Bad dit barn uden kemikalier
SPONSORERET indhold

Bad dit barn uden kemikalier

De fleste små børn nyder at komme i bad. Vandet har en rar temperatur, det er sjovt at pjaske med, og mor og far elsker duften af nyvasket baby. Men er det også sundt for den lille at blive vasket og badet?

Af:: Berit Sandberg, Vores Børn, sep. 2006
05. jan. 2009 | Børn | Vores Børn

Svaret afhænger af, hvad der er i de produkter, du kommer i vandet. Her kan du hente viden om parabener, kemikalier og tilsætningsstoffer og få sunde og grønne tips til pleje af dit barn.

Supermarkedernes hylder bugner af sæber, olier og cremer til baby. Der er shampoo til småbørn, balsam, der gør det let at rede håret ud, velduftende vådservietter, bodylotion i indbydende emballage og meget mere.

Du får at vide, hvad indholdet skal bruges til, men hvad du ikke kan se på flasker og tuber, er, hvad det egentlig er lavet af, og der er ingen, der fortæller dig, hvad det er for nogle stoffer, vi skal passe særligt på.

LÆS OGSÅ: 9 ting du skal vide, før du køber creme

Sandheden er, at mange af produkterne gemmer på både parfume og tilsætningsstoffer, som kan give allergi, og som samtidig mistænkes for at være stærkt hormonforstyrrende.

Børn er følsomme

At vi skal være specielt opmærksomme på, hvad det er for nogle stoffer, vi bruger til vores børn, hænger sammen med, at de er meget mere udsatte end os, fordi deres organer og nervesystem er uudviklede, og deres kropsvægt meget mindre end de voksnes.
Kvinder, der er gravide, bør også tænke sig godt om, da fostre også er meget påvirkelige over for stofferne.

Lene Midtgaard var ikke opmærksom på, at der kunne være et problem, da hendes ældste datter for ti år siden udviklede kontakteksem, efter hun havde brugt vådservietter ved bleskift.

„Ligesom de fleste andre troede jeg, at skadelige og allergifremkaldende stoffer var forbudt i sådan nogle produkter. Men efter den episode har jeg måttet erkende, at vi som forældre i høj grad selv må finde ud af det og tage et ansvar,” fortæller hun.

Lene Midtgaard har i flere år efterfølgende holdt foredrag for småbørnsmødre under titlen ”Baby uden Kemi” i kommuner over hele landet.

Skadelige tilsætningsstoffer

Ifølge Lene Midtgaard er det især parfume og de såkaldte parabener, der ofte bliver brugt som tilsætningsstoffer, som vi skal undgå.„Fire af de mest almindelige parabener er under stærk mistanke for at være hormonforstyrrende.

I Norge anbefaler informationsvcentret Grønn Hverdag, at man helt undgår alle parabener. I Danmark er der mest fokus på to af dem, som stadigvæk bliver brugt, nemlig butyl -og isobutylparaben. Men der er mange andre parabener, som også bliver brugt i for eksempel cremer og shampoo, men som man ikke ved særligt meget om,” forklarer hun.

Tilsætningsstofferne bliver ofte brugt for at forlænge holdbarheden på produkterne. Nogle er så effektive, at de for eksempel kan gøre en babycreme holdbar i helt op til otte år. Og også de stoffer, som ”blot” mistænkes for at være hormonforstyrrende, bør man efter Lene Midtgaards mening undgå.

LÆS OGSÅ: Her skal du ikke spare på økologien

„Jeg synes, man skal følge forsigtighedsprincippet og undgå alle former for parabener. Det kan ikke være rigtigt, at der skal børn med allergi, hormonforstyrrelser og livstruende sygdom på bordet, før man reagerer.”

