Bandeord - må dit barn bande?

‘Du er en pruttetissemand!’. ‘Hvad siger du?’. ‘Du er en pruttetissemand!.’ Jeg stirrede på min søn, der lige var begyndt i børnehave, og åbenbart havde lært et nyt ord. ‘Det skal du ikke kalde mig’, sagde jeg og løftede øjenbrynene, strammede munden og strittede med pengefingeren.

Men det forstod han tilsyneladende ikke, for efterfølgende er jeg blevet kaldt stort set alt, hvad der vedrører lort, tis og prut – og alle mulige andre bandeord er blevet taget i brug. Og jeg har ikke kunnet lade være med at tænke, om det måske er mig, der har gjort et eller andet forkert?

LÆS OGSÅ: 10 sætninger du bør droppe

Det kan også være, det er sproget i børnehaven, den er gal med? Måske er drengen i krise? Eller måske er det slet ikke så slemt, når dit barn pludselig forvandler sig til en lille havnearbejder, der tager bandeord i brug, ud i ét væk. Det mener i hvert fald familieterapeut Fie Hørby, der er forfatter til bogen Drop opdragelsen.

Bandeord med hjem fra børnehaven

– Sådan er det, når dit barn begynder i børnehave. Dér er børnene mere verbale, end de var i vuggestuen. Det betyder, at dit barn lærer en masse nye ord, siger hun og fortæller trøstende, at det ikke kun drejer sig om bandeord.Men netop når det gælder bandeordene, er det helt naturligt, at dit barn tager dem med hjem, for junior kan godt mærke, at eder som pisse, skid og røv kan noget helt særligt.– Når dit barn går hjem og udsætter søskende og forældre for det nye vokabularium, er det for at finde ud af, hvad det betyder, og hvordan man egentlig skal reagere, når nogen siger sådan til én. Barnet ved ikke præcis, hvad ‘fuck dig’ og ‘din lort’ betyder, siger Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Forstå dit barns hjerne og bliv hørtMen hjælper det så at vifte med pegefingeren og sige ‘det vil jeg ikke høre!’, når drengen kommer hjem og tester din reaktion på hans nye ordforråd?

Løftede pegefingre skræmmer ikke bandeordene væk

– Når dit barn siger ‘fuck’, kan du selvfølgelig godt sige ‘sådan vil jeg ikke have, at du taler til mig’, og det kan også godt være, at barnet så med tiden stopper. Men det er ikke blevet klogere, siger Fie Hørby og forslår, at du i stedet tager en snak med barnet om, hvad bandeord egentlig betyder.Det gjorde hun selv, dengang hendes datter kom hjem fra børnehave og havde lært noget nyt.– Hun sagde ting som ‘jeg hader dig’, og ‘du er dum’ til sin storebror. Til sidst gik han ind på sit værelse og smækkede med døren og råbte ‘jeg finder mig ikke i det!’. Min datter blev helt forskrækket og ked af det, så jeg trøstede hende og spurgte, om hun vidste, hvad ‘jeg hader dig’ betød?LÆS OGSÅ: Sådan stopper I skænderierneDet gjorde hun ikke, så jeg fortalte hende, at det betød, at hun ikke kunne lide ham, og så blev hun ked af det og ville gerne ind på værelset for at snakke med ham.

Vær nysgerrig på bandeordene

Så når dit barn siger ‘du er dum’, så forhold dig nysgerrig i stedet for at lade irritationen komme først, råder Fie Hørby, der mener, at du kommer længst med at være det gode eksempel og tilbyde en hjælpende sproglig hånd.– Børn gør, som vi gør, og ikke som vi siger. Derfor kan vi godt droppe alle forklaringer og belæringer. Hvis dit barn for eksempel kalder dig dum, fordi du har sagt nej til en kiks mere, så hjælp barnet med at nuancere sproget ved at svare ‘jeg kan godt høre, at du er utilfredsmed mit svar’, siger hun.For selv om irritation og skældud er en yderst nærliggende reaktion, når du lige er blevet kaldt pruttemor, kommer du ikke langt med det.LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse– Hvis du begynder at skælde ud, lige så snart dit barn ikke taler, som du gerne vil have, ender barnet med at føle sig forkert. Husk, at der er en mening i galskaben, og prøv i stedet at få oversat, hvad junior egentlig siger, når han kommer hjem og taler grimt, mener Fie Hørby.Det betyder dog ikke, at du ikke må sige fra, når bandeordnene tager overhånd, og tonen bliver for grov.– Du har selvfølgelig lov til at sætte en grænse og sige ‘stop, jeg vil ikke høre dig tale sådan’, men sæt grænsen ud fra dig selv. Det er dig, der ikke vil høre barnet tale sådan. Det er ikke barnet, der er noget galt med, lyder det fra Fie Hørby.LÆS OGSÅ: TV hæmmer dit barns sprogHvis dine formanende ord ikke umiddelbart har nogen effekt på de slemme bandeord, er der dog ikke noget at sige til det. Indtil femårsalderen er dit barn nemlig stærkt styret af lyst.

