Nærvær
Foto: Getty Images | Lad være med at have dårlig samvittighed, når du kommer sent hjem. Det smitter af på barnet. Stå ved dine valg, og få det bedste ud af situationen.
Vores Børn

Nærvær

Giv dit barn mere nærvær

Fire eksperter giver deres bud på, hvilke behov for nærhed små børn har, og hvordan du som forældre sikrer det i en travl hverdag.

Af Christina Ove Holm 24.mar.2015 Børn

Små børn har brug for nærvær, men hvordan sikrer du det i en travl hverdag fuld af arbejde, bleer og ulvetime?

Vi har spurgt familieterapeut Jesper Juul, formand for BUPL Elisa Bergmann , børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og cand.psych. og forfatter Grethe Kragh-Müller om deres bedste råd, og her hjælper de dig til at give dit barn mere nærvær.

LÆS OGSÅ: Nærvær: “Se nu på mig, mor!”

Hvilke fundamentale behov har det lille barn?

Jesper Juul: En toårig skal hver eneste dag opleve, at han eller hun er en berigelse af forældrenes liv. Denne oplevelse danner fundamentet for en sund selvfølelse og dermed børns psykosociale udvikling og deres lyst og evne til at lære resten af livet. Dette behov dækkes ikke af, at forældrene højlydt og ofte erklærer deres kærlighed til barnet, men gennem oplevelsen af at blive anerkendt og værdsat til forskel fra at bliver serviceret og underholdt.

Elisa Bergmann: Legen er et omdrejningspunkt for barnet, og alene af den grund skal der være plads til en masse leg. Både hvor barnet selv eksperimenterer, og hvor det er pædagogen eller en forælder, der er den styrende og stimulerer barnet.

Margrethe Brun Hansen: De tre første leveår er fundamentet for et barns livsglæde, selvværd og empati. For at opbygge det fundament skal barnet have opfyldt behov som at blive set, hørt og forstået af sine forældre. Det kræver, at forældrene investerer en masse tid sammen med barnet.

Grethe Kragh-Müller: Børn har brug for et tæt samspil med vigtige voksne, hvis de skal kunne indgå i sociale relationer. Først og fremmest har de behov for at være sammen med deres forældre. Og når de ikke kan det, er det vigtigt, at de har en eller få voksne i daginstitutionen, de kan knytte bånd til.

Hvad betyder det for barnet, når hverdagen er for travl, og barnet er længe i institution?

Jesper Juul: Det får præcis de samme konsekvenser, som når forældre er længe på arbejde: stress, dårlig trivsel, indadvendthed, lav frustrationstærskel eller nedsat evne til empati. Den eneste forskel er, at de voksne kan holde længere ud, fordi de kan forestille sig en bedre fremtid. Det kan en toårig ikke. Hvis en eller begge forældre ikke trives med familiens liv og samliv, trives barnet heller ikke.

LÆS OGSÅ: Bubber: “Nærvær kan ikke skemalægges!”

Elisa Bergmann: Hverdagen kan være hektisk for småbørnsfamilier, men et barn tager ikke decideret skade af travlhed. Så skal der være andre ting, der tynger forældrene, såsom mangel på tilknytning eller store økonomiske eller sociale problemer. Men nærvær og omsorg – at blive set og hørt – er vigtigt, fordi det udvikler egenskaber som empati, social forståelse, ordforråd, koncentration og indlæring. Selv i en travl hverdag skal der være tid til at se og høre barnet – til at småsludre og være opmærksom på barnets behov. Det kan betyde, at ens egne behov som forældre i en periode skal sættes lidt til side.

Margrethe Brun Hansen: Der er ingen tvivl om, at lange dage er hårde for små børn. I institutionerne ser jeg af og til den der ensomhed i et lille barn, der står ved hegnet og savner sin mor og far. For at give det nærvær, det lille barn stadig har brug for, må forældre indrette hverdagen derefter. Forældrene er de afgørende i livet for barnet, som er afhængigt af sine forældres nærvær og at blive set og forstået.

Grethe Kragh-Müller: Hvis barnet hver dag bliver hentet sent, får det et savn efter sine forældre. Er det blot en gang imellem, behøver det ikke have den store betydning. Vi ved fra forskning, at i de institutioner, hvor børnene har god tilknytning til pædagogerne, har de mindre stresshormon i blodet. Man ved, at de udvikler sig bedre socialt og intellektuelt, og børnene har bedre relationer til de andre børn.

Kan man ’rette op på skaden’ ved at være meget sammen med barnet i ferier og weekender?

