Børn forhold til penge
SPONSORERET indhold

Sådan lærer du dit barn om økonomi

Dit barns forhold til penge bliver allerede grundlagt i den tidlige barndom med jer forældre som rollemodeller. Læs her, hvordan du giver dit barn et sundt forhold til penge.

Af:: Skrveet af Louise Damløv Foto: iStock
03. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

”Hvor mange penge har jeg på min børneopsparing?”, ”Far, tjener du mere end Gustavs far?”, ”Hvorfor bor vi ikke i et hus ligesom Amalie?”

Har du også brugt et par sekunder på at overveje, hvad du dog skulle svare på sådan et spørgsmål?

Det behøver du faktisk ikke at gøre. Ifølge økonomiekspert Lisbeth Nebelong gælder det nemlig om at være ærlig, når barnet stiller spørgsmål om mor og fars økonomi.

LÆS OGSÅ: De bedste spartips til børnefamilier

– Det er vigtigt at være åben over for sit barn. Penge, økonomi og løn skal ikke gøres til et større tabu, end det i forvejen er i vores samfund. Ved at fortælle om, hvor meget man har givet for sit hus, eller hvor meget mor og far tjener, legitimerer man emnet. Tal om penge, som I taler om vasketøjet, så I afmystificerer det, råder Lisbeth Nebelong til.

– Men i en samtale med ens barn om løn eller huspriser, er det en god idé at fortælle, at nogle mennesker ikke har lyst til at fortælle, hvad de tjener. Det er jo ikke meningen, at børnene skal diskutere mors og fars lønninger med hinanden ovre i skolen. Hvis du ikke har noget imod, at dit barn fortæller om jeres økonomi, kan du jo godt fortælle ham/hende det, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Legetøj: Har du en lille forbrugsjunkie?

Ifølge Lisbeth Nebelong er det vigtigere end nogensinde at lære sine børn at prioritere, for overalt bliver børn bombarderet med ting, de bare må eje – via TV-reklamer, kataloger og så videre.

Der er lagt i støbeskeen til, at vores børn bliver de helt store storforbrugere, og det er dit ansvar som forælder at lære dit barn at manøvrere sikkert rundt i denne forbrugsverden.

Børnene arver dine vaner

Kører du dankortet igennem den ene gang efter den anden, kommer dine børn også til det. Det nytter ikke noget at fortælle dem, hvor vigtigt det er at spare op og passe på pengene, hvis det ikke er det, man selv praktiserer i hverdagen, for børn lægger nemlig mærke til, hvad deres forældre gør – og ikke hvad de siger.– Hvis du f.eks. køber nye plastikposer, hver gang I handler ind, lærer du dine børn, at det er sådan, man gør, siger Lisbeth Nebelong.Lisbeth Nebelong fortæller, at børn i skolen ikke lærer særligt meget om økonomi. Derfor er det afgørende for dine børns forhold til penge, hvilke værdier du vælger at kommunikere til dem. Ellers får barnet sit forbrugs-værdisæt gennem medier og reklamer.LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I op!– Allerede i den tidlige barndom bliver børnenes forhold til penge grundlagt, og vi har alle vores vaner og mønstre med fra barndommen. Spørg dig selv, om dine forældre talte om penge med dig, hvis det ikke var noget, de gjorde, gør du det formentlig heller ikke med dine egne børn, siger Lisbeth Nebelong.Hun forklarer dog, at man, i stedet for at gentage sine forældres handlingsmønstre, også kan gå over i den modsatte grøft. Hvis dine forældre har været meget sløsede med deres penge, risikerer du at blive for fornæret. Lige meget om du har overtaget dine forældres mønstre eller er gået over i den modsatte grøft, har du mulighed for at ændre dine mønstre i en retning, du gerne vil, når du bliver opmærksom på, at du agerer, som du gør, på grund af dine forældre.

Hvad er sund økonomi?

Ifølge Lisbeth Nebelong er sund økonomi en hårfin balancegang mellem det sløsede forbrug og det fornærede. Men hvordan giver man sine børn et sundt forhold til penge og økonomi? Økonomieksperten mener, at forældre kan starte med ikke at skabe behov hos børn, som de reelt ikke har.– Små børn har faktisk ikke særlig store økonomiske behov, før forældrene skaber dem med f.eks. mange gaver til jul og fødselsdage. Før-skolebørn synes ofte, at en ferie i Danmark er lige så dejlig som den helt store tur sydpå. Så hvis du som forælder fravælger den dyre sydlandsferie, lærer du også indirekte dit barn, at penge ikke er vigtige, fortæller Lisbeth Nebelong.– Det er først i det øjeblik, børnene starter i skole og begynder at tale om, hvor de skal hen på ferie, og hvad de har fået i julegave, at behovene bliver større, siger hun.

Lær dit barn at prioritere

Når dit barn gerne vil have noget legetøj, er det okay at fortælle, at det er for dyrt.

– Selv om det er noget legetøj, alle de andre har i klassen inklusive dit barns bedste ven, er det okay at forklare, at jeres familie ikke har så mange penge som den bedste vens forældre. Du kan i stedet foreslå, at barnet ønsker sig legetøjet i fødselsdaggave eller julegave. Barnet skal jo også lære at prioritere og udskyde sit behov, fortæller Lisbeth Nebelong.

Lommepenge er en anden måde at lære børn at prioritere. Når barnet får lommepenge, er det nemlig tvunget til at prioritere, hvad pengene skal bruges på, hvilket er med til at give barnet et mere realistisk billede af, hvad ting koster. Men det er vigtigt ikke at give børnene for mange lommepenge. Lisbeth Nebelong mener, at 10-20 kroner om ugen som start til små børn er rigeligt.

LÆS OGSÅ: Sådan handler du babyudstyr på nettet

Når barnet får en mobiltelefon, er tank-op på nettet den bedste måde at lære børnene at administrere mobilregningen. Barnet får en fornemmelse af, at mobilforbruget koster penge afhængig af, hvor meget de bruger mobilen.

– Tank-op giver også børnene et realistisk billede af dankortet. Nogle børn tror nemlig ikke, at det koster penge at bruge et dankort, siger Lisbeth Nebelong.