Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdenshersker”

Familien
Far: Morten Woldum, 35 år, produktudviklingschef.
Mor: Charlotte Sund, 37 år, senior artdirector.
Baby: Jens, 2 uger.

Det begyndte egentlig temmelig komisk, da Morten Woldum og kæresten, Charlotte Sund, ankom til hospitalet en tidlig vintermorgen, parate til at blive forældre til deres lille dreng, som snart ville blive født.

“Sikke et syn, det har været. Charlotte i en kørestol, jeg havde hugget. Jeg med jakken på den ene arm, et par tasker på den anden og en termokande i hånden. Vi ragede rundt på hospitalet, mens vi fnisede ad os selv i forventningens glæde over at blive forældre. Og indimellem stønnede Charlotte højt af smerte,” husker Morten.

LÆS OGSÅ: Din fødsel – set med fars øjne

Det forventningsfulde par blev hurtigt vist ind på en fødestue.

“Jeg gjorde mig klar til at slå lejr, men nåede aldrig andet end at finde termokanden frem, før veerne begyndte at eskalere,” fortæller Morten, der ved at aflæse monitoren guidede Charlottes vejrtrækning gennem veerne, samtidig med at han brugte de massageteknikker, han havde lært til fødselsforberedelse et par uger forinden.

Men intensiteten steg. Muligheden for en epiduralblokade blev forpasset, for Charlotte var ni centimeter åben, da barnets puls faldt drastisk, og jordemoren fik en dyb rynke i panden.

LÆS OGSÅ: Farshad Kholgi: “Jeg var panikangst for at blive far”

“Pludselig stormede en hær af grønne nisser ind på stuen og flåede ledningerne ud af væggen, løb ned ad gangen med fødelejet, mens de råbte: ‘Ryd gangen! Gør klar til O.P!’ Mærkeligt nok var det dér, jeg følte mig mest tryg. Nisserne var totalt tjekkede og koordinerede, og jeg kunne bare mærke, at det her, det havde de fuldstændig styr på.”

Pavestolt verdenshersker

Morten løb efter holdet af grønklædte læger og jordemødre, fik selv grønt tøj på i farten og kom videre ind på operationsstuen, netop som hans søn blev forløst.“Jeg befandt mig i en mærkelig adrenalin-boble, hvor jeg på én gang var fuldstændig tillidsfuld og enormt anspændt,” fortæller den nybagte far, der blev ledt ned til opvågningsafsnittet med sin søn.‘Vent her, så henter jeg en jordemor og noget modermælkserstatning’, sagde sygeplejersken og forsvandt, mens Morten satte sig på en stol i en tom bås på opvågningsstuen. Med sin søn på armen.“Det var virkelig syret. Jeg følte mig som en verdenshersker i grønt nissetøj, da jeg sad der helt alene med min egen søn. Det var et fantastisk øjeblik, vi havde sammen. Han kiggede på mig, og jeg nussede og beundrede ham. Han var helt fin og symmetrisk i ansigtet, og jeg kan huske, at jeg undrede mig over, at man kan hive noget ud af en menneskekrop, der dufter så fantastisk og lækkert. Jeg var rent ud sagt skidestolt og kunne have vækket samtlige nyopererede hoftepatienter med mit sejrsråb, hvis ikke jeg havde været bange for at skræmme lille Jens.”LÆS OGSÅ: Dette siger du ALDRIG til en nybagt far!Men i virkeligheden er Morten selv skræmt. Fødslen udviklede sig markant anderledes, end den nybagte far havde forestillet sig, og kærligheden til lille Jens ændrer ikke på, at det var en dramatisk oplevelse, som parret skal have bearbejdet.

Fars fortælling

Men Morten er taknemmelig. For at operationen gik godt, at lille Jens og Charlotte har det godt, og at han selv fik lov til at være en del af de grønne mænds klub, så han altid kan fortælle mor og barn, hvordan det gik til, den dag Jens kom til verden. For Charlotte husker intet fra, hun bliver kørt ind på operationsstuen og flere timer frem, og det er noget, de bruger meget tid på at tale om.

“Det øjeblik, hvor barnet bliver lagt op på mors bryst, og alt er lykke. Det magiske øjeblik har vi mistet, og vi får det aldrig. Det er kun mig, der kan fortælle om Jens’ fødsel, og det ansvar tager jeg på mig. Selvfølgelig har vi ar på sjælen, og Charlotte har et lille ar på kroppen. Men vi har jo hinanden, og vi har vores søn, og det er langt vigtigere end et enkelt magisk øjeblik.”

LÆS OGSÅ: 10 trin: Forstå din babys far