Det svære farvel

Hvordan og hvor lang er den rigtige afsked med de små, når de skal i institution? Er et langt farvel et tegn på dårlig samvittighed? Eller er det et forsøg på at signalere til de andre forældre, at vi har masser af overskud? Er et kort farvel bedre, eller handler det bare om, at vi har for travlt?

Journalist Nathalie Ostrynski startede debatten med en klumme i Berlingske, hvor hun kalder det en tragedie, når forældre bruger alt for lang tid på at sige farvel til de små poder.

LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling 12-24 måneder

– Der bliver tegnet hjerter med hænderne på ruden. Der bliver banket igen og igen på ruden. Der bliver vinket så hårdt med armene, at man frygter, de falder af i bar iver. Der bliver hoppet op og ned, skåret idiotiske grimasser og sendt en veritabel lovestorm af kys af sted mod de små, skriver Nathalie Ostrynski blandt andet.

Hun kommenterer, at det måske er en indbyrdes konkurrence forældre imellem om at vise overskud og analyserer sig frem til, at det må handle om dårlig samvittighed.

– Mens vores ægtefælle eller kæreste knapt nok når at få et morgen-kindkys på vej ud af døren, har vi til gengæld al tid i verden til de små. Det vil vi i hvert fald gerne give indtryk af, os i jeg-har-altid-dårlig-samvittighed-generationen, konkluderer hun.

Er hurtigt bedre?

På Facebook har journalist Søren McGuire som modsvar forfattet et indlæg om hans fortravlede start på dagen, hvor børnene bliver afleveret hurtigt og effektivt, af en alt for stresset far.– Kan vi mon cykle lidt hurtigere, huskede du madpakken, det er mor, der henter i dag, jeg kigger nok ned til fodboldkampen, vi ses senere, kys kys, op i klassen, ind i skabet med hjelmen, vær sød og husk at høre efter, jeg lover, at vi hygger os i aften, det nytter ikke noget at vi krammer nu, far skal på arbejde, har pissetravlt, skriver han blandt andet i det malende indlæg om en morgen med fart på.Han spørger, henvendt til Nathalie Ostrynski, om det er bedre i hendes øjne.Indlægget har i skrivende stund over 3.000 likes og 500 delinger.

De andres virkelighed

Nathalie Ostrynskis klumme fik også journalist Anne Mette Kirk Ørskov til tasterne. Ved Nathalie Ostrynski nok om andre forældres virkelighed til at dømme dem, spørger hun i Berlingske.– Hvad ved du egentlig om vi andre forældres liv? Du håner en far, fordi han græder i afskedens stund. Men ved du, hvorfor han blev trist? Hvem ved, hvad der foregår i deres liv netop nu? Og moderen, der knuger sit barn ind til sig og gentager, at hun elsker sit barn, hvem ved, hvad denne familie slås med lige nu? Eller om lige præcis denne stund gør, at barnet har kram nok med sig til at stå imod en dag med udfordringer?Hun opfordrer Nathalie Ostrynski til at møde sine med-forældre med nysgerrighed, i stedet for at lege forældrepoliti.LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard: ”Jeg har ikke svært ved at aflevere min søn i vuggestue”

Plads til forskellighed

Vores Børns chefredaktør, Mette Hovmand-Stilling, mener også, at vi skal passe på med at pege fingre af andre forældre. Der kan nemlig ind imellem godt være brug for et langsomt farvel.

– Er det ok at give et ekstra kram, eller skal man altid være ude af døren på 30 sek.? Er det ok at synes, det kan være svært? Både for barn og forældre? JA DET ER!, skriver hun i et opslag på Facebook.

Hjemme hos Mette Hovmand-Stilling er der også en gang imellem morgener, der kræver ekstra tid og ekstra kram. Nogle gange er de fem minutters ekstra overskud det, der gør forskellen på en god og en dårlig start på dagen, pointerer hun.

Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for lige præcis jer og jeres familie.

– Hurra for forskelligheden til at være forældre og familie, på den måde, der passer os bedst, slutter hun af.

LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?

LÆS OGSÅ: Leder: "Ja, jeg græder foran mine børn!"

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog