Blog: "Du burde ikke danse sådan foran dit barn"

Mit svar på disse ofte stillede spørgsmål er: “Jeg vil ikke fortryde noget, jeg har gjort i kærlighed til mig selv og andre mennesker.”

Jeg hedder Emilie, jeg er mor til William på snart 4 år, og på min Instagram deler jeg ud af kærlighed til kroppen.

Derfor er der ofte billeder og videoer på min Instagram, hvor jeg danser, som jeg har lyst, og har det tøj på, jeg har lyst til. Det kan jeg gøre, fordi jeg vælger ikke at skamme mig over den krop, jeg har.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et sundt forhold til mad og krop

Når jeg siger, at jeg ’’vælger’’ ikke at skamme mig, betyder det, at jeg har en iboende usikkerhed. Jeg kan blive ramt af en følelse af: ’’Åh hvad vil andre tænke’’, men for hver gang jeg øver mig i at angribe min usikkerhed, føler jeg større ansvar for mig selv, og jeg føler mig mere handlekraftig.

Jeg lader mig ikke styre af egne og andres negative og udskammende holdninger til ’’det at have en krop’’.

Jeg kunne vælge at holde det for mig selv, danse for mig selv, men jeg vælger at dele det med verden, for jeg tror på, at mange mennesker trænger til det. Derfor skaber jeg et univers, hvor alle bliver inviteret ind. I mit univers rådyrker jeg positive oplevelser med kroppen.

Hvordan tror du din søn vil have det?

At åbne op og dele ud har ikke udelukkende givet positiv respons. Udover at Instagram til tider fjerner det, jeg deler, oplever jeg næsten dagligt at modtage kommentarer eller beskeder fra mennesker, der har svært ved at forstå, hvorfor jeg deler det, jeg gør.De føler behov for at fortælle mig, at min model af verden – er forkert. (Dog er dette peanuts i forhold til al den digitale kærlighed, jeg modtager!).LÆS OGSÅ: Kropsforskrækkelse: Er børnene de store tabere?Oftest vælger jeg at blokere de personer, der skriver ubehageligt til mig. Jeg vælger aktivt at lukke ned for mennesker, der ikke vil mig det godt. Jeg vælger også at slette kommentarer, jeg ikke bryder mig om.Det er, fordi det er min profil, mine billeder og mine videoer, derfor styrer jeg selv, hvad jeg vil have stående. Dog vælger jeg nogle gange at give respons for også at vise mine følgere, hvordan jeg vælger at håndtere negative kommentarer-  Især kommentarer der omhandler, at det er forkert, at jeg twerker foran/sammen med min søn.Se videoen her.Jeg får ofte spørgsmål om, om jeg har tænkt på, hvordan min søn vil have det med, at der ligger ’’sådan nogle’’ billeder og videoer af hans mor på nettet.Selvfølgelig tænker jeg på William, og derfor er jeg på ingen måde bekymret. William bliver opdraget til, at kroppen er ikke noget, man skal skamme sig over.

Monkey see, monkey do

Jeg tror mange forældre vil give mig ret i, at vores børn skal vide, at de er det mest fantastiske. At de er lige præcis som de skal være, og er vidunderlige.  Jeg tror, at William oplever endnu større selvværd, når jeg viser ham, at jeg også har det rart med min krop… også selvom det er noget, jeg øver mig i.

Jeg taler ikke grimt om min krop længere. Først og fremmest for min egen skyld, jeg fortjener det ikke, men også for Williams skyld. Hvis William hører mig tale dårligt om egen eller andres kroppe, tror jeg, at han spejler sig i det.

Jeg kan rose ham nok så meget, men hvis jeg taler nedsættende om mig selv som i: ’’uiii for en mavsi jeg har fået her, slut med sukker nu! Jeg kan jo ikke gå sådan her rundt på Rhodos!’’, så tror jeg alligevel, jeg får plantet et negativt selvbillede hos ham, eller i hvert fald gør det klart for ham, at det at have en ’’god krop’’ handler om at se ud på en bestemt måde.

LÆS OGSÅ: Elsk din krop, mor!

Medierne og industrien skal nok gøre deres for at udfordre min søn i forhold til kropsidealer. Jeg ser det som min opgave at gøre ham opmærksom på, at det er en stor løgn. At der er nogen, der tjener milliarder på at få mennesker til at have det dårligt med sig selv.

Når vi bliver præsenteret for, at der kun er én rigtig måde at have krop på (slim, fit og bestemte kropsmål), så gør vi, hvad vi kan for at komme tættere på det ’’korrekte’’. Så køber vi ting, der bringer os tættere på det perfekte.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at jagte det ideal. Jeg har været så ulykkelig over min krop: bøjle, briller, mere mave end bryster, uren hud – og hvad jeg ellers fandt af fejl. Jeg vil gøre mig meget umage for, at Wiliam skal se på sig selv med kærlige øjne. Derfor viser jeg ham vejen ved at behandle mig selv kærligt.

Det, der hjælper mig på min kropsrejse er at forestille mig at de ting jeg siger til mig selv højlydt eller inde i mit hoved – ville jeg sige de samme til en person, som jeg elsker, og som jeg gerne vil hjælpe med at få det bedre?

LÆS OGSÅ: Gør dit barn glad for sin krop

LÆS OGSÅ: Blog: Du, min lille store dreng

LÆS OGSÅ: Hvordan giver jeg mit barn selvværd?