Bandeord kræver tålmodighed

Impulskontrollen i hjernen er simpelthen ikke modnet endnu, så det kniber med selvbeherskelsen, og dit barn kan ikke altid handlingsregulere og styre lysten til at gøre det, det ikke må.– Som forælder må du sige tingene mange gange og have tålmodighed med dit barns læring, siger Fie Hørby, der også nedlægger forbud mod bandekassen:– En bandekasse er en straf, og straf virker ikke på længere sigt. Det er langt bedre, at du har tillid til, at du som forælder gør indtryk med dine ord og personlige grænser. Ting som straf, trusler og bonus er med til at udhule respekten mellem børn og forældre.LÆS OGSÅ: Forstå barnets sprog!Men der er jo også forskel på bandeord. Er det for eksempel ikke mere acceptabelt, at barnet siger ‘av for fanden’, når det har slået sig, end at det siger ‘pissefar’, fordi det ikke må få en is? Det mener Fie Hørby. Faktisk må både børn og voksne gerne bande hjemme hos hende, men ingen må kalde hinanden grimme ting.

Bandeord som noget positivt

– Hos os må man godt bruge bandeord til at understrege sine egne budskaber, men vi må ikke bruge dem nedsættende og kritiserende om andre. Jeg kan for eksempel selv godt lide at sige ting som ‘arj for fanden’, ‘pissegodt’ og ‘sgu’. Det en god måde at understrege min begejstring og frustration på, fortæller hun.Men fordi man godt må bruge bandeord hjemme hos Fie Hørby, betyder det jo ikke, at det er sådan det skal være. Som forælder må du selv finde ud af, hvad du vil og ikke vil være med til. Og synes du som forælder, at bandeordene har taget overhånd derhjemme, skal du måske kigge lidt indad.– Hvis banderiet accelererer, så tænk over tonen derhjemme. Hvis den er meget kritisk, skrap og belærende, så nærer det barnets aggressivitet, hvilket fører til flere bandeord. Så det er vigtigt at tænke over, hvordan du selv bidrager, siger Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Derfor leger din 6-årige med sprogetDet betyder selvfølgelig også, at du ikke selv skal bande, hvis dit barn ikke må. Men fanger dit barn dig alligevel i at sige ‘sikke noget pis’, når du spilder kaffe på spisebordet, skal du ikke fortvivle. Tværtimod!

Bandeord på daglig basis

– Når barnet siger ‘du må ikke bande’, må du jo svare ‘det har du ret i, der smuttede den lige for mig’. Faktisk er det bare rart for dit barn, at du som rollemodel også begår fejl. Hvis barnet kun oplever perfekte forældre, bliver det hårdt at leve op til – for der er ingen, der er perfekte.

Og indsatsen for at få de små havnearbejdere til at tale pænt vil med tiden bære frugt. Selv om noget tyder på, at kampen mod bandeordene ikke stopper ved børnehavealderen.

– Takket være blandt andet medierne er sproget i dag på mange måder løbet løbsk og fyldt med bandeord. Det stiller større krav til, at du som forælder fortsat støtter dit barn i et sprogbrug, som er til at holde ud af høre på, siger Fie Hørby.

Det betyder jo desværre også, at sønnike på et tidspunkt vil komme hjem og sige ord, der får pruttetissemand til at fremstå som den rene ros. Og det bliver helt sikkert pisseirriterende!

LÆS OGSÅ: Maise Njor: “Det er fucking irriterende, når børn bander

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse

LÆS OGSÅ: Lær at bryde dine dårlige vaner