Børnevenlig bolig - midt i byen
I en herskabslejlighed på Frederiksberg har Sara og Rob indrettet med en blanding af designmøbler, arvestykker og hjemmegjorte sager. Et smukt og æstetisk hjem, hvor der også er plads til leg og hygge.
Faktaboks
Mor: Sara Camre, 36 år, arkitekt.
Far: Robert Warren Paulsen, 46 år, arkitekt.
Børn: Olivia, 3 ½ år. Robert har to børn fra tidligere forhold, Amalie, 8 år og Marcus, 13 år.
Kom indenfor i Sara og Robs bolig, og hør hvorfor de elsker at bo i byen.
Hvorfor har I valgt at bo i byen?
Jeg er født og opvokset i byen og kunne slet ikke forestille mig at bo udenfor København. Rob er opvokset på landet i USA, men vil aldrig flytte fra byen igen. Så det er et aktivt valg, vi har taget.
Hvad synes børnene om at bo i byen?
De er vilde med det. Lige meget om det er en tur på legepladsen, til legeaftaler, i biografen eller fritidsaktiviteter, er det i kort gå- eller cykelafstand fra vores hjem. Det er så rart for os alle sammen, at vi ikke bruger særlig meget tid på transport.
Vi kan nemt bruge tilbud som Tivoli og Zoologisk Have, hvor vi har årskort til – det bliver en hyggelig gåtur, hvor vi så måske kun er der en times tid, til gengæld gør vi det ofte. Med byens mange friluftstilbud er det også dejlig nemt at tage på Skydebanens legeplads på Vesterbro og soppe eller holde picnic i Frederiksberg Have.
LÆS OGSÅ: Indretning: Hyggelig hule med plads til 7
Hvad er de største fordele ved at bo i byen for en børnefamilie som jeres?
Vores venner og familie bor i byen. På den måde får både vi og børnene en tæt relation til dem, fordi vi har mulighed for at se dem tit. Min mor henter for eksempel fast Olivia en gang om ugen. Der er også altid liv og leben, så snart vi træder ud ad døren herhjemme, det nyder vi rigtig meget. Derudover er alt lige i nærheden: Indkøbsmuligheder, legepladser, restauranter, kulturelle tilbud – vi ville blive vanvittige af ikke at have det inden for rækkevidde.
Hvad er det fede ved,at børn vokser op i byen?
Vi synes, det er fedt, at børnene ser livets mangfoldighed, at de lærer, at mennesker er forskellige og lever forskelligt. Dagligt møder vi jo alle typer, fra børnefamilier og pensionister til tiggere og transvestitter i stramme leopardgamacher. Og børnene bliver jo ikke skræmt af noget af det, fordi de altid er blevet præsenteret for forskellighed.