Hos os er der ingen børneopsparing eller konfirmationsfest – til gengæld har vi sikret vores børn

Tina og Kilian von Elbwart er begge selvstændige, og sammen bor de på Ærø med deres fem børn, to drenge og tre piger i alderen tre måneder til 8 år. De flyttede hertil for to år siden fra Ringe, fordi de drømte om familieforøgelse og bedsteforældre tæt på. Det lille øsamfund, hvor Kilian også selv voksede op, giver trygge rammer for børnene, her passer man på hinanden og hjælper hinanden. Familien er en af de få i Danmark, som har valgt at få opbevaret alle fem børns stamceller hos den danske stamcellebank Vita34. Vi har taget en snak med moren om den beslutning.

Læs også: Stamceller fra dit barns navlestreng kan redde liv

Kan du huske, hvor du først hørte om stamcelleopbevaring?

Min læge fortalte mig om det, da jeg var gravid med Malene, min første. Hun havde nogle brochurer, som hun gav mig. Og man kan jo for alt i verden ikke klare tanken om, at ens barn kunne gå hen og få kræft, så jeg følte lidt, at jeg ikke kunne vælge det fra, nu hvor jeg var blevet informeret om det. Man tror altid, at sådan noget kun sker for naboen, men jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis mine børn blev syge, og jeg kunne have forhindret eller ændret noget. Jeg vil vide, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og derfor tog jeg det her valg.Læs også: Fem gode grunde til at opbevare dit barns stamceller

Hvilke overvejelser har I gjort jer?

Hos os er der ingen børneopsparing og ingen stor konfirmationsfest, til gengæld har vi valgt at sikre vores børn på den her måde. Vi aner jo rent faktisk ikke, om pengene er godt givet ud, men vi ser det som en slags forsikring, som bare er der i tilfælde af, at man en dag går hen og får brug for den. Jeg har faktisk ikke sat mig ret meget ind i forskningsdelen, vi har bare valgt at prioritere det her frem for ferier og fester. Børnene har heste i baghaven og en campingvogn at lege i, og vi griller skumfiduser og laver snobrød og hygger os. Hos os er det Costa del Baghave, og vi bliver på Ærø i vores ferier. Det er et valg, vi har taget.Vi er en kernesund familie uden sygdomshistorik, men man kan jo aldrig vide. Bare fordi man spiser og lever sundt, er man jo ikke sikret… Jeg vægter kost og sundhed meget højt, og jeg går fx ikke op i, om mine børns tøj og legetøj har det rigtige mærke – slet ikke. Det handler igen om prioritering. Det er jo en dyr forsikring, og vi er på ingen måde en rig familie – vi er ganske almindelige. Vi afbetaler på stamcellerne, og vi ender med at bruge rigtig mange penge på det. Så mange, at vi ikke tør regne på det. Vi aner jo ikke, hvad fremtiden bringer, men hvis det værst tænkelige skulle ske, og det på sigt kunne redde et af vores børn, så er det jo det hele værd.

Hvorfor alle fem børn?

Jeg havde ikke troet, at jeg skulle have fem børn, men jeg gør meget ud af ikke at gøre forskel på dem. Så derfor har vi gjort det ved dem alle fem. Og tænk nu, hvis vi lige præcis ikke havde givet det til det ene barn, der så fik brug for det. Det ville jeg ikke kunne leve med.

Har I talt med jeres børn om stamceller?

Nej, de er slet ikke store nok endnu, men det skal vi da en dag. Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over det – måske ville den store forstå det, men mest ville de nok bare undre sig over, hvorfor vi har brugt så mange penge på den slags, når man kunne have købt iPads for pengene. Men når de en dag spørger, hvorfor vi ikke skal ud at rejse eller i Lalandia, så har jeg da tænkt mig at fortælle dem, at det er vores valg, fordi vi er de voksne, og sundhed vægter højst hos os. Hvis de vil holde fester og rejse, så må de gøre det for deres egne penge, når de bliver store.

Tanken var, at børnene selv overtog retten til cellerne, når de fyldte 20, men det ender nok med, at det er os der betaler, indtil de er 30, eller i hvert fald store nok til at forstå, hvad det vil sige og ikke foretrækker at bruge deres penge på hårextensions og makeup. Det ville jo være virkelig synd, hvis cellerne gik til spilde efter så mange år. Så bliver de jo bare smidt ud, og det hele er spildt. Men de skal jo kun betale for opbevaringen – til den tid er betalingen klaret.