Legestue
SPONSORERET indhold

Barselsdrøm blev virkelig: "Jeg har startet en legestue på plejehjemmet"

Esra Pedersen havde en drøm om at rykke babyer ind på plejehjemmet til glæde for de ældre. Nu er det lykkedes. Her er hendes 5 bedste råd til at starte en legestue.

Af: Esra Pedersen Foto: Esra Pedersen
23. jun. 2015 | Børn | Vores Børn

Jeg vil dele en hemmelighed. Jeg ved, hvordan man skaber glæde. Glæde hos en anden, som i sidste ende vil glæde dig. Er det virkelig så mærkeligt at ønske det bedste for andre før sig selv?

Min barsel slutter meget snart, og på trods af dét udlevede jeg min drøm om at etablere en legestue på et plejecenter – det var jo ikke så svært, og nej, jeg kommer ikke selv til at komme der så meget, men skulle det virkelig få mig til at droppe idéen, bare fordi jeg ikke selv ville få mest ud af det? Det er lige dét, det handler om. Motivationen ved glæden over at gøre andre glade.

LÆS OGSÅ: Mødregruppen bør rykke ind på plejehjemmet

Tit tænker vi, at der nok er andre, der gør noget. Måske staten, for de laver jo politik. Politik så de ældre får det godt på plejecentrene.

Det er måske derfor, at vi aldrig har besøgt et plejehjem for at se, hvordan vores fremtidige hjem ser ud? Er der også mange år til? Hvorfor tage bekymringen nu? Kan man overhovedet bare gå ind og se? De har det sikkert godt nok.

Men nej vent, de siger jo i nyhederne, at de ikke har det godt. Er det vores ansvar? Eller kan vi gemme os væk bag vores høje trækprocent og hårde arbejde, klemme os sammen om Webergrillen med vores nærmeste og regne med, at verden omkring os nok skal klare sig?

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gå til med din baby

Der er så meget, vi herude i “virkeligheden” kan gøre. Jeg prøver bare at sige, at dét, jeg står og kæmper for, har jeg endnu engang fået bekræftet. Vi kan ikke tro på, at andre ordner det hele, eller at det gode land er noget, man fikser med et kryds hvert fjerde år. Ligemeget hvor meget Dansk Folkeparti ønsker det gode for vores ældre, så sker tingene altså ikke bare. Vi har selv et ansvar.

Jeg ville da ønske, at politikerne kunne lovgive om en legestue på hvert plejecenter for at skabe et helt naturligt samvær mellem lokalbefolkningen og de ældre. At de kan lovgive om et samfund, hvor den enkelte føler et medansvar for sit folk.

Desværre handler det tit bare om, hvordan pengene kan flyttes fra det ene til det andet sted – ikke hvilke typer af mennesker vi skaber for fremtiden – og ansvaret starter altså hos os selv og kan ikke veksles til en eller anden skatteprocent.

LÆS OGSÅ: Få den perfekte mødregruppe

Det er meget simpelt. Her er mine 5 bud på, hvad du skal gøre, hvis du vil oprette din egen legestue på et plejehjem:

1. Kontakt dit lokale plejecenter på mail.

Du kan også, som jeg gjorde, bare dukke op. Jeg havde jo altid villet se et plejecenter indefra og vidste ikke, om man bare måtte gå ind. Det gjorde jeg så bare! Det er måske også et punkt, man kan kritisere – nemlig at der ikke er en åbenhed fra plejecentrets side om, at man bare kan komme ind. Det er selvfølgelig også klart, at man med den underbemanding, der er, ikke kan forvente et overskud fra personalets side til at tale med folk, der bare kommer ind. Jeg var jo heldig at fange lederen på gangen imellem to møder – en åben leder, der bad mig om at skrive en mail og forklare ideen nærmere.

2. Giv erfaringer videre.

I mailen kan du henvise til Langgadehusets hjemmeside. Her ligger nyheden om legestuen nu er på forsiden, og du kan efterspørge et lignende initiativ på det pågældende plejecenter. Du kan selvfølgelig også indsætte link til dette indlæg, hvor jeg skriver nærmere om processen.

3. Søg penge

Lederen fra Langgadehus gjorde mig opmærksom på, at vi kunne søge penge igennem en partnerskabspulje, som netop støtter initiativer fra civilbefolkningen. Vi fik 18.000 kroner fra denne pulje til indkøb af el-kedel, mikroovn, puslebord, puslehynde, legetøj, rytmiklærer, opbevaringskasse og babystole.

4. Få hjælp fra sponsorer

Jeg prøvede at få sponsoreret legetøjet, så vi kunne pengene på en rytmik-lærer. Hun skal være på en halv time fra kl. 13, og koster 250 kr pr. gang. Og hvordan fandt jeg hende? Hun spiller allerede i en af de legestuer, jeg går på, så jeg skulle bare spørge!Jeg skrev til legetøjsfirmaer og gik ind i en legetøjsbutik   Man skal have fat i butikschefen, hvis man ønsker hjælp fra en butikskæde – ikke gennem hovedkontoret. I forhold til anskaffelse af legetøj tænkte jeg faktisk også, at man kunne få folk i ens omgangskreds til at donere noget.LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for legetøjEt opslag på Facebook – så er den hjemme. Jeg går selv til andre legestuer rundt omkring, og folk har selv nævnt, at de kan give væk af deres eget. Én nævnte, at man jo også kan søge efter brugt legetøj omkring plejecentret via apps. Det fedeste og hurtigste ville selvfølgelig være, hvis man bare havde penge nok til bare at købe det.

5. Skab en forældregruppe

Hvordan får man fat i forældrene? Jeg har hængt sedler op og delt dem ud på de to legestuer, der er i vores område. Jeg har annonceret via sociale medier, gennem lokalaviser, medier henvendt il forældre og igennem min blog. Jeg skal efter dette indlæg skrive til den ledende sundhedsplejerske, om det er noget, de kan fortælle til nybagte forældre, når de tager ud og besøger dem.

Læs mere på bloggen 2verdener.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

LÆS OGSÅ: Blog: Kvinde på barsel – du fortjener bedre!

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege