Det er okay at give flaske

I Danmark er det normen, at vi ammer vores små, nyfødte guldklumper. I hvert fald i seks måneder og gerne endnu længere. Det ligger i tiden, vores veninder gør det, og sundhedsmyndighederne fortæller os både under og efter graviditeten, at det er det bedste, vi kan gøre. Modermælken er sammensat præcis efter babys behov, og amning styrker samhørigheden mellem mor og barn.

Men for nogle kvinder bliver drømmen om stille, intime stunder med et diende spædbarn i armene desværre hurtigt afløst af gråd, smerte, et lille barn der ikke tager på i vægt og følelsen af ikke at slå til som mor. Og når en mor opgiver amningen, følger der ofte nederlagsfølelse og dårlig samvittighed i kølvandet.

Hanne Bille er en af de kvinder, der kan tale med om, hvor svært det kan være at måtte opgive at amme. Da hun sidste år fødte Gabriel, var hun ellers overbevist om, at han skulle leve af hendes modermælk de første måneder.

„Jeg havde slet ikke spekuleret på, at amningen kunne gå galt. I ingen af de bøger eller brochurer, jeg havde læst op til min søns fødsel, var jeg stødt på, at det kunne blive nødvendigt med modermælkserstatning. Men ret hurtigt blev mine brystvorter til åbne sår, og jeg tænkte med rædsel på, hvornår han skulle lægges til igen.”

Ammepres på barselsgangen

Første gang den 31-årige nybagte mor var oppe at gå efter sit kejsersnit, lagde hun mærke til en seddel på barselsgangens køleskab. Her brystede hospitalet sig af at have en ammefrekvens på 100 procent.„Hvem har lyst til at trække den statistik ned? Det ville da virkelig være et nederlag. Så jeg fortsatte med at prøve at amme og blev rost af personalet, selv om jeg lå spændt som en bue af smerte, når min søn suttede.”Først da en natsygeplejerske sagde til Hanne, at man ikke skal amme for enhver pris, traf hun beslutningen om at stoppe pinslerne. Et valg som førte lige dele dårlig samvittighed og ro med sig.LÆS OGSÅ: 10 trin til mere søvn

„Jeg havde slugt alle de gængse anbefalinger råt og troede rent faktisk, at det ville være skadeligt for mit barn at få modermælkserstatning. Jeg troede, at han ville få allergi og blive mere syg. På den anden side var det først, da jeg begyndte at give flaske, at jeg kunne nyde at være mor og for alvor knytte mig til min lille søn,” fortæller Hanne Bille.Den nyfundne lykke led dog hurtigt et knæk. Da sundhedsplejersken få dage efter besøgte familien, spurgte hun blandt andet, om Hanne havde været udsat for seksuelle overgreb, siden hun ikke ville amme. Hun fortalte også, at Gabriel kunne få svært ved at knytte kontakter senere i livet, hvis han gik glip af den tidlige hud-til-hud kontakt mellem mor og barn.

Mange i samme situation

I afmagt skrev Hanne et indlæg på en babydebatside på internettet og spurgte, om andre havde været i samme situation, og inden længe modtog hun mange mails fra kvinder i hele landet. Det blev startskuddet til hjemmesiden flaskebarn.dk, som Hanne tog initiativ til i foråret 2006 for at gøre op med myten om, at man kun kan være en god mor, hvis man ammer.Hanne fik blandt andet en sundhedsplejerske, en psykolog og en ernæringsekspert til at bidrage med hver deres faglige viden om sutteflaske og modermælkserstatning – for at skabe debat om tidens ammeforventninger og for at nedbryde fordomme om kvinder, der ikke kan eller vil amme.Og initiativet blev hilst velkommen – ikke bare af yngre mødre, men også af kvinder som for længst var blevet bedstemødre, men alligevel ringede til Hanne og fortalte om de dårlige ammeoplevelser, de havde båret med sig gennem livet.„Man er jo så sårbar, når man lige er blevet mor, og al direkte og indirekte kritik går lige ind og sætter sig. Men det overraskede mig alligevel, at jeg også blev kontaktet af ældre kvinder, der ville støtte op om siden,” siger Hanne Bille.Også en lille gruppe sundhedsplejersker fra henholdsvis Frederikssunds og Københavns kommuner lagde mærke til den nye hjemmeside, og budskabet faldt helt i tråd med deres oplevelser af, at familierne har behov for en langt mere nuanceret vejledning, når det gælder mad til spædbørn.

