The FAR side
SPONSORERET indhold

The FAR side: "At blive fædre har ændret os"

De to fædre Jesper Breining og Christoffer Ward leder efter svaret på, hvordan man er en god far. Det foregår over et glas rom, mens de optager podcasten The FAR Side, der handler om alt det, et farliv rummer.

Af: Camilla Thorsø Lund Foto: Peer Klercke
23. jan. 2017 | Børn | Vores Børn

Det plejede at foregå i saunaen, efter de havde dyrket sport. De dybe snakke om livet: studiet, arbejdet, kærligheden, hvor den blev af, og hvorfor de blev afvist af damerne i byen. Det var, som om at når Jesper Breining og Christoffer Ward sad der i saunaen, nøgne, blottede og høje af endorfiner oven på floorballkampen eller svømmeturen, kunne snakken lettere falde på de lidt tungere emner, som de ellers ikke tog op.

LÆS OGSÅ: Hvilken fartype er du?

Efter nogle år kom den dog, kærligheden. Og efter lidt flere år kom den kærlighed, som de aldrig havde kunnet forestille sig, mens de sad i saunaen. Nemlig kærligheden til hver deres barn. Med bare en måneds mellemrum for to år siden blev 40-årige Jesper og 34-årige Christoffer fædre, og for dem var det som at skrive år nul i kalenderen.

– Selv om livet som far rummer enormt mange glæder – og også de største glæder, vi nogensinde har oplevet – rummer det dælme også mange bekymringer. Men jeg synes sjældent, at vi som mænd i vores dagligdag kommer i bund med de emner, der er svære at tale om. Vi kommer aldrig videre fra den der overfladiske fodboldjargon, siger Christoffer.

Men det var netop det, de to kunne, når de fordybede sig i deres saunasnakke. Snakkene er i dag rykket ind i Jespers kolonihavehus i Aarhus, hvorfra de to fædre optager podcasten The FAR Side, der handler om alt det, et liv som far indeholder.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: Får du også spat dagligt?

Podcasten bliver udgivet to gange om måneden, og hvert afsnit indledes med et hult blop fra proppen, der trækkes af den gode flaske rom og skænkes. Rommen er med for at give en afslappet og kammeratlig stemning for lytterne – men nok mest af alt for at hovedpersonerne selv kan få den samme boblende følelse af endorfiner, der løber rundt i kroppen. Småsnalret, kalder de to jyske fædre det.

– Vi prøver at finde ind til kernen af det at være en god far og dele ud af vores bekymringer og glæder. Men der er nogen, som skriver til os i håb om, at vi kan hjælpe dem med svar på bestemte spørgsmål om at være far – og det kan vi ikke. Vi er nøjagtigt lige så clueless som så mange andre fædre, siger Christoffer.

De sjældne samtaler om børn

Men det, de kan, er at snakke om børn. Børn er et samtaleemne, som efter deres opfattelse og erfaring ikke er særligt udbredt blandt mænd. Og når der bliver talt om det, oplever de, at det tit er facebookbilledet, der bliver gengivet. Den redigerede virkelighed, hvor succeshistorierne om, at sønnen eller datteren har lært at kravle, gå eller at sige far bliver fortalt igen og igen.

– Det er klart mit indtryk, at mødre er bedre til at tale om børn. Det er, som om det ligger mere naturligt og lige til højrebenet for dem, end det gør for os mænd. Der er det et lidt mere fremmed territorium, siger Jesper.

Det er også derfor, podcasten har fået navnet The FAR Side. Selvfølgelig fordi det handler om at være far. Men navnet kommer også af det fremmede, fjerne territorium, som både Christoffer og Jesper oplever, det har været at bevæge sig ind i et land fyldt med babybøvser, babygrin og babyansvar.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du have en slynge til dit barn

De har selv i starten af deres tilværelse som far savnet et forum, hvor der blev talt og skrevet om det at være far. Derfor tog de nytårsaften sidste år – over et glas rom – beslutningen om at sætte sig, tænde en mikrofon og se, hvad der skete.

Det har de gjort gennem flere end ti udsendelser. Hvor de har snakket om opdragelse, faderfigurer gennem tiden og deres personlige oplevelser med kunstig befrugtning. I et af afsnittene taler de blandt andet om, hvordan de har oplevet, at deres børn opfatter moren som den primære omsorgsperson. Det ser de som et resultat af den symbiotiske tilstand, barnet og moren er i helt fra graviditeten til amningen.

