Børnebøger
Foto: Colourbox | Klassiske børnebøger kan man bare ikke få nok af. Men hvad gør egentlig en klassiker klassisk?
Vores Børn

Børnebøger

Børnebøger: Her er de største klassikere

Emil fra Lønneberg, Cirkeline, Pippi. Du kender dem, og du læser dem for dit barn. Men hvorfor lige dem? Få opskriften på en ægte børnebogsklassiker.

Af Af Ulla Hinge Thomsen 30.aug.2013 Børn

‘Åh, det er bare sådan en klassiker!’ Mon ikke du har sukket sådan, da dit barn fik Halfdans ABC i dåbsgave, eller da du første gang læste Totte bygger? Der er bøger, som bliver ved med at begejstre nye generationer af bogorme, selv om vi for længst er holdt op med at køre i sporvogn (som i Peter Pedal) eller gå med hofteholder (som i Pippi Langstrømpe).

Hvad er det mon, de kan?

Kvalitet, udbredelse og historisk betydning. Det er tre kriterier, som tidligere professor i børnelitteratur Torben Weinrich har udpeget for, hvad der ‘gør’ en børnebogsklassiker, siger Caroline Sehested, lektor og forfatter til Pædagogens grundbog i børnelitteratur.

Faktaboks

Fylder gravkøer det lille hoved, eller er babyer sjove, fordi mor har en i maven?
Tag udgangspunkt i det, junior interesserer sig for.

Udfordrer den?
Se efter bøger, der pirrer nysgerrigheden og udfordrer barnet.

Harmonerer billeder og tekst?
Jo mindre udviklet sproget er, desto mere orienterer barnet sig efter billeder. Så der skal være noget at kigge på.

Kan den holde?
Et barn på to år vil sikkert hive i siderne, mens en fireårig kan være mere forsigtig. Køb bøger, der kan tåle en hård behandling, så dit barn oplever, at bogen må ‘bruges’.

Hvordan får du nys om gode bøger til dig selv?
Ved at lytte til andre! Sådan kan du også gøre med bøger til dit barn. Spørg i din omgangskreds eller på biblioteket.

Kvalitet er, ifølge hende, når en bog udfordrer barnets følelser.

Se 15 stensikre læsehits hér

I børnelitteratur af dårlig kvalitet bliver det hele let for sødt og hyggeligt, og sådan er verden jo ikke, siger hun.

Det er dog ikke nok, at en bog har kant for at blive en klassiker. Forældre skal også anbefale den til hinanden. Udbredelse, altså. Den historiske betydning handler om, at bogen rammer noget bestemt i tidsånden.

Lille Virgil og Cykelmyggen Egon udkom for eksempel begge i 1967, hvor ungdomsoprøret var på vej, og synet på børn var, at de skulle være selvstændige, mens Lotte og Totte-bøgerne udkom i 1970’erne, hvor drenge og piger skulle være helt lige. Når en bog rammer tidsånden, bliver den ofte så udbredt, at den bliver en klassiker, også selv om tiderne skifter. Nogle gange handler det dog mere om nostalgi.

LÆS OGSÅ: Gør dit barn til en læsehest

Bøger, vi selv har fået læst højt, kan vi godt lide at læse højt for vores børn. Det er for eksempel derfor, vi elsker Barbapapa, som blev anset for at være dårlig litteratur i årtiet efter, de kom frem.

Sorg, uhygge og genkendelighed

For at en børnebog kan blive klassiker, skal den også indeholde det, Caroline Sehested kalder universelle problemstillinger. Det vil sige temaer, som er ens for et barn, uanset om det født i 1930 eller 2013, i København eller på Katholt.

Alfons Åberg kan for eksempel ikke falde i søvn om aftenen, mens Emil fra Lønneberg prøver at være en god dreng, men kommer til at gøre det forkerte, siger hun.

Derudover skal bogen have nogle klassiske arketyper, altså personer, som er lette at aflæse, og som barnet kan identificere sig med. I eventyrene er det for eksempel den gode prins, den onde heks og så videre. Og så er det vigtigt, at bogen tager barnet alvorligt.

En klassiker tror på, at barnet er et klogt væsen, som interesserer sig for store ting. Ofte er der uhygge og spænding, men inden for et genkendeligt og trygt univers. Endelig skal billeder og tekst helst gå op i en højere enhed.

LÆS OGSÅ: 10 bøger du skal læse højt for dit barn

Billederne er mindst lige så interessante som teksten. De skal støtte barnet i fortællingen, og der må godt være noget at gå på jagt i. Jeg tror for eksempel ikke, at Halfdan Rasmussens ABC var blevet en klassiker, hvis ikke Ib Spang Olsen havde tegnet billederne.

De nye klassikere

Hver generation fostrer nye klassikere. I vores er Jakob Martin Strids Lille frø og Mustafas kiosk ikke til at komme udenom.

Faktaboks

OM EKSPERTEN

Caroline Sehested er forfatter og lektor på Professionshøjskolen UCC. Hun har især arbejdet med litteraturpædagogik for børn mellem nul og seks år.

Tekst og tegninger går op i en højere enhed, og de tager fat i klassiske forestillinger og udfordrer dem. Lille Frø ender for eksempel med at blive belønnet for alt det, han har gjort forkert. Det provokerer de voksne! En anden klassiker er Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Hvis der er noget, som er interessant for et pottebarn, er det jo netop lort, så den er skrevet fuldstændig på barnets præmisser! Endelig er der Kaj-bøgerne med arketyperne mor, Kaj og Lise, og den danske forfatter Kim Fupz Aakesons bøger om Vitello.

Vi voksne studser over, at Vitellos mor ryger cigaretter, og at hans far er en ‘sjuft’ . Men Vitello er netop interessant for børnene, fordi han ikke er glat som et glansbillede.

Faktaboks

15 AF DE STØRSTE KLASSIKERE

Plet i cirkus, Forlaget Apostrof, 22 s.,

Godnathistorie fra Peter Plys, Forlaget Gyldendal, 112 s.,

Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren, Forlaget Gyldendal, 464 s.

Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren, Forlaget Gyldendal, 144 s.,

Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard, Forlaget Gyldendal, 96 s.

Peter Pedal hænger i af H. A. Rey, Forlaget Gyldendal, 48 s.,

Kom nu, Alfons Åberg af Gunilla Bergström, Forlaget Gyldendal, 32 s.,

Barbapapa på Mars af Annette Tison og Taulus Taylor, Forlaget Politikens børnebøger, 31 s.,

Den store bog om Cirkeline af Hanne Hastrup, Forlaget Høst & søn, 125 s.,

Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller, Forlaget Gyldendal, 32 s.,

Totte og katten Kisser af Gunilla Wolde, Forlaget Carlsen, 30 s.

Karius og Baktus af Thorbjørn Egner, Forlaget Gyldendal, 48 s.,

Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen, Forlaget Carlsen, 64 s.,

Rasmus af Jørgen Clevin, Forlaget Gyldendal, 64 s.,

Syng med Rasmus Klump, Forlaget Carlsen, 32 s.,

dupa

Henter...