Pas på dit barns minder
SPONSORERET indhold

Krea: Gem minderne fra juniors barndom

Før du ved af det, er din baby en stor børnehavebølle – og pludselig går han i skole og flytter hjemmefra! Lav allerede nu en fin kasse, hvor du samler minderne om hans barndom.

Af:: Sabine Lemire, Vores Børn, September 2013
03. sep. 2013 | Bolig | Vores Børn

Husk at gemme …

… babys første sut.
… lidt af det tøj, baby havde på hjem fra hospitalet, det kan være en hue.
… babys første bamse.
… invitationer til for eksempel barnedåb og fødselsdag.
… kort, breve og lykønskninger i forbindelse med fødslen og fødselsdage.
… en lille tot hår.
… babys første rangle.
… yndlingspegebogen.
… eventuelt hånd- og fodaftryk, fra da baby var helt nyfødt.
… og når dit barn bliver større: den første tegning, den første rokketand, indkaldelse til skolen og så videre.

LÆS OGSÅ: Pas på de første tænder

Skriv det hele ned

Du vil takke dig selv for at gemme alle de sjove ting, dit barn siger, hans udvikling og sovevaner samt datoer for forskellige oplevelser og begivenheder ned. Du glemmer nemlig hurtigere, end du tror. Notér for eksempel første gang baby…

… smilede
… rullede fra mave til ryg
… sad selv
… fik den første tand
… kravlede
… tog det første skridt
… sagde ‘far’ og ‘mor’
… var hos tandlægen
… blev klippet
… sov ude
… var i vuggestue eller dagpleje

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

Graviditet og fødsel

Brug også mindebøgerne til at beskrive tiden inden og lige efter, at baby kom. For eksempel:

– Graviditeten. Hvordan forløb den, hvornår var du hos jordemor og læge, hvad var hårdt, hvad var dejligt?
– Hvordan forløb fødslen? Hvor lang tid tog den. Hvad var fars reaktion?
– Havne. Hvilke navne overvejede I, hvordan blev I enige om babys navn?
– Baby. Hvad målte og vejede han, hvad var øjen- og hårfarve, hvordan var de første lyde?
– Den allerførste barselstid. Hvem kom på besøg, hvad fik baby af barselsgaver og lykønskninger?

LÆS OGSÅ: Krea: Mal stenene levende