Nordisk børneopdragelse
Foto: Getty Images | Undersøgelser viser, at vores måde at gøre tingene på i det store og hele ­giver nogle glade børn.
Vores Børn

Nordisk børneopdragelse

Danske forældre er unikke i deres opdragelse

Masser af kærlighed, dialog og respekt for det enkelte barn. Det er ifølge eksperterne den danske måde at opdrage på – og den er så populær, at udlandet også vil kopiere opskriften.

Af Heidi Aalling 14.apr.2017 Børn

Det er mandag morgen, og for treårige Olivia er alting galt. Havregrøden er for varm, tandpastaen for stærk, og strømperne føles helt forkert. Men i stedet for at blive skrap og bestemt, møder hendes mor eller far hende med anerkendelse og et ekstra kram.

For sådan gør vi i Danmark. 

– Selvfølgelig er der forskel på familier, men generelt set opdrager danske forældre deres børn med empati og respekt. Vi møder dem i deres følelser, taler med dem om følelserne og har til hensigt at løse konflikter uden at skælde ud, ­forklarer børnepsykolog Lise Andersen. 

Det kommer især til udtryk, når vores børn gør noget, som vi ikke vil have. Driller hinanden, kaster med legetøjet eller siger nogle af de bandeord, vi ellers har forbudt.

– I de situationer har rigtig mange ­virkelig fået fat i ikke at kritisere barnet, men udelukkende selve handlingen. Vi fortæller dem, at de skal stoppe – men ikke at de er slemme eller uartige, siger Lise Andersen. 

– Det er vigtigt, fordi vi ved fra forskningen, at netop den kærlige måde at opdrage på gør børn robuste, så risikoen for at de får psykiske problemer i fremtiden bliver mindre, fortsætter.  

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

Udlandet vil opdrage på dansk  

Det er noget, de også har opdaget i resten af verden, hvor Danmark opfattes som det gode eksempel på, hvordan man netop kan opdrage blidt og få glade børn. 

Det sker især efter, bogen The Danish Way of Parenting blev udgivet i 2015. I den redegør den danske psykoterapeut Iben Sandahl og den amerikanske forfatter Jessica Alexander for den måde, vi herhjemme er mor og far på, og bogen er indtil videre blevet oversat til 15 sprog og solgt i flere end 19 lande. En succes, der har givet omtale i blandt andet The Guardian og Huffington Post, og som ifølge fremtidsforker Birthe Linddal stadfæster Danmarks position som et land, man holder øje med. 

– I forhold til at vi kun er 5,6 millioner mennesker, så får Danmark stor opmærksomhed verden over, for eksempel når delegationer fra Japan kommer hertil for at lære af den måde, vi driver børnehaver på, siger hun og forklarer hvorfor: 

– Vi har meget lidt korruption, en lykkelig befolkning og børn, der er frie og selvstændige. Det vil de gerne lære i andre lande, og derfor kigger de så opmærksomt på den måde, vi har indrettet vores samfund og opdrager vores børn på. 

For selv om mange udlændinge kan blive chokerede over, at vi lader babyer sove udendørs i barnevognen om vinteren, og at der er bålpladser i børnehaven, så kan de godt se, at vi gør noget, der virker, siger Birthe Linddal:

– Udover at læse og regne, så lærer ­vores børn gennem opvæksten at sige sin mening højt, være i et fællesskab og turde ting som at tage bussen selv eller cykle alene hjem til sin legekammerat. På det område skiller vi os meget ud, og derfor er det interessant at forsøge at ‘sælge’ vores opdragelsesstil til andre.  

LÆS OGSÅ: Sådan viser du dit barn kærlighed uden ord

Frihed giver selvværd  

Noget af det, der også kendetegner vores måde at være forældre på, handler nemlig om at give børnene frihed. For eksempel når de fra en tidlig alder får lov til at klatre højt op i træer, eller når de er med i køkkenet og selv skærer agurker ud med en kniv.

– Udover at det er en fordel rent motorisk, at de får brugt deres krop på meget forskellige måder, så lærer det børnene at mærke deres egne grænser. Hvornår er ovnen varm, hvorfor skal jeg være forsigtig med kniven, og hvordan holder jeg balancen på de øverste grene i træets top? Det gør, at vores børn lærer at passe på sig selv, fortæller børnepsykolog Lise Andersen. 

Netop den frie tilgang til at være forælder er en fast del af vores kultur, der i følge familieforsker Per Schultz Jørgensen har rødder i 1960’ernes oprør. 

– Inden da havde man opdraget meget autoritært, hvor børn fik en lodret ordre, som man forventede, de adlød. Men med kvindeoprøret og de nye fa­milieformer kom blødere værdier ind i ­billedet, og nu fik børn pludselig indflydelse og blev inddraget i flere beslutninger, fortæller han.

Det betød, at børn nu blev taget med på råd og spurgt ind til, hvad de følte og havde lyst til at lave.

– Den danske måde er meget demokratisk i forhold til mange andre lande. Børn får medbestemmelse og bliver taget alvorligt – det ruster dem til at turde ytre sig og gør dem til engagerede samfundsborgere, forklarer Per Schultz Jørgensen. 

LÆS OGSÅ: Sådan viser du kærlighed til dit barn

Han bakkes op af Lise Andersen, der som børnepsykolog også oplever den positive effekt, det har på børnene: 

– Vi giver dem ikke deres vilje hver gang, men vi lytter til dem og giver plads til, at de kan udtrykke sig. Det gør dem trygge og giver følelsen af, at de er ­vigtige – og det styrker selvværdet. 

