Familieliv
SPONSORERET indhold

Det bør alle fædre med døtre vide

Den amerikanske blogger Justin Ricklefs er far til fire piger og giver sit bud på de 15 vigtigste ting, du skal huske, hvis du er en far med døtre.

Af:: Redigeret af Cecilie Møller Rasmussen Foto: Nimastock
10. nov. 2014 | Børn | Vores Børn

Der var en, der var to, der var tre, der var fire! Ja, hele fire døtre kan bloggeren Justin Ricklefs prale af. Han skriver for Huffington Post og har samlet en liste over 15 ting, fædre til døtre bør vide.

– At have døtre er en af de største glæder, jeg kunne forstille mig, skriver faren, der ellers ofte blive mødt med sympati og platte jokes.

Den amerikanske blogger, der desuden har en søn, oplever, at det er et privilegium og ikke en byrde at være forælder til piger.

LÆS OGSÅ: Lad nu far komme til

– Jeg har bestemt ikke regnet det hele ud, men jeg har lært 15 ting om at opdrage piger i løbet af de sidste 11 år, skriver han.

Dem har Justin Ricklefs samlet i en liste over de bedste råd til, hvad alle fædre til piger bør vide:

1. Hun ønsker at blive elsket

Du kan aldrig give hende noget eller lære hende andet, der kan erstatte behovet for at blive elsket. Selvom dine døtre vil skuffe dig, begå fejl og måske gøre oprør mod dig og afvise dig, har hun altid brug for at vide, at du elsker hende, og ingen andre kan overtage din rolle som hendes far.

2. Du er med til at vælge hendes fremtidige mand

Du har sikkert ikke noget at skulle have sagt direkte, men den made, du er mand på, vil alligevel smitte af på, hvilken fyr hun I fremtiden vil finde.

3. Lyt til hendes musik

Du er vild med obskur hiphop, heavy eller alt godt fra det forrige årtusinde. Det er dine døtre ikke, så det kræver sin far at synge med på Taylor Swift, One Direction, Katy Perrn og alle de andre popnavne, men det er det hele værd, når I sidder i bilen og skråler sammen, og de for en stund er lykkelige.

4. Vis hende, at hendes mor er vigtig

Dine døtre vil lægge mærke til, hvordan du behandler din kæreste/deres mor. Derfor gælder det om at have fokus på det gode parforhold, at tage hende ud at spise, på ferie, og at elske hende højt og tydeligt. Det er nemt at blive børnefikseret, og derfor er det vigtigt at vise dine døtre, at deres mor er vigtigere end dem.

5. Forsvind ikke med alderen.

Det er nemt nok at være far til en femårig, men det kan være svært at være lige så engageret, når din datter fylder 15. Pludselig skal du gå op i menstruation, kærester, behåring, snapchat, mascara osv. Men det er vigtigt at være følelsesmæssigt støttende og opmærksom, selvom din lille prinsesse bliver en vrangvillig teenager.

6. Lær hende at lave armbøjninger

Sundhed er vigtigt, så lær dine piger at gå til stålet, når det gælder sport og fysisk formåen. ”Du kaster som en pige” er et kompliment og ikke en fornærmelse. Ud over at opbygge en stærk krop, hjælper du også din datter til et stærkt sind.

7. Skab minder

Livet er kort, så sats på at skabe så mange minder du kan med dine døtre. I kan sagtens fejre de runde mærkedage for alverdens ting, men også de små ting i livet er værd at tage seriøst såsom filmaftener, weekendmorgener med brunch og gåture. Det behøver ikke være dyrt, men vil give hende minder om jer to sammen.

8. Lær hende at hun ikke er centrum

Hele verden drejer sig ikke om din datter, og det har hun godt af at lære. I stedet for at gøre alt for hende kan du i stedet vise hende, at lives leves bedst, når du giver noget af dig selv, når du hjælper andre, og at det ikke altid handler om at have ret.

9. Vær med til hendes begivenheder

Hvis du har en karriere ved siden af, kan du måske ikke være med ved alle din datters begivenheder i vuggestue, børnehave og skole, men prøv at se, hvor meget du kan nå. Måske er du ikke vild med gymnastikopvisninger, men husk at heppe lige så meget på hende, som du ville til fodboldkampen hjemme på sofaen.LÆS OGSÅ: 20 fædre: Hvad er en god far?

10. Nærhed betyder ikke nærvær

Blot fordi du er til stede i fysisk form, er du det ikke altid mentalt. Prøv at slukke telefonen eller lægge den i et andet rum. Di datter er fuldstændig ligeglad med din facebookkonto, dine sms’er, dit fodboldmanagerhold og dine nyheder. De vil bare gerne være sammen med dig og lege med dig.

11. Sæt hår på hende

Det er sikkert din kæreste, der elsker at tage sig af det, men prøv bare en gang imellem at sætte en tjekket hestehale eller lakere dine døtres negle. Det viser dine piger, at mænd også kan være nænsomme.

12. Tag hende med ud

Indimellem bør du sætte tid af til at tage din datter på date. Det er en essentiel måde at vise hende, hvordan en mand bør behandle en kvinde. Måske er det lidt gammeldags, men åbn døren for hende, kig hende I øjnene, lad hende føle sig som en million. Daten kan bare være en tur ned til isbutikken eller en cykeltur ud på villavejene.

13. Hjertet er smukkere end udseendet

Far, det er din opgave at fortælle dine døtre, at man kommer længst i livet med hjertet på rette sted, og det er vigtigt at lære dem, at skønhed ikke handler om at vise så meget hud som muligt eller absolut passe ned i en størrelse xx-small.

14. Husk at nyde det

Du tror måske, du drømmer, men den er god nok. Hun kaldte dig far. Husk at nyde den rolle – den forsvinder hurtigt.

15. Bed om tilgivelse

Har du læst punkt 1 til 14 igennem og opdaget, hvor få du egentlig lever op til, så er sidste punkt måske det vigtigste. Indimellem skal du helt ned på knæ og oprigtigt bede om hende tilgivelse. Fortæl hende på hendes niveau, at du endnu ikke har lært at have styr på det hele. Det vil hun tilgive dig for.

LÆS OGSÅ: Mødre gør drenge dovne

LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som far

LÆS OGSÅ: Far er ligeså vigtig…