‘Det var et langt, stort skridt at få brudt den symbiosetilstand, der var mellem min kæreste og Alma, da hun var helt lille, før vi nåede til et punkt, hvor far virkelig også kunne bruges’ siger Christoffer i det pågældende afsnit, og Jesper indskyder: ‘Men hos os er det ikke rigtig brudt. Jeg kan også godt putte ham og have ham alene, men det er alligevel moren, han vågner op om natten og kalder på. Og det gør sådan lidt ondt i et faderhjerte, ik’?’. ‘Ja, det har du helt ret i. Hos os er det heller ikke helt fuldstændig brudt, men vi har taget et skridt på vejen’ siger Christoffer, og Jesper fortsætter: ‘Jeg tror heller aldrig, det bliver helt brudt – det skal det måske heller ikke. Det er jo noget specielt, det her bånd til moren’.

Barnet er hævet over alt

Siden de blev fædre, har de begge oplevet, at livet har fået en anden betydning. Selv om det, ifølge de jordnære fædre, kan lyde en anelse frelst, når man siger sådan, så har både de selv og deres liv forandret sig markant.– At blive fædre har ændret vores værdier og os selv mentalt. Vitus og den betydning, han har, overskygger alt andet i mit liv. Faderskabsfølelsen kommer næsten til at virke helt religiøs, fordi man bare synes, at ens barn er ét og alt i ens liv, og at det vigtigste er at beskytte ham og føre ham frem, siger Jesper, og Christoffer fortsætter:– Ja, vi har virkelig oplevet, hvordan man skubber sig selv fuldstændig til side. Og det har jeg aldrig prøvet før. At der var en person, som jeg satte så meget over mig selv, og som er så vigtig for mit liv. Det har væltet hele min verden. På godt og ondt, men hovedsageligt på godt. At jeg har et barn, som jeg bygger alle mine tanker ud fra.LÆS OGSÅ: De 5 typer bedstemødreDet er det fedeste at være far. Det er de enige om. Jesper får især den følelse, når sønnen Vitus bliver så glad for at se ham i vuggestuen, at han kommer spænende hen og kaster sig om halsen på ham.– Det lyder så banalt, men det er den der oplevelse af, at du er det vigtigste i hans verden. Og samtidig er han en fortsættelse af det, du elsker allermest, og noget du er fælles med din partner om, siger Jesper.For nyligt sad Christoffer sammen med datteren Alma og så Peter Pedal. Pludselig begyndte de begge på samme tid at grine over Peter Pedals abekattestreger, der rullede over skærmen. De kiggede på hinanden og faldt om hinandens hals, tudbrølende af grin, og det husker han som et af de lykkeligste øjeblikke, han har haft som far. Hvor samhørighedsfølelsen med datteren var enormt kraftig.– Det at blive far forklejner bare alle andre ting her i livet. Det er helt vildt, hvordan alle de andre ting, vi plejede at snakke om i saunaen – sport, job og byture – bare bliver fuldstændigt ubetydelige, siger Christoffer.

Grænseoverskridende følelser

Christoffer og Jesper har været nogle af hinandens bedste venner gennem de seneste ti år og har snakket om alt mellem himmel og jord. Men hvor man i deres første podcastudsendelse næsten kunne dufte den varme grød, som de to fædre listede rundt om, før de fik taget hul på emnet, falder det dem mere naturligt i dag, når de hver anden uge i en times tid lukker lytterne ind i deres fortrolige saunaunivers i kolonihavehuset.– Men jeg synes stadig, at det kan være virkelig grænseoverskridende at tale om de svære følelser, der også følger med at være far. For eksempel når jeg har følt, at jeg ikke har slået til som far. For selv om jeg aldrig har været så lykkelig før, har jeg heller aldrig oplevet at være så usikker, siger Christoffer.Den følelse havde Jesper for nyligt i forbindelse med, at han skulle putte sønnen Vitus. Han nægtede at sove, og det endte med at blive en timelang kamp, hvor sønnen blev ved med at rejse sig op i sengen og råbe på mor. Til sidst mistede Jesper tålmodigheden. Han lagde den stædige søn ned i sengen og holdt ham på plads i ren afmagt. Det endte med, at Vitus blev helt ude af sig selv, og Jesper måtte starte putteritualet forfra. En episode, der også er blevet delt i podcasten.– Det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort. Men jeg kan godt blive enormt stædig og insistere på, at jeg vil putte ham. Og det er frustrerende at tænke på, at moren nok ville kunne have taget over og løst problemet, siger Jesper.Det er de enige om. At det sværeste ved at være blevet far er, når følelsen af at være utilstrækkelig melder sig.– Det er en af de værste følelser, jeg nogensinde har haft. De gange, jeg har haft en oplevelse af, at jeg ikke har formået at give det barn, som jeg elsker overalt på jorden, det, jeg gerne vil. Så har jeg følt mig utilstrækkelig, og det har fået mig til at tvivle på mig selv, som jeg aldrig har gjort før, siger Christoffer.– Men jeg tror helt ærligt ikke, at jeg kunne være en lige så god far for Alma, hvis jeg ikke havde fået luft for det hele ved at tale om det, som vi gør i podcasten. For vi kommer jo af med det på den måde, siger han.

