Fødselsforberedelse: Er du klar?

Skal du gispe, pruste, hvæse eller brøle for at få den bedste vejrtrækning, når veerne raser? Hvad kan din kæreste gøre for at hjælpe? Og hvad sker der, hvis det alligevel ender med et akut kejsersnit?

Det er måske nogle af de spørgsmål, der suser rundt i dit hoved, imens din fødsel dag for dag rykker tættere på. Nogle spørgsmål kan du selv finde svar på – men ved andre kan det være rart at få svar fra dem, der ved allermest om, hvad der skal ske.  

LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?

I dag tilbydes alle, der er gravide første gang, fødselsforberedelse betalt af det offentlige. Men er det nok til at blive klædt rigtigt på til en fødsel?

– Der er rigtig mange gode ting i den fødselsforberedelse, der udbydes, men det er også mit indtryk, at det generelt er meget informationstungt, siger Ann-Birgitte Havelund, næstformand i Jordemoderforeningen og jordemor på Aarhus Universitetshospital. 

– Samtidig tror jeg, det ville øge kvaliteten at kunne tilbyde mere individualiserede tilbud, så man havde nogle tilvalg, der passer til den enkelte. For vi er jo alle forskellige, siger Ann-Birgitte Havelund og nævner som eksempel, at nogle gravide kunne have behov for at komme på et kursus om afspænding, mens manden måske gerne vil komme til en særlig far-aften. 

I dag foregår undervisningen langt de fleste steder i mindre grupper, hvor du lærer om fødslens faser, smertelindring, amning og den nye rolle som forældre. Men det er ikke længe siden, at det så noget anderledes ud. 

I begyndelsen af det her årtusinde blev sparekniven svunget over fødselsforberedelsen. Mange hospitaler droppede den helt, mens det andre steder blev reduceret til auditorieforedrag med flere hundrede tilhørere, hvor også emner som parkering og muligheder for smertelindring var på programmet.  

Det tilbud blev kritiseret fra flere sider, og nu har de fleste hospitaler indført gruppeundervisning – på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital skete det så sent som i juni 2015. 

– Det er blevet bedre de seneste år efter en bølge, hvor meget blev sparet væk. Så ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne, og det blev indført flere og flere steder igen, og det er rigtig godt, siger Ann-Birgitte Havelund. 

De seneste år er det blevet populært selv at finde pengepungen frem og betale for et privat fødselsforberedelseskursus. En af de private – som ellers måske selv nyder godt af, at det offentlige ikke er så skræddersyet til den enkelte gravide – mener, at det offentlige burde gøre det bedre. 

– Man har fuldstændig underkendt, at det at føde er 100 procent en kropslig oplevelse. Derfor kan du ikke lave en forberedelse, hvor du ikke tager kroppen i betragtning, og hvor du ikke underviser i, hvordan du skal reagere, når du skal føde, siger Anja Bay, der står bag konceptet Smertefri Fødsel

Forberedelse betaler sig 

Men har forberedelsen overhovedet nogen reel effekt? Eller er det spild af tid for både dig, der er gravid, og de jordemødre, der underviser? Det satte jordemor og forsker på Aarhus Universitet, Rikke Damkjær Maimburg, sig for at finde ud af i 2010, hvor hun arbejdede på Aarhus Universitetshospital – et af de mange steder, der dengang havde sparet al fødselsforberedelse væk. I hendes undersøgelse fik en gruppe gravide i alt ni timers forberedelse og blev efter fødslen sammenlignet med kvinder, som ikke havde haft nogen. Og konklusionen var klar: De forberedte kvinder var mindre bekymrede op til fødslen, kom senere ind på hospitalet, benyttede færre epiduralblokader og følte sig bedre informeret om amning, fortæller Rikke Damkjær Maimburg og forklarer, hvorfor det har stor betydning, hvornår man kommer ind: – En ulempe ved at komme for tidligt ind er, at ens risiko for at få flere indgreb i fødslen stiger. Når den gravide er på fødestedet, er der procedure for overvågning, og risikoen for at hun får et ve-drop, er også øget. Når et indgreb er foretaget, er der risiko for at ende i det, vi kalder interventionskaskaden: Har du først fået et indgreb, stiger risikoen for, at du bagefter får flere.At kvinderne er ordentligt forberedt har også indflydelse på, hvordan de oplever forløbet. Kvinder kan have fødsler, der umiddelbart ligner hinanden – men som de bagefter ser tilbage på med meget forskellige følelser, fortæller Rikke Damkjær Maimburg. Her – fem år senere – har hun igen spurgt kvinderne, hvordan de oplevede fødslen. Resultaterne er ikke offentliggjort endnu. – Men det ser lovende ud, siger hun. I forhold til, at kvinderne, der dengang fik fødselsforberedelse, har oplevet deres fødsel mere positivt end kontrolgruppen. Uanset, om de på papiret havde en kompliceret eller nem fødsel. – Hvis man oplyser de gravide og giver dem kontrol, kan de godt få en god oplevelse, selv om det ikke går som forventet. Er de omvendt uforberedte, så kan selv det, vi kalder en normal fødsel, blive problematisk, fordi de ikke har følt sig med eller følt sig hørt, siger Rikke Damkjær Maimburg.Det er blandt andet takket være Rikke Damkjær Maimburgs forskning, at Sundhedsstyrelsen i dag anbefaler, at alle gravide bliver tilbudt fødselsforberedelse med temaopdelte moduler.  Men Anja Bay er stadig kritisk – hun mener, at der er for meget fokus på, hvad der kan gå galt, og hvordan man kan mindske smerterne medicinsk. Det forvandler fødslen til noget, der skal behandles som en sygdom. I stedet bør man give den gravide styrken og modet til selv tackle smerterne, mener hun.– Mange har glemt, at fødslen er kvindens og ingen andens. Og i det øjeblik du begynder at have en tilgang til fød-slen, hvor du skal behandle kvinden og behandle smerterne, sætter du også kvinden ud af spil. Du skal i stedet forberede hende, så hun bliver til en aktiv medspiller i fødslen. Så hun tænker ‘yes, jeg kan det her!’ – og går derfra med kampgejst. Det er jo det, en god forberedelse skal kunne, siger Anja Bay. 

Ikke én metode for alle 

At du som den gravide skal være i centrum for din egen fødsel, er Ann-Birgitte Havelund fra Jordemoderforeningen, helt enig i. Spørgsmålet er, hvordan man bedst kommer det. 

– Vi har en stor interesse i, at folk kan klare sig selv, så det går meget af vores undervisning faktisk ud på. Men vi har ikke én metode, som vi siger, er den rigtige. Og sådan er det, når man maler med en lidt bredere pensel. Så bliver det ikke lige så fokuseret. Vi siger i stedet ‘det her virker godt for nogle, og det her er der andre, der er glade for.’ For der er ikke én ting, der virker for alle kvinder, siger Ann-Birgitte Havelund og understreger, at det vigtigste er forberedelse, af en eller anden slags – for det har en effekt, er hun overbevist om. 

– Egentlig kan man sige, at det overordnet ikke betyder så meget, præcis hvordan de gravide har forberedt sig. Men det, at de overhovedet har tænkt over det og taget stilling til en eller anden form for forberedelse – at de har talt med deres partner og søgt viden, og at de har overvejet ‘hvordan skal vi egentlig håndtere det her?’ Det er faktisk det vigtigste, siger hun.