Fællesskaber mod mobning

“Aadddhh, hvor din ostemad lugter”, vrænger Christian af Lone. Hun krymper indeni, men siger ikke noget, og det er der heller ikke andre, som gør. I sig selv er det ikke mobning, når Christian på tre år siger sådan til Lone.
Men det er alvorligt drilleri, som kan bære kimen til mobning på et senere tidspunkt, hvis det stiltiende bliver accepteret, at man må tale sådan til hinanden.

„Når man ikke reagerer, fortsætter de negative mønstre. De voksne skal derfor være synlige og opdrage børnene til at være gode kammerater og til ikke at acceptere mobning eller alvorligt drilleri,” siger antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen fra Red Barnet.

LÆS OGSÅ: Leder: Er dit barn en god ven?

Mit barn og de andre børn

Forældre har som nævnt en særdeles stor betydning for, hvordan den sociale kultur er i deres barns daginstitution. Forfatter, foredragsholder og konsulent Birk Christensen deler forældrenes ansvar op i to kategorier.
På den ene side har forældre ansvaret for at opdrage deres eget barn til at kunne være sammen med andre. På den anden side har de også et ansvar i forhold til gruppen af børn.

LÆS OGSÅ: Fællesskaber mod mobning

Birk Christensen har arbejdet med børn igennem mange år, blandt andet som sekretariatschef i Børns Vilkår, og holder foredrag over hele landet om børns opdragelse til fællesskab for at forebygge mobning og udstødelse.
Forældrenes store opgave er at signalere, at vi vil dette fællesskab, ved at de er sammen med de andre forældre og involverer sig i institutionens liv.

„Når forældrene for eksempel smiler til hinanden, får børnene også lyst til fællesskabet. Den positive indstilling kommer tilbage mange gange, fordi der bliver skabt et godt børnefællesskab, og de gode mønstre forstærker sig selv og skaber synergi,” siger Birk Christensen.

LÆS OGSÅ: Få et barn der strutter af selvværd

De gamle dyder mod mobning

Forældre opdrager i dag børnene mere til at sige ”jeg” end ”vi”, og det er efter Birk Christensens mening isoleret set godt, fordi børn bedre kan give udtryk for, hvordan de har det, og om der er noget, de er utilfredse med.

„Men vi mangler nogle af de gamle dyder som at tage hensyn til andre og at holde sig tilbage for at give andre plads. Forældre tænker mest på deres eget barn, men der er ingen modsætning i også at tænke på de andre børn,” fortæller Birk Christensen.

Vigtigt at sætte ind tidligt

Forebyggelse er bedre end helbredelse, og børnene skal lære at indgå i kammeratskaber og skabe fællesskaber. Derfor er det ifølge Birk Christensen relevant og vigtigt at være opmærksom på børnenes måde at være sammen på allerede i daginstitutionerne.

Han påpeger samtidig, at børn i vuggestuealderen ikke mobber hinanden. Hvis det forekommer i en børnehave, er det ifølge Birk Christensen voksne, som står bag, fordi de blander sig i, hvem deres barn skal lege med.

LÆS OGSÅ: Hvad gør jeg ved mit barns lave selvværd?

„Det er vigtigt at holde fast i, hvad mobning er og ikke er, for ellers kan det blive misforstået som mobning, hvis et barn ikke må være med i en leg, eller hvis børn driller hinanden. Mobning er en systematisk udelukkelse af fællesskabet over længere tid. Børn i vuggestuen og børnehaven er ikke systematiske nok endnu til at kunne mobbe andre,” siger Birk Christensen og fortsætter:

„Fællesskab er det vigtigste i hele verden, og det er katastrofalt for os, hvis vi bliver holdt udenfor. Vi vil fællesskabet for enhver pris, og fællesskabet er afgørende for at have et godt og rigt skoleliv.”

Den passive mobning

Undersøgelser peger på, at når der mobbes i skoleklassen, indtager de fleste børn en position som tilskuer. De deltager ikke direkte og aktivt i mobningen, men passiviteten, eller fravær af handling, bliver til en del af mobbemønstret.
Den manglende reaktion gør mobningen mulig og kaldes også for passiv mobning. Erfaringer fra skolerne viser, at det har en god effekt, når de passive tilskuere får mod og redskaber til at sige fra over for mobning af deres klassekammerat.

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

De gør så at sige deres mod større end deres frygt og arbejder for nye positive værdier som rummelighed og tolerance.
„En måde at komme mobning til livs er, at den hverken bliver accepteret af børn eller af voksne. Og samtidig er den mest effektive hjælp, et barn kan få, en håndsrækning fra en kammerat. Derfor skal forældre opmuntre deres børn til at forsvare kammerater, som ikke kan forsvare sig selv, for eksempel ved at hente hjælp fra en voksen,” siger Dorthe Rasmussen fra Red Barnet.

Reaktion på uretfærdighed

Det er efter Dorthe Rasmussens mening ikke kun børnene, som har tendens til at være passive:

„En del daginstitutioner har undertrykt børnenes reaktion på uretfærdighed, når de har søgt hjælp. Typisk kommer børnene og fortæller, at nu gør den og den sådan ved en anden. Men for ofte bliver der svaret, at det skal barnet ikke blande sig i.
Det bliver nemt opfattet som at sladre, når børn kommer og fortæller, hvad andre børn gør ved hinanden, men det er en sund reaktion på en uretfærdighed. Der er brug for, at både forældre og pædagoger går mere ind og ruster og opdrager børn til at reagere på udstødelse af fællesskabet,” siger hun.

DE FEM FORÆLDRERÅD MOD MOBNING

• Giv dit barn opmuntring til at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen. Det er en god erfaring for dit barn at få mange forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig sikrer det, at alle børn i gruppen får legeaftaler.

• Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven eller om deres forældre. Negative ord om dit barns børnehavekammerater forplanter sig let til modvilje mod bestemte kammerater. Positive attituder giver som regel god respons.

• Indfør social fødselsdagspolitik. Det gør ”ondt” på det barn, der ikke inviteres med, hvis invitationer forbeholdes sær ligt udvalgte i gruppen. Invitér enten alle, alle piger eller alle drenge. Den ordning finder de fleste retfærdig. Tal eventuelt på forældremøderne om fælles fødsels dagsordninger.

• Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er ”i klemme” i børnegruppen, har brug for en håndsrækning fra et andet barn. Børn,der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, ”vokser” indeni.

• Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres børns problemer. Det er svært at stille sig op på et forældre møde og fortælle, at ens barn er alene og har brug for lege aftaler og venskaber. Det er lettere, hvis de andre forældre er positive og lyttende.

Kilde: Red Barnet.

Red Barnets kampagne: ”Fri for Mobberi”

Red Barnets kampagne er et såkaldt overgangsprojekt, fra børnehave til indskoling, hvor forebyggelsesindsatsen mod mobning i skoletiden sættes ind over for de tre- til otteårige. Projektet begyndte i februar 2007 og løber over to år.

Mål:
Målet er at skabe vedvarende positive fællesskabskulturer børnene imellem. Projektets ambition er, at gode børnefællesskaber skabt i børnehavemiljøet bæres med over i skolen.

Målgruppe:
Projektet retter sig mod pædagoger, forældre og børn i institutionerne. Alle tre grupper skal på hver deres måde deltage aktivt i projektet. Pædagogerne skal uddannes til at indføre rammerne for den positive adfærd.
Desuden får institutionerne en ”antimobbekuffert”, som skal understøtte og inspirere i arbejdet med mobningen. Forældrene opfordres til at støtte op om aktiviteterne.
Der vil for eksempel blive holdt foredrag og diskussioner om emnet, og forældrene vil få en folder med råd om, hvad de kan gøre for at forebygge mobning.
Børnene inddrages gennem børnemøder og undervisning, som skal lære dem om mobning og vænne dem til at håndtere mobningen.

Grundværdier
Projektet hviler på fire grundværdier

• Tolerance:

  At se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige. Se forskelligheder som en styrke for både det enkelte barn og gruppen.

• Respekt:

  At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en god kammerat over for alle. At rumme forskelligheder og agte andres forskellighed og væremåde.

• Omsorg:

  At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn – både de små og de jævnaldrende.

• Mod:

  At sige fra og markere egne grænser, og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænse. At være en tapper og god kammerat, der reagerer på uretfærdighed.

Kilde: Red Barnet.