Goddag baby, farvel karriere - eller hvad?

LÆS OGSÅ: "Jeg elsker ikke at være mor"

– Mange gravide kan frygte, at de mister status, når de går på barsel. Det er en helt naturlig følelse, for i Danmark er vi jo så privilegerede, at vi har mulighed for at være på barsel i lang tid. Og selvfølgelig vil der ske forandringer på jobbet, mens man er væk, forklarer Camilla Holmgaard og fortsætter.

– Når kvinden mærker en frygt i forhold til sit job, så handler det ofte om alt det ukendte, hun står over for, især hvis det er første barn. Det er helt normalt at være usikker på, om man kan klare det store ansvar, der følger med at få et barn og at frygte for, hvordan forældreskabet vil påvirke parforholdet og den nye hverdag med arbejde og små børn, man står over for at skulle have.

Anne Knudsen er chefredaktør på Weekendavisen, dr.phil. og engageret i debatten om ligestilling. Og hun er enig i at frygten mest er i ens eget hoved. At være bange for sin karriere, fordi maven vokser, mener hun helt overordnet er noget pjat.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er vi så bange for at sætte karrieren på vågeblus de år, vi har små børn

– Når man er gravid for ottende gang, så er det ved at være trist for ens karriere. Men nummer et, to eller tre – der skal man altså ikke være bekymret. Du tager maksimalt et år ud af din kalender, du kunne jo også have taget på en jordomrejse eller taget et sabbatår.

Åh, det bliver hårdt for dig

Men en ting er alt det, der suser rundt i dit eget hoved, når maven vokser. En anden ting er, hvordan andre reagerer på din graviditet. Her er der – desværre – en tendens til, at du kommer til at møde bemærkninger som ‘åh, det bliver hårdt’, ‘tør du godt det?’ eller ‘hvordan vil du klare både arbejde og barn – uden at sove?’ Som om det er en katastrofe at blive gravid. Og den tendens er spritny, mener Anne Knudsen og fortæller, at den er opstået som en modtendens til tidligere tider, hvor moderskabet blev malet mere rosenrødt.– Der har de senere år været en tendens til, at man gerne vil sige, at det også er rædselsfuldt. At du får gylp på skuldrene og ikke får sovet, og når manden kommer hjem klokken fem, står morgenmaden stadig på bordet, og du har ikke været i bad. Men det har så igen betydet, at når man står udenfor, så kan man ikke forstå, hvilken ufattelig lykke det er at få et barn. De, der hører det udefra, de hører kun klagerne. Måske også, fordi vi er generte ved at fortælle om lykken.LÆS OGSÅ: OL-deltager: "Jeg køber ikke den mor-rolle"Mange af dem, der ikke selv har børn, kender derfor ikke til den altoverskyggende kærlighed, du sikkert får til dit barn. Den, der i bund og grund gør søvnløse nætter og kolik helt ligegyldigt. De ser kun din store mave som et problem – og har allerede under din graviditet svært ved at se, hvordan du skal klare det hele, lyder det fra Anne Knuden.

Effektive mødre

Månederne går, og fødslen rykker tættere på. Og en dag er det dig, der lukker døren til arbejdet bag dig. Din barsel er begyndt. Og der går måske et år, før du igen skal på arbejde. Men det år er i hvert fald ikke er en bremseklods for karrieren, mener psykolog Camilla Holmgaard. Snarere tværtimod.– Med familieforøgelsen følger nye rammer og en anden struktur, og når kvinderne kommer tilbage til jobbet efter barslen, så er de fleste blevet mere effektive på den måde, at de når det samme som før, bare inden for en anden tidsramme, siger hun.LÆS OGSÅ: Hvilken fartype er du?Hvis du altså overhovedet vil tilbage på samme vilkår. Sådan er det nemlig ikke altid, fortæller Camilla Holmgaard, der oplever, at mange af hendes klienter under en barsel finder ud af, at karrieren faktisk slet ikke er så vigtig for dem, som de gik rundt og troede. De får måske lyst til at leve på en anden måde, at blive selvstændige, gå på deltid eller måske gå hjemme i en årrække.– Når kvinderne kommer til mig, handler det tit om, at de frygter ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de drosler ned på den ene eller anden måde. Jeg snakker med dem om, at de skal turde at være i deres beslutning, forstået sådan at de skal give sig selv lov til at nyde deltiden eller orloven i stedet for at have fokus på alt det, der måske kan gå galt.