Du er ikke alene

Det er den følelse, de håber at kunne give videre til de fædre, der lytter til deres podcast. Følelsen af at kunne få luft for nogle af de frustrationer, der kan være forbundet med at finde ud af, hvordan man er far.– Jeg håber, at der er nogle fædre, der kan spejle sig i vores snakke og tænke, at de ikke er de eneste, der sidder med den slags tanker, siger Christoffer.Men fædres udfordringer er ikke noget, de oplever, der bliver snakket om. En smule med vennerne, begrænset med kollegerne og minimalt i bøger, i artikler og på de sociale medier. De er i arbejdet med deres podcast faldet over et par forskellige facebookgrupper, der er målrettet fædre, men de handler typisk om praktiske eller juridiske spørgsmål.– Det er jo for sindssygt, at vi sidder i 2016 i vores udsendelser og efterlyser nogen, der faktisk taler om at blive og at være far, siger Christoffer.– Ja, for det er så givende at få reflekteret over livet som far. At få snakket om det løfter en masse vægt fra ens skuldre. Og jeg tror egentlig, at det er en vægt, som mange fædre går rundt med i livet, og som de ikke kommer af med, fortsætter Jesper.

Den gode far

Derfor mener de samtidig også på et højere, samfundsmæssigt plan, at det er vigtigt for fædre at få delt såvel glæder som frustrationer. De er selv børn af fædre, der blev forældre i 1970’erne og 1980’erne under helt andre vilkår, end fædre har i dag. Jespers far havde for eksempel en uges barsel. Samtidig var der dengang endnu mindre fokus på de udfordringer, man oplevede som far, og der var tilmed en forventning om, at fædres primære opgave var at forsørge familien. Og den rolle er efter deres opfattelse helt anderledes i dag.

– Vi fædre vil på banen. Vi vil tage del i barnets liv og have vores egen tid med barnet og gøre en forskel. Tidligere, tror jeg, var det mest udbredt, at moren førte an på det område, men ikke i dag. Og det er jo også derfor, vi til tider kan føle, at vi er fuldstændig Bambi på glatis og skal lære, hvordan vi navigerer rundt i det, siger Christoffer og tilføjer:

– Og netop derfor tror jeg også på, at det er så vigtigt at tale om det og dele vores erfaringer med at være på dette ukendte territorium.

Men den gode far, hvem er han egentlig? Det forsøger de to fædre også at finde svar på i podcasten.

– Når vi finder svaret, så lukker vi podcasten!, siger Christoffer og griner.

Men det er noget med, at den gode far er til stede. Han er nærværende, prioriterer tid med sit barn og er sig selv. Og den gode far kan – ligesom han kan være glad og kærlig – være træt, frustreret og usikker, men det betyder ikke, at han ikke er nogen god far, lyder det fra fædrene.

– Jeg tror på, at man skal være sig selv hundrede procent i alting, man er i. Det er vigtigt, at man tør vise sit barn alle facetter af sig selv. Alma må også godt se mig, når jeg er bekymret, ked af det og frustreret, siger Christoffer, og Jesper supplerer:

– Jeg tror også, man skal turde stå ved sig selv som mand. Vi har også nogle styrker. Vi er for eksempel gode til at være til stede i nuet og lukke alt andet ude. Når jeg er sammen med Vitus, er jeg begyndt at droppe tanken om, at jeg lige skal nå at svare på beskeder fra jobbet, og i stedet fokuserer jeg bare på at være der for Vitus. Jeg tror, at mødre ofte er præget af, at de føler et meget stort ansvar for, at alting skal være i orden. Vi mænd er måske ringe til at holde tusind bolde i luften på én gang, men til gengæld tør vi smide alt andet væk og bare fokusere på at være et hundrede procent til stede i nuet sammen med vores barn. 

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: 19 tegn på at du er blevet far

LÆS OGSÅ: Sådan opdrager vi: "Her bestemmer mor og far"

LÆS OGSÅ: Vi får dårlig samvittighed over kort barsel