Camilla fra '9 måneder': "Jeg glæder mig til at opleve endeløs kærlighed"
Kom med bag skærmen af vores web-tv-serie '9 måneder', og lær hovedpersonerne bedre at kende. Camilla er bange for at gå i panik under fødslen, og hun afslører en helt særlig grund til, at hun ville medvirke i '9 måneder'.
Hvilke tanker gør du dig om fødslen?
Jeg håber, at den forløber uden alt for mange problemer. Jeg håber, at jeg kan få lov at være i vand indtil pressefasen, da jeg egentlig godt vil prøve de mere milde former for smertelindring, herunder lattergas, akupunktur og vand. Men jeg er meget bekymret. Jeg er lidt bange for, at jeg bare går i panik. Heldigvis har jeg Jimmie ved min side, og jeg ved, at han vil prøve at få mig til at få kontakt med jorden igen. Det har han altid været god til. Jeg glæder mig til BAGEFTER, hvor jeg har min datter hos mig.
LÆS OGSÅ: VIDEO: 9 måneder – “Yay, jeg er gravid!”
Hvordan forbereder du dig til fødslen?
Jeg prøver at sortere alle de skrækhistorier fra om at flække fra den ene ende til den anden, prøver at huske på, at min krop jo faktisk er skabt til det her. Jimmie og jeg har snakket det igennem nogle gange. Selvfølgelig ved ingen af os, hvordan jeg eller han vil reagere, men vi tager det som en oplevelse, der forhåbentligt knytter os tættere sammen. Som min mor også sagde: “Hun er kommet ind, så skal hun også nok komme ud – du kan ikke stikke af fra det”, så jeg prøver at indstille min hjerne og min krop på, at det er noget, der snart sker. Jeg prøver at forholde mig roligt til det.Hvad er det bedste ved at være gravid?
Faktaboks
Camilla Bratholt
Alder: 25
Bopæl: Hadsund
Termin: 18. juni 2016
Job: Jeg er uddannet cand. mag i dansk og historie og drømmer om at blive gymnasielærer. Jeg er tilknyttet som lærervikar på Aabybro skole i Jammerbugt kommune, og jeg har lige haft et kort barselsvikariat som skolelærer, hvor jeg underviste 10. klasse, 9. klasse, 8. klasse og EUD (erhvervsuddannelse, red.).
Det bedste ved at være gravid er, at jeg skaber et nyt liv lige i dette øjeblik. Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive gravid på grund af min tidligere spiseforstyrrelse, så for mig er det virkelig bare en gave – et lille mirakel, i sig selv. At mærke hende sparke, når jeg holder min hånd på maven – det gør bare det hele værd. Så er kvalme, vand i fødder og ben, dårlig kondi og følelsen af at være en hval fuldkommen ligegyldig.
Og det værste?
Det værste er begrænsningerne. Jeg har meget svært ved at få barberet ben, og sko med snørrebånd er efterhånden en umulig opgave. Jeg savner også lidt min selvstændighed. Jeg skal have hjælp til at komme op fra sofaen, hvis jeg ligger ned, jeg kan ikke gå lige så lange og friske ture med hunden som før, og mit energiniveau er bare så lavt, og der er så meget, jeg gerne vil nå, inden jeg føder.
LÆS OGSÅ: VIDEO: 9 måneder – "Let's talk about sex"