Få børn og arbejd

Men hvorfor er det oftest mødrene, der ikke kun tager den længste barsel, men også oftere går ned i tid eller vælger en mere fleksibel arbejdsplads, når barnet er kommet til verden? Er det mødrenes egne valg eller er der andre ting, der spiller ind?Ifølge Anette Borchorst, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, skyldes det blandt andet, at vi i Danmark mangler en samlet familiepolitik, der giver lige barselsforhold for kvinder og mænd.– Som det er nu, bliver der fra politisk side sendt nogle modsatrettede signaler. Vi ser kampagner, der opfordrer til, at kvinder skal få børn tidligt, og samtidig får vi en opsang fra regeringen om, at vi skal glemme alt om deltidsarbejde og i stedet arbejde alt det, vi kan. Det hænger ikke sammen. Hvis kvinden ikke skal ende med at trække familielæsset og tilsidesætte sin egen karriere, når hun bliver mor, så skal vi lave øremærket barsel til fædrene, mener Anette Borchorst og uddyber:– Fædrene skal have deres egne rettigheder i lovgivningen, så de står stærkere, når de skal forhandle sig til orlov med løn i overenskomster og virksomhedsaftaler. De manglende rettigheder i lovgivningen betyder, at der er meget stor forskel i fædres orlovsmuligheder, mens forskellen mellem mødrenes er noget mindre.Anne Knudsen mener også, at det har noget med de traditionelle kønsroller at gøre, at kvinderne stadig oftest er dem, der sætter karrieren på standby, når der kommer børn ind i billedet. Og derudover handler det også om mødrenes egen holdning.– Mor tror ikke, at far reelt kan passe børn. Hun skriver lange lister til ham og brokker sig, hvis barnet får to forskellige strømper på. Hvis hun vil have, at manden skal tage mere over, så skal hun også lade være med at fjernstyre ham, siger Anne Knudsen og understreger, at hvis kvinden selv ønsker at skrue ned for timerne på arbejdspladsen, mens børnene er små, så er det helt fint – så længe det er hendes eget valg og ikke noget, hun føler sig tvunget til på grund af kønsroller eller samfundsstruktur.

Koster på lønchecken

Valgfrihed, kønsroller eller familiepolitik eller en god blanding. Din barsel lakker i hvert fald mod enden, og du har truffet et valg om, at du ikke skal arbejde på samme måde som før. Det må vel have konsekvenser for dig?

I kroner og ører har det, fortæller Anette Borchorst. Der er nemlig regnet ud, at det koster en kvinde 10 procent i løn at blive mor. Altså i gennemsnit.

– Hvis vi ser på en mand og en kvinde, der har haft samme lønudvikling i fem år op til barnets fødsel, kan vi se, at der sker et skred, når de får deres første barn. Mandens lønudvikling fortsætter, mens kvindens løn og pensionsopsparing falder markant.

Forklaringen er ifølge Anette Borc-horst, at det som sagt er kvinden, der holder den lange barselsorlov, og at det samtidig er hende, der efter barslen går på deltid og tager hovedparten af barnets første sygedage. Det er også hende, der søger mod den offentlige sektor, hvor lønnen typisk er lavere, for at få arbejdsforhold, der kan matche hendes liv som småbørnsmor.

Tallet betyder altså ikke, at en kvinde får 10 procent mindre i lønposen for samme job som en mand. Men at hun – ti år efter – får 10 procent mindre, end hun ville have fået, hvis hendes lønudvikling havde fortsat, som den gjorde i de fem år op til barnets fødsel. Fordi hun altså oftere end manden vælger at skrue ned for karrieren og op for familien.

Har hele livet

Så hvad skal du bruge alt det til, når du står der med din store mave, kagen og lykønskningerne fra kollegerne? I bund og grund er der to mulige veje. Enten kommer du tilbage til samme job, når barslen er slut, eller også sker der noget – selvvalgt eller ej – så du går ned i tid, slet ikke arbejder eller på andre måder arbejder anderledes end før. Er de to ting så dårlige?

Nej, mener Susie Vinther Laursen. Hun er cand.mag., coach og facilitator og står bag et barselskoncept, der skal bygge bro mellem jobbet og barselsperioden. Hvis du vil tilbage, er det bare godt at få arbejdspladsen med.

– Hele den her selvudvikling, der kan ske under en lang barselsorlov, mener jeg kan være en gevinst for en arbejdsplads. Hvis arbejdsgiverne er åbne for at imødekomme kvindernes udvikling, kunne det give mere fokuserede og dedikerede medarbejdere og nedbringe sygefraværet, siger hun og fortæller, at mange arbejdspladser ikke har en plan for, hvordan en medarbejder vender tilbage til jobbet.

– Mange steder kan de helt præcis opremse sygefraværet for de gravide i procenter, men de aner til gengæld ikke, hvad der sker, når kvinden kommer tilbage efter barslen. De ved ikke, om hun har det svært med at vende tilbage eller måske går med nogle jobmæssige ønsker, som de relativt nemt kunne imødekomme til glæde for begge parter.
Og vender du ikke tilbage til samme job, når barslen slutter, så er det altså heller ikke nogen katastrofe, mener Anne Knudsen.

– Der er ikke sådan, at livet holder op, når man er 35 år. Der er lang tid bagefter. Mange af de kvinder, der har drevet det til noget, er først startet deres karrierer efter de rundede de 40 år. Jeg selv fik mit første job med pensionsordning i 40’erne. Det her med små børn er et kort øjeblik, og livet er langt.

LÆS OGSÅ: Fra barselsboble til fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Den store guide til barselsorlov

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg vil huske, når jeg selv skal være mor