Parfume overalt

Der er stadig flere både børn og voksne, som udvikler parfumeallergi, og det kan få alvorlige konsekvenser for dagligdagen. Men det er fuldt lovligt at sælge børneplejeprodukter med parfume. Og at undgå parfumestoffer kan være særligt problematisk, når et parfumeret produkt bliver markedsført som ”dokumenteret mild” eller ”rent som vand”.

„Der er en tendens til, at vi skal have en parfumeduft i næsen, før vi opfatter noget som rent,” siger Lene Midtgaard. Hun pointerer, at der er mange ”parfumekilder” i vores hjem i dag, og at mange af dem også er i umiddelbar nærhed af vores børn: bleposer og blespande med parfume, rumfriskere, vaskepulver, skyllemiddel, rengøringsmidler osv.

En parfumeduft kan indeholde mere end 100 forskellige kemiske stoffer, hvilket kan gøre det vanskeligt finde ud af, hvad der præcist er skadeligt ved den.
I dag kender man cirka 2.500 duftstoffer. Ifølge loven skal 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer nævnes i indholdsdeklarationen.

LÆS OGSÅ: Babygrooming: Tips til en sund og velplejet bebs

„Ligesom med tilsætningsstofferne anbefaler jeg, at man helt holder sig fra at bruge parfumerede produkter til børn og i det hele taget tænker over, om alle de parfumerede produkter, vi omgiver os med, er nødvendige,” siger Lene Midtgaard.

Gå efter det miljømærkede

Lene Midtgaard trækker fulde huse, når hun tager ud for at fortælle om ”Baby uden kemi”. Foredraget henvender sig primært til mødre på barsel, og hun oplever ofte en stor interesse og spørgelyst blandt deltagerne.„Mange får sig en aha-oplevelse. Holdningen er jo netop, at man da i Danmark forbyder den slags ting, så man ikke som forbruger selv skal gå og sortere. Derfor er der en del forældre, der bliver overraskede,” fortæller hun.Hvis man vil undgå selv at skulle nærlæse indholdsdeklarationerne på produkterne, anbefaler Lene Midtgaard, at man holder sig til miljømærkerne, som for eksempel ”Svanen”, der er det nordiske miljømærke, eller ”Blomsten”, der er EU’s miljømærke.„Der er meget store krav til dokumentationen for miljømærkede produkter. De bliver hele tiden undersøgt ved hjælp af de nyeste metoder,” forklarer hun og tilføjer: „Butylparaben og iso-butylparaben må slet ikke findes i de svanemærkede produkter ligesom de 26 særligt allergifremkaldende parfumer heller ikke må findes hos Svanen i koncentrationer, der er så høje, at de skal deklareres. Men husk at tjekke for propyl og isopropylparaben.”

Overflødige varer

Det er langt fra alle steder, der forhandler de miljøcertificerede produkter. I byerne kan de være forholdsvis nemme at finde, blandt andet i helsekostforretninger, men i landområderne kan de være svære at opspore. Mange af varerne kan dog sagtens undværes.„Der er utrolig mange plejemidler og produkter til børn, der er fuldstændig overflødige i dag. En vaskeklud, lunkent vand, en mild miljømærket sæbe og mandelolie kan klare det meste, og så er det endda meget billigere,” siger Lene Midtgaard.

Parabener

Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, som ofte bruges som konserveringsmidler i kosmetik, plejeprodukter, lægemidler og fødevarer. Konserveringsmidler bliver brugt til at undgå bakterie- og svampevækst i produkterne.

De fire mest almindelige typer parabener, som i forsøg på dyr har vist sig at have en hormonforstyrrende virkning, er: butylparaben, iso-butylparaben, propylparaben og iso-propylparaben.

Hormonforstyrrende egenskaber er blevet sat i forbindelse med en stigning i antallet af børn født med deforme kønsorganer, dårlig sædkvalitet, testikelkræft hos mænd og andre kræfttyper.

LÆS OGSÅ: 16 sunde vaner til dig og baby

Kilde: Informationscenter om Sundhed og Miljø.