Blog: Min søn legede kun med hængelåse, piber og briller

Derfra tog passionen hurtigt form, Max’ svar på Ramasjang var Flemming Leths gør-det-selv programmer, og han fik hurtigt opbygget en velvoksen værktøjskasse suppleret med voksenværktøj, der godt kunne give besøgende lidt sved på panden af nervøsitet.

LÆS OGSÅ: Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn

Kunne han komme i nærheden af en håndværkertype med eget værksted, så det hans svar på juleaften. Som 2-årig stod han én gang med alvorlig mine på en badebro fra tidlig morgen til sen eftermiddag og fulgte nogle mænd, der byggede en badebro. Max havde fået ansvar for at holde æsken med søm, og han fulgte arbejdet slag for slag, ind til badebroen var færdig.

Dengang vidste jeg endnu ikke, at Max er autist, og at værktøj var hans første såkaldte særinteresse, dvs. en interesse, der som ordet antyder, er helt særlig. Mange autister med normal til høj begavelse har særinteresser, som de går op i med en intensitet, der langt overstiger hobbyplan.

Brillefetich og rygetrang

Sideløbende med værktøjet, begyndte Max af interessere sig for briller og piber. Alle troede, at han gik med briller permanent, men glassene var af vinduesglas – og jo mere excentriske, jo bedre. Det var det eneste, han ønskede sig til jul: briller og piber.Jeg kan huske, at jeg havde lidt svært ved at forstå fascinationen, og at det var vaskeligt at tage del i hans leg. Det var som om, at vi ikke helt så det samme i spejlet, når han tog brillerne på. Han troede, at han blev en anden, bare brillestellet skiftede farve.LÆS OGSÅ: Særligt intelligent: Malthe lærte sig selv at læse som treårigNår jeg introducerede en leg med dyr eller biler, så kunne Max f.eks. finde på at stille dem op på lange rækker og ordnede systemer, men han legede aldrig med dem – og han efterlignede heller ikke de lege, som jeg lagde op til. Så ville han meget hellere tage del i voksenaktiviteter som at pudse vinduer eller vande potteplanter.Den jul fik vi alle briller i julegave, og så sad vi der iført de sindssygeste Dame Edna kreationer i brilleform, og det var faktisk sindssygt underholdende.Som autist tror Max, at alle tænker som ham, og det, at vi også gjorde som ham, det var det bedste i verden. Han elskede det, for det var på en lidt skør måde en fuld accept af ham, og det han gik op i med liv og sjæl – uden at vi vist nogensinde forstod interessen for briller helt til bunds.

Alt skulle låses fast

Det var iført hipsterbrille og snadde i munden, at Max skiftede spor fra værktøj og briller til hængelåse og nøgler. Eftersom det er en overkommelig gave, når folk kom på besøg, og rigtig mange mennesker åbenbart har nøgler og låse liggende, som de ikke bruger, så voksede samlingen sig hurtigt stor. Max låste pengekasser op og i, låste ting fast til sko, radiatorer og rullegardiner. Det var en god dag, hvis jeg bare havde et par låse siddende i dametasken på vej på arbejde.LÆS OGSÅ: Gode råd og fakta om rectus diastase Jeg måtte glemme alt om at børnesikre hjemmet og bruge strips på vinduerne i stedet, for der var ingen sikringer til vinduer på markedet, som den lille låseekspert ikke kunne åbne. Og sjovest for ham var de låse, der var en udfordring at få op. Han blev ved.   Max kunne parre låsesamlingen på kryds og tværs, og vidste præcis hvilken nøgle, der matchede hvilken lås, selvom der nok skal have været over 200 stk., da det gik vildest for sig.Først da min mor cirka et år senere gav ham den ultimative hængelås til 500 kr., en stor sort, riflet sag fra Silvan, da var han i mål. Det kunne ikke blive større, og så dalede interessen.

Nørderi med et formål

I dag er Max seks år, og han er stadig nørdet, hvad interesser angår, men nu går han også op i andre ting, som f.eks. LEGO og fodbold, ligesom sine jævnaldrende.

Det kan godt være lidt underligt for kammeraterne, at professorterningen skal være med i jakkelommen, fordi det giver ro og afslapning at mingelere siderne på plads, når tilværelsen bliver lidt for overvældende. Eller at hans fodboldstøvler skal stå i en kasse ved siden af hovedpuden, når han skal sove. Men det er det særinteresserne gør, de giver ro og fred.

Som autist bombarderes Max dagligt af indtryk, og han har svært ved at filtrere det fra, som ikke er relevant. Særinteresserne fungerer derfor som en form for ventil – et trygt og beroligende sted, hvor han kan fordybe sig og lade op igen.

LÆS OGSÅ: Faresignaler: Det skal du holde øje med hos din baby

LÆS OGSÅ: Må børn være på kur?

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit generte barn

LÆS OGSÅ: Børn med spisevægring: Min søn ville ikke spise