De mest almindelige fejl ved amning
SPONSORERET indhold

De 7 mest almindelige fejl ved amning

Så er det slået fast: Det kan ikke lade sig gøre ikke at have mælk nok, når første amningen fungerer

Af: Amalie Nebelong Foto: Nimastock
26. aug. 2015 | Børn | Vores Børn

Amning kan være en tricky størrelse for en nybagt mor, der er helt rundt på gulvet oven på en fødsel. Selvom amning biologisk set er noget af det mest naturlige, fører det hos mange til frustration og skuffelse. Ofte skyldes det måske, som ammevejleder og jordemor Karen Bøhrnsen og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen mener, at den nybagte mor ikke giver det den tid og ro, som det kan kræve at kickstarte et godt forløb.

LÆS OGSÅ: Amning gone wrong: “Jeg følte mig som en dårlig mor”

Der er nogle antagelser omkring amning, der især er med til at give amningen en skidt start. Her er de 7 fejl, nybagte mødre oftest begår – og hvad du skal gøre i stedet, for at give amningen de bedst mulige rammer for succes.

Antagelse #1: At dit barn for alt i verden skal spise hver tredje-fjerde time fra starten

– I lang tid har man sagt, at hvis barnet er sultent oftere end hver tredje-fjerde time, skal du holde det hen. Men videnskaben har vist, at et barn godt nok skal spise 6-8 gange i døgnet, men at det ikke behøver at være fast hver tredje til fjerde time, men f.eks. ofte kan være hyppigere om aftenen, inden barnet tager en lang pause over natten. Barnet er født med en meget fint styret appetitregulering og har været vant til fra mors mave at få mad hele tiden gennem navlestrengen. Så hvis vi lader barnet selv styre, hvornår det skal have mad, bliver det en meget skånsom overgang for dets mave, i stedet for at udsætte det for intervaller. Så de første par dage efter fødslen skal man prioritere at ligge rigtig meget hud mod hud med barnet, så det kan sutte så meget, det vil, siger Karen Bøhrnsen.

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC

 – Når den modne mælk er løbet til efter de første par dage, er det vigtigt, at barnet får lov til at die fra et bryst ad gangen. Den modne mælk består af flere dele. Den første del af mælken er vandholdig og slukker derfor tørsten. Det betyder, at barnet nogle gange vil die kortvarigt, fordi barnet er tørstigt – og det er vigtigt at give barnet fri adgang til brystet. Det er vigtigt, at mor ikke tænker, at det er pjat, eller at barnet ligger og hyggesutter. Barnet vil derfor nogle gange have en rytme, hvor det spiser kortvarigt og slukker tørsten, og andre gange dier barnet længe og spiser her et fuldt måltid, siger Helen Lyng Hansen.

Antagelse #2: At dit barn skal have fuldkommen ro i egen seng

– I starten har et barn faktisk bedst af at ligge mest muligt på sin mor fremfor i sin egen seng i det kolde værelse nede i den anden ende af huset. Barnet er meget mere trygt og bliver mere roligt, når det kan høre sin mors hjerte banke og snuse til hende, og det fremmer også amningen. Selvfølgelig skal more ikke stresse rundt med babyen men sidde eller ligge stille og roligt så meget som muligt, siger Karen Bøhrnsen.

LÆS OGSÅ: En god mor giver flaske

Antagelse #3: At dit barn skal lægges til med din hjælp lige efter fødslen

– Det bedste, du kan gøre for at sikre en god sutteteknik hos barnet – og dermed undgå sår på brysterne – er at lade barnet selv tage fat. Teknikken hedder ’Laid Back’ og går ud på, at barnet umiddelbart efter fødslen lægges i frøstilling på moderens mave – mave mod mave. Og så skal den nybagte mor bare ligge der, snuse til barnet, snakke lidt til det og ae det. Med hjælp fra sine reflekser vil barnet i løbet af en time eller to kravle op og tage fat med munden om brystet og lave det vakuum, der skal til. Det er meget vigtigt, at kvinden ligger ned, da hun derved udnytter tyngdekraften maksimalt. Dén teknik barnet vil bruge her, er den korrekte sutteteknik. Og når først barnet får vorden ind i munden, koder det måden at gøre det på, siger Karen Bøhrnsen.

Antagelse #4: At baby hurtigst muligt skal lære at sove igennem om natten uden amning

– Det er vigtigt at amme om natten. Mor producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin om natten. Det er derfor med til at opretholde mælkeproduktionen, og det stimulerer til mælk, når mor ammer sen aften, midnat og tidlig morgen. De fleste børn har brug for amning om natten, indtil de er omkring seks måneder. I denne alder kan man begynde at arbejde på at skære amningen ved midnat væk, siger Helen Lyng Hansen.

LÆS OGSÅ: Amning: Babys første nat uden mælk

Antagelse #5: At konkludere, at du ikke har mælk nok

– Man kan i princippet ikke ”tømme” et bryst. Der vil altid være mælk, og når barnet dier, sendes der signaler til hjernen om, at der skal produceres mælk, siger Helen Lyng Hansen. 

– Når barnet tager nogle spring i vægt, skal det have mere at spise, og mælkeproduktionen skal sættes op. Moren vil opleve, at barnet pludselig sutter og sutter, men at der ikke er mælk nok. Og så begynder hun måske at supplere med modermælkserstatning, hvormed hun allerede er på vej til at trappe ud af amningen. Det, moren skal gøre her, er at stryge alle aftaler, hun har i kalenderen, og hoppe i seng med barnet hud mod hud. Faren må sørge for at smøre hende en god madpakke, stille drikkelse frem og lægge læsestof og fjernbetjening klar, så hun har alt inden for rækkevidde. Og så ligger hun i udgangspunktet dér i to-tre døgn hud mod hud med sit barn, så der er totalt fri adgang til brystet. På den måde får hun sat mælkeproduktionen op i løbet af kort tid, siger Karen Bøhrnsen.

Antagelse #6: At barnet, efter at have sovet, skal have det andet bryst

– Hvis barnet falder i søvn ved brystet og vågner efter 1-2 timer og vil have mere mælk, så skal moren lægge til ved samme bryst igen, så barnet er nærmere den fede mælk, som barnet – siden det allerede er sultent igen – ikke fik ved sidste tår. Hvis barnet sover 3-4 timer, skal man tilbyde barnet det andet bryst, for så er det blevet mæt efter sidste tår. På den måde kan de fleste igennem et helt ammeforløb – bortset fra de første dage, hvor det skal sutte alt det, det vil – nøjes med kun at tilbyde barnet ét bryst ad gangen. Undtagen i de perioder hvor mælkeproduktionen skal sættes op, siger Karen Bøhrnsen.

Antagelse #7: At man skal sidde ret op og ned, når man ammer

– Det er vigtigt at variere mellem forskellige ammestillinger. Barnet stimulerer og ”tømmer” brystet bedst muligt der, hvor barnets hage er. Det betyder, at når man lægger barnet til i forskellige stillinger, så hjælper man barnet med at arbejde optimalt med brystet. Det er derfor en god idé både at sidde og amme og også at ligge ned og amme. Den liggende stilling kan samtidig være god om natten, siger Helen Lyng Hansen. 

LÆS OGSÅ: Få en god start på amningen

LÆS OGSÅ: Amning er det eneste rigtige – eller hvad?

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål om amning