Så der er god grund til at være stolt som dansk mor eller far.

– Undersøgelser viser, at vores måde at gøre tingene på i det store og hele ­giver nogle glade børn – det er jo også derfor, udlandet så gerne vil have fat i opskriften på, hvordan vi gør, siger ­Birthe Linddal, og bakkes op af børnepsykolog Lise Andersen: 

– Der kommer nogle sympatiske og empatiske mennesker ud af det – og det er da netop den slags verdensborgere, vi skal have en ambition om, at vores børn ender som. 

Flere faste rammer 

Men vi skal nok ikke forvente, at forældre i andre lande kommer til at gøre det helt nøjagtig som i Danmark. 

– De skal jo stadig opdrage deres børn til at indgå i den kultur, de lever i. Derfor er der nok nærmere tale om, at de vil lade sig inspirere af enkelte dele og forsøge at gøre dem til deres egne, lyder det fra Birthe Linddal. 

Hun henviser til, at det i mange lande slet ikke er realistisk at lade dem cykle selv – enten fordi det er for farligt, eller fordi der simpelthen ikke er bygget ­ordentlige cykelstier. 

Den vurdering er Per Schultz Jørgensen enig i –  men synes også, det er vigtigt at huske, at selv om vi gør mange ting rigtigt, så er der også ulemper ved den danske måde at opdrage på. For eksempel er en stor del af ungdomsårgangene usikre, deprimerede og gennemfører ikke en uddannelse, og noget af det skyldes ifølge familieforskeren den måde, vi er mor og far på:

LÆS OGSÅ: 16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elske

– Ulempen ved at vi hele tiden spørger dem, hvad de selv synes, tænker og vil, er at nogle børn godt kan mangle ­faste rammer og have svært ved at håndtere alt den frihed, siger Per Schultz Jørgensen og fortsætter: 

– De kommer simpelthen til at mangle en målestok at holde sig selv op imod, og det kan gøre det svært for nogle at finde ud af, hvor grænserne går – det er det svage punkt i den måde, vi opdrager på.

Derfor vil vi ifølge fremtidsforsker Birthe Linddal også fremover bevæge os i en retning, hvor der netop kommer flere generelle regler og mere fokus på at stå fast som forælder. 

– Man ved, at klare regler og rammer giver mere velopdragne børn, som har let ved at navigere i et fællesskab. Så der kommer et opgør med tanken om, at al opdragelse er lige god – for det er den ikke.

Derfor vil vi ifølge fremtidsforskeren opleve, at der i børne­haver, skoler og samfundet generelt bliver opstillet nogle ­klarere rammer for, hvad der forventes af børn og forældre. 

– Eksperterne ved udmærket, hvad der skal til for at få en godt start på livet, så man vil tage udgangspunkt i forskningen og påpege, hvad der generelt er godt for børn. For eksempel at det er vigtigt med en tæt tilknytning til få, trygge voksne i de første leveår, og at deres hjerne udvikler sig bedre, når de sover mindst ti timer per nat. Så kodeordet for fremtidens opdragelse er en større konsensus om nogle fælles retningslinjer for børneopdragelse. 

Alligevel skal vi ifølge Lise Andersen huske på, at alle familier skal finde deres egen måde at opdrage på – og at man altså stadig er en god nok forælder, selv om man indimellem kommer til at hæve stemmen og skælde ud. 

– Langt de fleste forældre kan godt klappe sig selv på skulderen og stole på, at de gør det godt nok. For det vigtigste er ikke at undgå at begå fejl, så længe vi bare får rettet op på og måske undskyldt bagefter – og det er også en meget dansk ting at gøre, siger hun. 

Faktaboks

NORDISK ­ OPDRAGELSE

I bogen The Danish Way of ­Parenting redegør forfatterne for seks kendetegn ved den danske måde at opdrage på. De seks kendetegn danner ­tilsammen ordet PARENT. 

P

står for ’play’. I Danmark er leg nemlig en indgroet del af læringen, og i både institutioner og skole er der fokus på at give god plads til den frie fantasi.

A

står for ’autenticitet’ og ­handler om, at være ærlig og også fortælle børn om livets ­skyggesider. Fx tager vi dem med til begravelse og har ­børnenyheder i tv, der også handler om konflikter og krig.

R

står for ’reframing’ og går ud på at hjælpe børn med at flytte deres fokus væk fra noget ­negativt, fx ved at aflede dem, så konflikter ikke eskalerer.

E

står for ’empati’ – en ­grundværdi om at lære at gøre det rigtige og at hjælpe andre. Den grundlægges af vores ­store fokus på fællesskabet. 

N

står for ’No ultimatums’. ­Danske forældre er ikke ­dikterende ­eller kræver ­absolut lydighed. Vi ­etablerer rammer og regler, men vil gerne forklare dem for ­børnene og tage en snak om, hvorfor det skal være sådan. 

T

står for ’togetherness’, som er den engelske oversættelse af ’hygge’. Ikke unikt for danskere, men en stor og integreret del af vores liv, hvor fokus er på, at alle skal være sammen og have det rart. 

Kilde: The Danish Way of Parenting af Iben Sandahl og Jessica Alexander.  

dupa

Henter...