Du er fantastisk! … også når du er kropumulig

Selvværd er vigtigt for barnets trivsel og udvikling. Som forældre styrker vi det ved at fortælle vores børn, at vi er vilde med dem uanset hvad. Og når vi fokuserer på, hvem de er, frem for hvad de kan.

– At have et godt selvværd handler grundlæggende om, at vi føler os værdifulde som mennesker. Fra et barn fødes, skal det have en oplevelse af, at ligegyldigt hvad der sker, så er det elsket. Det sker især ved, at de voksne i nærheden er gode til at bekræfte og anerkende barnets behov og samtidig kan kende tydelig forskel på identitet og adfærd, når de riser og roser, siger Annlil Frolov, der er NLP-terapeut samt forfatter og underviser i børns selvværd.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

Forskellen på identitet og adfærd er nemlig afgørende, når vi som forældre vil hjælpe en stærk selvfølelse på vej. For der er milevid forskel på at sige til den lille dreng, der for eksempel smider med tallerknen: Slemme Emil, det må du ikke – og så at sige: Emil, det dur ikke, at du smider tallerkenen på gulvet. Den første talemåde går direkte på identiteten (slemme Emil), hvorimod den anden kommenterer adfærden og derfor ikke bliver personlig.

– Ved at man kun kommenterer på adfærden, får barnet mulighed for at ændre på den, men hvis mor eller far giver udtryk for, at de synes, Emil er slem, så er det jo mere alvorligt. Emil kan blive i tvivl om forældrenes kærlighed, forklarer Annlil Frolov.

Kram efter skældud

Men ikke kun talemåden, også vores dosering af ris og ros har betydning, når vi opdrager vores børn. Som tommelfingerregel siger Annlil Frolov, at hver gang vi riser på adfærden, skal vi rose på identiteten.– Ikke samtidig selvfølgelig, men hvis du som forælder husker at have i baghovedet, at har du skældt ud over noget, barnet gjorde, så giv en krammer på et senere tidspunkt, hvor du fortæller, hvor meget du holder af det. På den måde gøder du dit barns selvværd, så det vokser sig stærkt, ligesom stammen på et træ, siger Annlil Frolov.LÆS OGSÅ:

Få et barn der strutter af selvværdNetop træet som symbol på selvværdet bruger NLP-terapeuten Annlil Frolov gerne, når hun forklarer begrebet. Både for at beskrive, hvad selvværdet betyder, og for at kunne vise forskel på begreberne selvværd og selvtillid.Hun deler træet op i rodnet og stamme kontra top og grene. Ifølge Annlil Frolov er rodnettet symbolet på selvværdet, hvorimod toppen af træet er et billede på den mængde selvtillid, vi har – kendetegnet ved de kompetencer, vi har tillært os i livet, for eksempel at spille Bachs juleoratorium på klaver, at hoppe i sjippetov eller være særlig dygtig til at dividere.Jo kraftigere rodnettet og stammen er, jo stærkere står træet forankret.

Selvværd giver overskud

– Mennesker med et lavt selvværd har tit et større behov for at kritisere, nedgøre og sladre om andre for på den måde selv at vokse. Et stærkt selvværd gør derimod, at du bedre kan rumme andre. Du er tolerant og ressourcestærk og så bevidst om dit eget værd, at du ikke behøver at bekræftes hele tiden,” forklarer Annlil Frolov og fortsætter:Et stærkt rodnet gør, at du for eksempel nemmere klarer de storme, livet udsætter dig for. Det kan være en skilsmisse, der især i forholdet til børn kræver, at barnet ikke alene holder af sig selv, men også er sikker på, at forældrene gør det.

Baby mærker anerkendelsen

Allerede fra barnet er spædt, er vi som forældre med til at styrke selvværdet, når vi opfylder behovet for mad, drikke, søvn og berøring. Vi ser, hører og forstår barnets signaler, hvilket gør, at det føler sig anerkendt. Annlil Frolov siger:– Jeg tror på, at selvom dit lille barn stadig ikke har et sprog og ikke burde kunne forstå, hvad du siger til det, så forstår det alligevel. Som forælder kan du derfor roligt, ud over at kysse og kramme, f.eks. sige: Jeg er vild med dig, du er bare så rigtig. Fyld ord på din omsorg. Indenfor NLP kalder vi det ubetinget positiv opmærksomhed, når der roses på identiteten.LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år”Terapeuten forklarer, at hvis Emil kun bliver rost på adfærden og konstant får at vide, hvor dygtig han er til selv at spise, hvor fantastisk han er til at tegne osv., så tror han til sidst, at han skal gøre alt muligt for at blive elsket og anerkendt. Hvorimod de børn, der i livet er blevet lige så anerkendt for bare at være dem, de er, udvikler et stærkt selvværd, der ikke står og falder med, hvad og hvor meget de kan præstere.– Emil skal grundlæggende vide, at du som forælder er vild med ham. Ikke fordi han smiler sødt eller bygger høje tårne i legoklodser, men fordi han er en skøn og dejlig dreng. Også når han skriger og er umulig, skal han forstå, at du synes, at han er fantastisk.

Lillebror er ikke dum

I forholdet til søskende er det også vigtigt at huske at anerkende de store børns følelser og behov. Annlil Frolov forklarer, at de voksne ofte glemmer det, især når der kommer nye små til.– Hvis storesøster eller bror ikke lige har lyst til at lege, så anerkend følelsen, der hedder ’jeg gider ikke’. Sig måske: Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at lege med lillebror lige nu, men måske senere. Eller hvis storebror ikke gider lege og bliver tosset og kalder lillebror for dum, når han f.eks. ødelægger legotårnet, så sig: Det er okay at være sur over det, lillebror gør, men han er ikke dum, det, han gør, er bare lidt dumt.Husk at lære dit barn at reagere på adfærden og ikke på personen – om det gælder de mindre søskende, vennerne i børnehaven eller voksne.”

Rollemodeller

Som forældre er vi rollemodeller og dem, vores børn spejler sig i. Annlil Frolov siger, at selvværdet ikke kommer af sig selv, skydende i fuld fart op gennem fødderne. „Hvis man kan se, at ens forældre er stærke træer, der ikke nedgør andre, men respekterer og anerkender andre, så er de gode rollemodeller, der får en til at være på samme måde.

– Hvis man vokser op med forældre, der er imødekommende og glade for livet, deres arbejde og andre mennesker, så smitter det af, mener Annlil Frolov.

LÆS OGSÅ: "Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barn uden at kritisere

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler