme folkeregisteradresse i mindst to år og enten vente, have eller have haft et barn sammen eller senest tre måneder før dødsfaldet have oprettet et testamente, hvori man har sikret sin samlever samme arv, som en ægtefælle ville have fået.
Sådan sikrer I hinanden, hvis I ikke er gift
Hvis man ikke er gift, og man får et barn sammen, skal man sørge for at oprette et testamente. Det er den eneste måde, man kan sikre hinanden på, hvis den ene part afgår ved døden. Man kan dog ikke sikre hinanden lige så godt som ved ægteskab. Når en person dør, er ¼ af arven tvangsarv, der går til børnene (og ægtefællen). Kun ¾ kan man testere frit i et testamente. Testamenterer man til sin samlever, skal denne dog betale boafgift, som beskrevet tidligere.
LÆS OGSÅ: Gravid mens far har kræft: “Den største sorg og glæde ramte mig på samme tid”
Hvad koster et testamente?
Prisen på et testamente varierer meget, afhængig af, hvor kompliceret det er. Særbørn og særeje er noget af det, der kan komplicere et testamente.
Et simpelt testamente koster omkring 5.000 kroner + moms. Der betales desuden et gebyr på 300 kroner til staten.
Kilder: Familieadvokaten.dk og advokat Monica Kromann.
Faktaboks
Børnetestamente
Uanset om I er gift eller ej, er det en god idé at lave et såkaldt børnetestamente. Heri kan I angive, hvem I mener skal overtage ansvaret for jeres barn, hvis I begge skulle gå bort. Der stilles ikke rent juridisk krav om, at et børnetestamente skal oprettes på en bestemt måde. Man kan derfor udfærdige børnetestamentet på et ganske almindeligt papir, som man daterer og underskriver. Herved er dokumentet gyldigt. Det kan dog være en god idé at få en advokat til at hjælpe med at udfærdige dokumentet, så man er sikker på, det er gjort rigtigt.
Du har selv ansvaret for at gemme børnetestamentet et sted, hvor du er sikker på, at det vil blive fundet i tilfælde af din død. Derfor kan det være smart at få børnetestamentet underskrevet foran en notar, hvorefter notarialvæsenet opbevarer en kopi af børnetestamentet. Statsamtet vil følge jeres ønske, med mindre et hensyn til barnets tarv taler imod.
Kilder: og advokat Monica Kromann hos advokatkromann.dk.
LÆS OGSÅ: Et børnetestamente sikrer dit barns fremtid
LÆS OGSÅ: Forældres skilsmisse rammer helt små børn
LÆS OGSÅ: Skilsmisse: 5 råd før det går galt