Slynge
SPONSORERET indhold

Derfor bør du ikke bære dit barn med ansigtet ud

Det er både uhensigtsmæssigt for barnets neurologiske udvikling og ergonomien, hvis du bærer det med ansigtet vendt ud, siger jordemoder og slyngevejleder Lotte Hald.

Af:: Lotte Hald Foto: Privat
21. dec. 2016 | Børn | Vores Børn

Jeg ser dagligt helt små babyer blive båret med fronten vendt udad i bæreselen. Det bliver gjort i den allerbedste mening.

Forældre fortæller mig, at deres børn ikke længere gider sidde i viklen eller bæreselen, hvis de skal vende med fronten indad. De vil følge med i verden.

LÆS OGSÅ: Styrk motorikken hos baby og tumling

Det giver god mening. Når et barn bliver omkring 3-4 måneder begynder de at orientere sig ud mod verden. Verden bliver spændende og de vil gerne se mere af den. Selvfølgelig skal de have lov til det. Nysgerrighed skal der støttes op om. Faktisk støtter du bedst op om dette, ved at være nærværende og sørge for at dit barn kan se dig. Lad mig forsøge at forklare hvorfor:

Helt små børn tolker deres egne følelser og verden igennem dig, og sådan udvikler de sig. Derfor er det vigtigt, at de altid har adgang til dig og dit ansigt som socialt orienteringssystem, for når de får et indtryk udefra tolker de det igennem dig.

Barnets indlæringsmæssige, sociale udvikling og dets nysgerrighed udvikles altså af, at de kan følelsesmæssigt afstemme i dig. Er dette ikke tilgængeligt, er det yderst problematisk for barnet. Giver man derimod barnet mulighed for at registrere og regulere følelser i et kompetent system – ens ansigt, hjælper det dem til at få en oplevelse af ”sig selv”, som i sidste ende vil være med til at forme barnets bevidsthed. Tilknytning og udforskning er faktisk adfærd, som reguleres via følelser. Tilknytning og udforskning støtter du derfor op om ved at være tilgængelig. Du er ikke tilgængelig, når dit barn ikke kan se dig.

LÆS OGSÅ: Motorik: Tjek de 3 sanser hos dit barn

Overstimulering er ikke et hippiebegreb og det er ikke uproblematisk. Det lille barn skal have lov til at se ud på verden. Men det skal kunne putte sig væk, når verden bliver for meget, hvilket den meget hurtigt gør. Bliver man båret med fronten vendt udad, har man ingen mulighed for at vende verden ryggen, når verden bliver for stor.

Barnet har intet socialt orienteringssystem at tolke verden ud fra når det ikke kan se dig. Det får alle indtryk lige ind og det kan dets hjerne slet ikke håndtere, da det jo som sagt skal bruge dig til at tolke disse indtryk. Nervesystemet når slet ikke at sortere i alle de indtryk. Som følger af dette kan barnet opleve irritabilitet, uro og dårlig søvn.

Med hensyn til ergonomien, er det noget nær umuligt at opnå en ergonomisk korrekt bærestilling,  når barnet bæres med fronten vendt udad. Da en babys hofteskåle peger fremad, bør barnets knæ være højere end numsen og let spredt ud. På den måde støttes lårbensknoglen i en naturlig position i hofteskålen.

Når man bærer barnet med fronten vendt ud, hænger benene ofte og dingler nedad. Dette er yderst problematisk i forhold til, at barnets lårbensknogle tvinges fra hofteskålen, som jo peger fremad, og de bløde ledbånd overstrækkes.

Udover det, skal barnets ryg runde og hagen skal være løftet af brystet. Når benene hænger nedad, rettes ryggen ud. Det skal den ikke på et lille barn, hvis naturlige holdning er en rundet ryg. Er ryggen ret i bæreselen, er der alt for stor belastning på barnets rygsøjle og bækken. Nogle bæresele producenter har forsøgt, at imødekomme god ergonomi, ved at støtte barnet med knæene højere end numsen, også i udadvendt bærestilling. Det kan dog ikke lade sig gøre at opnå god ergonomi på denne måde, for når barnet har ryggen ind imod bæreren, kan ryggen ikke runde og der vil som sagt, være stor belastning på rygsøjle og bækken.

For dig som bærer, er ergonomien heller ikke i top, når barnet vendes med fronten ud. Tyngdepunktet flyttes væk fra din krop, hvilket gør belastningen af at bære en del større.

Heldigvis er der gode alternativer, hvor man både kan have optimal ergonomi, lade barnet være nysgerrig og samtidig se dit ansigt. Du kan fx bruge en ergonomisk bæresele eller binde en binding, der skærmer knapt så meget, så barnet kan se mere af verden. Du kan bære barnet i en hoftebinding eller en ringslynge. Her har barnet rig mulighed for at se verden, se dig og putte sig væk. Når barnet bliver større og kan undvære dit ansigt i længere perioder, kan det bæres på din ryg. Her kan barnet følge med i det hele og skærme sig af ved behov.

Bær dig barn alt det som du og barnet gerne vil. Det er sundt for jer begge to. At være tæt med dit barn gør, at i begge danner gode hormoner, skaber bedre tilknytning, reducerer stress, giver bedre søvnmønstre og meget mere. Men prøv at undgå at bære barnet med fronten vendt ud. Det lille barn har brug for, at kunne skærme sig for verden, det har brug for dit ansigt og det har brug for at sidde ergonomisk.

Kilde: Lotte Hald, uddannet jordemoder og slyngevejleder.

Kilde: Broden, Margareta, “Graviditetens muligheder. En tid hvor relationer skabes og udvikles”, Akademisk Forlag 2007. 

LÆS OGSÅ: Derfor skal du have en slynge til dit barn

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rigtige slynge og vikle

LÆS OGSÅ: Gråd ved sengetid: Okay eller grusomt?