Erstatning et godt alternativ

Sundhedsplejerske Jette Schmidt fortæller, at hun igennem mange år har ment, at de danske retningslinier for spædbørnsmad er for ensidige. „De officielle anbefalinger tager ikke højde for de negative konsekvenser, der kan være ved at gennemføre en amning, der af forskellige grunde ikke fungerer,” mener hun.Jette Schmidt forklarer, at det følelsesmæssigt hverken er godt for mor eller barn, hvis måltidet er forbundet med smerte eller ulyst, og barnet derfor oplever en mor, der er helt anspændt eller dårligt er nærværende.LÆS OGSÅ: Babymad: Kom godt igang med mos og grødNår amningen af forskellige grunde ikke fungerer, er det en voldsom stressfaktor for hele familien, og det kan være en kilde til ambivalente følelser over for den lille ny. Det kan ligefrem være en hindring for, at moderen kan skabe en sund tilknytning til barnet.„Modermælkserstatning er så godt et alternativ, at der ikke er grund til, at mødre føler sig skyldige og mislykkede, fordi de stopper med at amme eller vælger det fra helt fra begyndelsen. De behøver ikke at have en undskyldning, før at vi som sundhedspersoner støtter dem i deres valg.” siger hun og understreger, at nærheden og samhørigheden mellem mor og barn kan være lige så god, når man giver flaske.

Afslappet holdning efterlyses

Det står klart, at modermælken er den spædbarnsernæring, som naturen har udstyret os kvinder med. Den er som tidligere nævnt sammensat præcis efter det lille barns behov, den er skånsom og naturlig, og derfor anbefaler myndighederne amning. Men sammen med en lille gruppe af ligesindede kolleger mener Jette Schmidt, at en mere afslappet holdning faktisk ville gavne amningen og få den til at lykkes hos flere.Forventningspresset kan i sig selv forstyrre mælkeproduktionen. Hvis vi ikke tog amning så højtideligt, men lod valget af spædbarnsmad hvile på et mere neutralt grundlag, ville mødrene opfatte amningen som deres egen selvstændige og aktive beslutning. Det ville med stor sandsynlighed give en høj succesrate for dem, som ønsker at amme,” siger Jette Schmidt og fortsætter:„Hvis vejledningen var mere nuanceret og også havde blik for alt det andet, der hører med til et vellykket og rart måltid, ville det føre den ekstra gevinst med sig, at mødre til flaskebørn ville blive opfattet som nøjagtigt lige så gode mødre som de, der ammer – både af dem selv og af omverdenen.”

BAG OM DEBATTEN: Moraliserende kampagne?

Er det Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinier, der er hovedårsagen til det ammepres, mødrene oplever? Det mener flaskebarn.dk, og kritikken støttes af en gruppe studerende fra Roskilde Universitetscenter.De studerende fra RUC har i efteråret analyseret Sundhedsstyrelsens ”Håndbog i vellykket amning” og ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring”, som begge er rettet mod sundhedspersonale, samt to pjecer rettet mod mødre. Deres konklusion er, at amning bliver fremstillet som et direktiv – ikke som et frit valg. I rapporten ”Ammediskursen i det danske sundhedssystem” skriver de studerende blandt andet om ammematerialet:„Modermælkserstatning fremstår på ingen måde som et acceptabelt alternativ, og hverken blødende brystvorter, udearbejde eller trillinger er legitime undskyldninger for at stoppe amningen.”„Den gode mor er selvopofrende, står til rådighed 24 timer i døgnet og ammer igennem alle problemer uden omtanke for sig selv.”„Den personalerettede ”Håndbog i vellykket amning” har en fordømmende og moraliserende tone over for flaskemødre, og der sættes i høj grad lighedstegn mellem amning og ”den gode mor”.”

Sundhedsstyrelsens svarer

Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Christine Brot, fortæller, at styrelsen har planer om at revidere ”Håndbog i vellykket amning”, så den er opdateret i forhold til den nyeste videnskab på området.

I samme forløb vil teksten blive skrevet igennem, men Sundhedsstyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om det lige bliver de afsnit, som RUC-rapporten har kritiseret, der vil blive omformuleret.

„Vi ændrer ikke vores overordnede ammeanbefalinger, for vi mener, at det er dokumenteret, at det er bedst at amme. Men vi er opmærksomme på den rejste problematik, og vi skriver også selv flere gange i vores materialer, at det ikke handler om at amme for enhver pris, og at mødre skal undgå at bebrejde sig selv, hvis amningen af en eller anden årsag ikke fungerer,” siger Christine Brot.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen amning

I Sundhedsstyrelsens ”Håndbog i vellykket amning” står, at amning blandt andet har følgende fordele:
Er perfekt ernæring til spædbarnet
Beskytter barnet mod en række sygdomme gennem en tidlig immunisering
Fremmer tilknytningen mellem mor og barn
Medfører mindre sygelighed som for eksempel: diarré, mellemørebetændelse, luftvejssygdomme, mave-tarm-sygdomme
Optimerer barnets fysiske og mentale udvikling
Medfører sandsynligvis øget intelligens og hurtigere synsudvikling

Videre står der:

På denne baggrund er det derfor ikke utænkeligt, at en kvinde en dag vil rejse en erstatningssag mod en producent af modermælkserstatning for ikke at have advaret mod de helbredsmæssige konsekvenser, der er ved at ernære barnet kunstigt i stedet for at amme, eller klage over sundhedspersonalet for forkert eller utilstrækkelig ammevejledning.

LÆS OGSÅ: Amning: Alt om modermælk