Babyspa: Lille, lækker og velplejet
SPONSORERET indhold

Babyspa: Lille, lækker og velplejet

Din baby er verdens lækreste – men lidt grooming og pleje gør ham kun endnu mere uimodståelig, blød og lige til at spise.

Af:: Missu Schneidermann, Vores Børn, maj 2014.
02. jun. 2014 | Børn | Vores Børn

5 gode veje til at undgå unødig kemi

❤ Køb produkter med miljømærkerne Svanen eller Blomsten.

❤ Skru ned for produkter til personlig pleje, og læs altid indholdsdeklarationen, før du køber plejeprodukter.

❤ Hvis du er bekymret for et kemisk stof i et produkt, kan du slå mange af dem op på Kemiinfo.dk

❤ Når du køber en ny ting til hjemmet eller børneværelset, så pak den ud af emballagen, og lad den ῾lufte lidt ud’ en tid, inden du tager den i brug. Vask den gerne, hvis den tåler det – ellers tør den af med en våd klud inden brug.

LÆS OGSÅ: 9 ting du skal vie, før du køber creme

Babymassage – Derfor

Glem myose-mosning og udbedring af skavanker som hos voksne. Babymassage handler om at skabe en tæt kontakt med din baby. Du lærer din babys signaler og udtryk at kende, og det er en god stimulation af din babys hud, berøringssans, blodomløb og motorik.

Men vigtigst af alt er babymassage følelsesmæssig pleje og berøring, som er uendelig vigtig for jeres bånd. Fordi massagen virker afslappende, er det en god ide at indføre den som en del af din babys aftenritual – massage, bad og mad, og din baby er både træt og tryg til natten.

Babymassage – Sådan

Hvis dit barn har haft en udramatisk ankomst i verden og er sund og rask, kan du begynde med babymassage fra starten.❤ Start med en indkøringsfase på cirka syv dage, hvor du langsomt giver mere og mere massage ad gangen.❤ Til en start er det bedst at massere, når I begge er veloplagte, og mellem to måltider, så din baby hverken er sulten eller har fuld mave.❤ Start blidt ud og trap langsomt hårdhedsgraden op – du må trykke så hårdt som på et øjenæble. Men se, om han kan lide fjerlette strøg, eller at du tager lidt hårdere fat.❤ Sørg for ro omkring jer, at rummet har en lun temperatur (21-24 grader), og find en stilling, der er behagelig for jer begge. Tag bleen af din baby, og læg ham på et underlag, der må tisses på.❤ Tag olie på hænderne og gå i gang – rytmisk, blidt og roligt. Massér oppefra og ned, og indefra og ud. Det vil sige først brystkasse, så mave, arme, hænder, lyske, ben og fødder. Afslut forsiden med at stryge din baby fra top til tå.❤ Vend baby om på maven og massér baghoved, nakke, ryg, numse og benenes bagside.

Se lækre produkter til din helt egen hjemme-babyspa, hér!

Kilder: Forbrugerkemi.dk, Netsundhedsplejerske.dk, Sundhed.dk, Babybogen af Helle Andersen, Lindhardt og Ringhof, Babymassage – en håndbog af Vibeke Manniche, Borgen.

LÆS OGSÅ: Babygrooming: Tips til en sund og velplejet bebs