Min fødsel: "Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet"

Jeg elskede at være gravid, og mærke hendes lille liv i min mave, trods legsmerter og hovedpine.

Jeg har igennem graviteten gået til fødselsforberedelse og gravidsvømning for at forberede mig selv og min krop så godt som muligt på fødslen.

Da jeg nærmede mig terminen, følte jeg mig velforberedt, taskerne var pakket, børneværelset var færdigt, og jeg vidste en del om fødsler. Men jeg var alligevel nervøs.

Da det er vores første barn, vidste jeg ikke, hvordan en ve føltes, hvor ondt det gjorde, og hvordan min fødsel skulle forløbe.

Jeg havde udfyldt et skema til jordemoderen, hvori der stod, at jeg ikke ønskede epiduralblokade, morfin eller andet smertestillende. Jeg ville som det eneste have lattergas og føde i badekar.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du mentalt klar til fødslen

Vi havde termin den 6. december 2016, og den 14. december var hun endnu ikke født, men jeg var så småt begyndt at få nogle “jag” i underlivet. Vi fik tid hos jordemoderen, hvor de gav mig en hindeløsning og en tid til igangsættelse den 16. december.

Fødslen går igang

Klokken tre om natten den 15. december vågnede jeg med veer. Jeg lå lidt for at mærke, hvor stærke de var, og hvor ofte de kom.Jeg lod min kæreste sove, da jeg gerne ville have, at han var frisk til fødslen.Jeg fik sovet et par timer ekstra, men vågnede så igen ved seks-tiden. Jeg lå roligt i sengen til klokken var 08.30, hvor jeg vækkede min kæreste.Han lavede morgenmad til os, mens han tog tid mellem veerne.Jeg havde det egentlig helt fint. Jeg spiste lidt og gik i bad, og jeg synesikke, at veerne var så slemme igen. Men de kom ofte. Og jeg kunne mærke, at det kun var med to-fire minutters mellemrum.LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnitVi valgte derfor at ringe til sygehuset, da jeg ikke vidste, hvor ondt veerne skulle gøre, før jeg var i aktiv fødsel.Vi pakkede bilen for en sikkerheds skyld – og da klokken var 15.00, var vi allerede på sygehuset. Vi fik tildelt en fødestue, hvor jeg lagde mig op på briksen.Jordemoderen spurgte ind til, hvor slemme mine veer var. Hun kunne ikke se eller høre på mig, at jeg havde en ve. Hun troede dog ikke, at jeg havde åbnet mig de fire cm – men valgte alligevel at mærke efter for en sikkerheds skyld.LÆS OGSÅ: Er du så bange for at føde at det påvirker din glæde ved graviditeten?Jeg var allerede fire cm åben, men fik at vide at en gåtur på en times tid, ville være godt – så jeg kunne åbne mig en-to cm mere. Da vi kom tilbage efter gåturen, havde vi fået en ny jordemoder, som havde en jordemoderstuderende med sig.De gav mig måleapparater på maven, så de kunne følge med i min piges hjerterytme og mine veer.Jeg havde nu åbnet mig fem cm og kort tid efter seks cm.Liljas hjerterytme var høj, så de besluttede sig for at tage vandet og lægge en elektrode fast på hendes hoved for at måle den mere præcist. Derfor måtte jeg ikke komme ned i badekarret, som jeg ellers havde ønsket mig.

Ja til epiduralblokade 

Veerne tog til, men jeg åbnede mig ikke mere. Det hele var gået i stå.Jeg fik lattergas, og det virkede fint de første tre-fire timer, men så blev veerne så slemme, at jeg alligevel ønskede at få en epiduralblokade. I mellemtiden var der kommet en læge, som skulle tage en blodprøve fra Liljas hovede, for at sikre sig alt var ok.Og det var det.Epiduralblokaden blev lagt. Dog lidt skævt – så jeg stadig kunne mærke veerne i venstre side.Mens jeg hvilede mig lidt, var der jordmoderskift, og en ældre dame på 71 år kom ind ad døren. Hun gav mig massage på lænden, og min kæreste holdt mig i hånden imens.LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?Lægen, som tog blodprøven fra Liljas hoved, kom endnu en gang for at tage en ny. Tallene var heldigvis stadig fine, og Liljas hjerterytme var faldet en smule.Jeg havde stadig kun åbnet mig seks cm, og personalet havde fundet ud af, at Lilja lå for højt oppe til at komme ud.

Stjernekigger

Jordemoderen fortæller, at der skulle ske noget så jeg ville få vedrop.Jeg kan kun sige, at jeg var glad for at have fået epiduralblokaden, så jeg kunne få hvilet lidt – for det hjalp slet ikke med vedroppet.Veerne kom igen, og der gik ikke længe, før jeg havde åbnet mig 10 cm. Lilja lå dog stadig for højt, og ville ikke udJeg måtte derfor op på alle fire og presse hende ned. Da hun var kommet ned, lagde jeg mig på ryggen og pressede.Jeg pressede i ca. 20 minutter, før hun var ude. Det gjorde ikke ondt, men svingede en del. Vores sunde og raske lille Lilja blev født kl. 04.31. Hun var stjernekigger, født med panden først. Hun græd ikke, da hun kom ud. Først ganske kort, da hun fik huen på.Min kæreste klippede navlestrengen, hun blev målt og vejet og pakket ind i dynen – og han fik hende op i sine arme.

Bristet under fødslen 

Jeg skulle syes. Jordemoderen syede mig i 15-20 minutter, og sagde så, at hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet oppe i skeden. 

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

Lægen kom, og jeg fik stukket lattergasen i hånden, skruet op på det højeste. Jordemoderen sagde, at jeg skulle trække vejret i den hele tiden. 

Selvfølgelig gør veer ondt, men den værste tid, var de følgende uger efter pga. alle syningerne. Simple ting som toiletbesøg og det at sidde på en stol var et helvede.

Men det var det hele værd, og vi nyder hver eneste dag med Lilja.

LÆS OGSÅ: Sandheden om plukkeveer

LÆS OGSÅ: Fødselshypnose: Fød naturligt og med kun få smerter

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer