Barn syg
SPONSORERET indhold

Barn syg – igen og igen… og igen!

Nogle børn slipper gennem den første vinter i vuggestue eller dagpleje med en snotnæse, mens andre dårligt kan gå ind på blå stue, før de får lungebetændelse. Journalist Pia Melander Guilbert fortæller om den frustration, der fulgte med, da hendes datter konstant blev syg. Få også sygeplejerskens gode råd til den første institutionstid.

Af: Pia Melander Guilbert
04. jul. 2009 | Børn | Vores Børn

“Ja, det er vagtlægen. Jeg vil gerne indlægge et barn.”

Nogle sætninger glemmer man aldrig, og én af dem, jeg stadig kan høre for mig, stammer fra den nat, min etårige datter, Chloé, var så sløj, at vi sammen med vagtlægen besluttede at få hende indlagt. Hun havde på daværende tidspunkt været på penicillin i tre dage for mellemørebetændelse, men feberen faldt ikke. Panodil hjalp ikke, men vagtlægen, som vi ringede til flere gange, beroligede med, at små børn let får ret høj feber. Så længe, hun ikke virkede passiv, skulle vi bare sørge for, at hun fik nok væske og kun var iført ble.

De råd kendte vi nu godt i forvejen. Da Chloé startede i dagpleje i juni 2007, havde hun endnu aldrig været forkølet, og sommeren gik også fint. Men så kom efteråret og en meget lang vinter, hvor den ene forkølelse dårligt var væk, før den næste tog over, og hvor lungebetændelse og mellemørebetændelse var diagnoser, Chloé havde fået stillet flere gange. Vi var efterhånden eksperter i at have barn syg.

Indlagt havde hun aldrig været før, men da feberen nåede op på 41, og hun ikke kunne sove, selv om hun virkede træt, turde vi ikke længere stå med ansvaret selv.

På Hvidovre Hospitals børnemodtagelse kunne børnelægen heldigvis konstatere, at vores datter ikke var alvorligt syg, selv om hun var ‘hårdt ramt’. Ud over mellemørebetændelsen havde hun nu også fået en halsbetændelse, som penicillinen ikke havde slået ned, og efter at have fået en recept på en mere bredspektret penicillintype, kørte vi med rystende ben hjem igen.

LÆS OGSÅ: Sygt barn – nej tak!

Dårlig hygiejne

Ifølge Rikke Jørgensen, som er sygeplejerske på Hvidovre Hospital, kan cirka 70 procent af de børn, der bliver henvist til børnemodtagelsen, udskrives inden for et døgn. Og det er typisk, fordi de ikke lider af noget alvorligt, men er ramt af almindelige infektionssygdomme.

“Vi ser mange bekymrede forældre, som kommer med deres førstefødte. Børn, som ikke har større søskende, er tit meget modtagelige, fordi de ikke er blevet udsat for smitte, inden de kommer i institution,” forklarer hun.

“Vi ser dog også mange små børn med større søskende. En nyere undersøgelse viser faktisk, at det er lillebror og lillesøster, der har flest sygedage på et år, fordi ældre søskende tager smitten med hjem.”

Årsagen til, at små børn er lette ofre for infektionssygdomme som forkølelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse, er, dels at de endnu ikke har fået styrket deres immunforsvar, dels at de er mere udsatte.

“Hygiejnen er ikke særlig god hos helt små børn. De tager alting i munden, og hvis der eksempelvis ikke er styr på, hvilken sut der hører til hvem i institutionen, er det en let smittekilde,” forklarer Rikke Jørgensen og understreger, at det bedste, du kan gøre, er at vaske barnets hænder ofte.

“Når folk spørger, om de skal holde storebror væk fra lillesøster, hvis han er forkølet, svarer jeg altid, at det skal de ikke. Tør blot storebrors næse, og husk at vaske fingre bagefter. Små børn har mere glæde af kys og kram end af at blive isoleret for at undgå en forkølelse.”

LÆS OGSÅ: Sygt barn: Bliv rask helt naturligt

Vokser fra det

At nogle børn bliver hårdere ramt end andre, kan der ifølge Rikke Jørgensen være mange årsager til, blandt andet arvelige. Men langt de fleste børn vokser fra det og skal altså ikke gå rundt og være mere syge end andre hele deres liv.“Det er naturligvis klogt at tænke over, om barnet har det koldt – at det har en god hue på og den slags – men når du har fulgt alle tænkelige råd, er det bedste, du kan gøre, at forlige dig med, at det her er en periode, barnet skal igennem,” understreger hun. I det hele taget anbefaler Rikke Jørgensen, at vi følger vores sunde fornuft, også når de små er syge.“Det kan godt være, at barnet har høj feber og ikke vil spise, men hvis det drøner rundt på sin trehjulede cykel, er det nok ikke så slemt. Omvendt er I som forældre dem, der kender jeres barn allerbedst. Hvis I er bekymrede, tager vi det alvorligt, og I skal ikke holde jer tilbage fra at søge råd.”

Kan det være, fordi …

At opfatte de mange sygedage som noget, ens barn bare skal igennem, er uden tvivl det bedste råd, jeg selv har fået. Man kommer let til at bebrejde sig selv, at ens barn bliver sygt igen og igen, og det er en ond cirkel.Min mand og jeg diskuterede alverdens muligheder: Luftede vi nok ud? Trak det gennem vores nye hus? Fik Chloé nok at spise? Fik hun det rigtige at spise, og hvad nu hvis det påvirkede hendes vækst eller hendes øvrige udvikling, at hun så tit var syg?LÆS OGSÅ: Børnesygdomme: Hjælp dit barn gennem vinteren Skyldfølelsen og bekymringen blev yderligere forstærket af folks reaktion, når jeg fortalte, at Chloé var syg igen. ‘Det var da utroligt,’ lød det samstemmende, og tit fik vi lige et par råd med på vejen såsom ‘lad hende sove med strømper og uldundertrøje på om natten’, ‘er hun ikke lidt bar i halsen?’ eller ‘kan det være, fordi I har hund?’.Der er ingen tvivl om, at samtlige råd blev ytret i bedste mening, men de fleste kendte vi i forvejen, så vi havde mere brug for at blive beroliget og høre om andre, der havde været i samme situation.

Furie-mor og Postmand Per

At have barn syg kan også være anledning til et par kurrer på tråden mellem mor og far.

Vores forskellige jobsituationer gjorde, at vi var enige om, at jeg tog de fleste sygedage med Chloé. Så kunne jeg arbejde om aftenen, tænkte jeg, men der var jeg sjældent særligt oplagt. Der gik også lang tid, før vi fik aftalt, hvordan alt det praktiske skulle klares.

“Nu kommer far snart,” sagde jeg til Chloé, når klokken nærmede sig 16, og det var ikke mindst for at opmuntre mig selv.

Når far så kom ind ad døren en time senere, end jeg havde beregnet, mødte han den vredeste furie-mor, som ikke var særlig lydhør over for, at han havde købt ind på vejen, så det var overstået. At komme væk fra Postmand Per og en tur i supermarked var faktisk noget, jeg havde glædet mig til.

Måske kan man tale om et Postmand Per traume – i hvert fald forbinder jeg stadig det lille blå postbud med snotnæse og feber. Og det til trods for, at det efterhånden er lang tid siden, Chloé har været syg sidst. Hun er nu to år, og jeg tør godt – 7-9-13 – sige, at hendes næse ikke længere løber mere end så mange andre børns.

LÆS OGSÅ: Hjemme med barn syg? Her er 6 ideer til, hvad I kan lave

LÆS OGSÅ: Leder: "Hvem melder sygt barn?"

LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?