Sarah Zobel 41 år, kæreste med den ni år yngre sanger Burhan G og gravid for tredje gang i sit liv.
SPONSORERET indhold

"Det var alt eller intet, hvis Burhan og jeg skulle have en fremtid sammen"

For tre år siden forlod Sarah Zobel sit ægteskab og blev kærester med sangeren Burhan G. Hun troede, hun var færdig med at få børn. Nu er hun 41 år og gravid igen.

Af:: julieboding
04. nov. 2015 | Børn | Vores Børn

Sarah Zobel var egentlig færdig med at få børn. Med eksmanden Alexander Kølpin fik hun datteren Roberta, som i dag er 14 år, og sønnen Vincent på ni år. Men for tre år siden forlod Sarah sit ægteskab og blev kærester med den ni år yngre sanger, Burhan Genç. 

Og nu er hun så gravid. For hende var det nemlig et del af pakken at få et barn, hvis hun skulle have en fremtid sammen med Burhan. Der var nemlig ingen tvivl om, at Burhan gerne ville være far. 

– Det var ikke et krav fra hans side. Men jeg havde ikke lyst til at leve et liv sammen med en mand, som er så familiefunderet uden at kunne opfylde hans ønske. Når man elsker et andet menneske, vil man også gerne opfylde hans drømme, ligesom han opfylder mine, siger Sarah Zobel til det nye nummer af magasinet Gravid. 

LÆS OGSÅ: Alt det du ikke må: Her er de 37 officielle råd til gravide

Og mens det er Sarah Zobels tredje barn, er det Burhans første. 

– Jeg skal selvfølgelig passe på, at jeg ikke virker som en garvet cirkushest, der har gjort det hundrede gange før. Så tager jeg al spontanitet, nysgerrighed og glæde væk. Der er noget særligt over ting, når de sker første gang. Jeg prøver at fortælle ham så meget, jeg kan, uden at lyde som en lyseslukker. En gang imellem må jeg minde mig selv om, at det er hans første gang, og så hiver vi graviditetsbogen frem eller finder nogle youtubevideoer om graviditet, siger Sarah Zobel. 

LÆS OGSÅ: 40-årig om at være 'gammel' gravid: "Det er ikke unormalt i vores univers"

LÆS OGSÅ: Er det en sygdom at være gravid?

LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at give dit barn søskende