Jesper Juul: Nej! Børn elsker at være så meget sammen med deres forældre som muligt, men samværet kan ikke kompensere for andet end forældrenes dårlige samvittighed. Igen kan man sammenligne med de voksne: Hvis travlheden opløser nærheden, hjælper det ikke så meget, at den genopstår i små isolerede momenter.

Elisa Bergmann: Weekender og ferier er gode muligheder for at fordybe sig og få en masse gode stunder med sit barn, og det kan være ekstra vigtigt, når hverdagen er travl. Børn tæller ikke timerne, de har med deres forældre, men de mærker det, hvis de mangler nærvær, og det kan gøre dem ensomme, usikre og kede af det.

Margrethe Brun Hansen: Nej! Barnet har brug for mors og fars nærvær hele tiden. Man kan ikke kompensere ved at være mere sammen i weekenden. Men drop den dårlige samvittighed. Den kan hverken du selv eller dit barn bruge til noget som helst. Du må stå ved dine valg, og så sørg for at få en rar weekend sammen med børnene.

Grethe Kragh-Müller: Man kan ikke rette op på skaden, men for både barnets og ens egen skyld skal man da bruge weekenden på at lave små hyggelige ting. Det giver tryghed for barnet, ligesom det kan lære en masse ting af at være sammen med sine forældre.

Hvordan er du nærværende over for dit barn?

Jesper Juul: Leg, læs højt, eller vær dovne og uopfindsomme sammen. Det vigtigste er, at børnene ikke konstant oplever sig selv som en opgave, en pligt eller en belastning, men som en velkommen del af et levende fællesskab.

Elisa Bergmann: Nærvær er efterhånden blevet et modeord, men der er en sandhed i, at det ikke bare handler om tid, men også om hvorvidt man er til stede mentalt, når man er sammen med sit barn. Børn er sensitive, og de mærker straks, hvis mor eller far ikke er nærværende, når man endelig er sammen. Derfor er det vigtigt også at overveje, hvordan man er sammen, fordi der er så mange ting, der kan stjæle forældrenes opmærksomhed.

Margrethe Brun Hansen: Det lille barn på to år har ikke brug for cirkus og alle mulige store ture i weekenden. I stedet kan man sætte sig i sofaen og læse en bog, gå en tur ud i haven, eller – hvis barnet går i en institution, hvor der ikke sker en høne – tag en tur i skoven, løfte stenene og se, hvilke små dyr der bor nedenunder.

Grethe Kragh-Müller: Undgå et stramt program med alt for mange aftaler og aktiviteter. Bare vær sammen, og hyg jer om de små ting. Små børn behøver ikke alle mulige store og fine ture.

LÆS OGSÅ: Test: Er du god til nærvær?

Hvad er den bedste måde for et barn at tilbringe fritid og weekend sammen med forældrene på?

Jesper Juul: De allerfleste børn, som går i en institution med en fornuftig normering, er overstimulerede, når de bliver hentet, og har ikke behov for mere planlagt stimulation. De har stor glæde af at få forældrenes hjælp til at klare overgangen fra institutionsvirkeligheden, hvor barnet er i centrum, til hjemmevirkeligheden med familiens behov i centrum. Det betyder, at forældrene fortrinsvis gør det nødvendige: ordner vasketøj, laver mad etcetera.

Elisa Bergmann: Det handler om at finde en god balance. Små børn kan godt lide at tage på små udflugter, men har ikke brug for at blive underholdt alle deres vågne timer. Måske er det en god ide at skabe en modvægt til den travle hverdag. En lille gåtur i haven, hvor man kan tale om det, man ser, eller en hyggelig læsestund er et helt fint aktivitetsniveau for en toårig. Desuden er det vigtigt, at selv små børn føler sig som en vigtig del af familien og derfor er med i de huslige gøremål såsom vasketøj, rengøring og madlavning – med små alderssvarende opgaver. Det giver nærvær og masser af læring for barnet.

Margrethe Brun Hansen: Vær til stede. Tilbyd dig som voksen. Du behøver ikke sætte store forkromede lege eller aktiviteter i gang, men sæt dig i sofaen eller på gulvet med klodser eller puslespil, så kommer børnene som fluer og vil være med. Inddrag desuden børnene i de praktiske ting. De har godt af at se, at badeværelset skal gøres rent, og de kan sagtens deltage med en klud og en spand vand.

Grethe Kragh-Müller: Samvær med forældre og familie. Inddrag barnet i de ting, der alligevel skal gøres. Gør det til en leg at skrælle kartofler eller dække bord. Fjern al elektronikken. Børn er meget sansemotoriske og har ikke brug for stillesiddende aktiviteter for længe ad gangen.

Faktaboks

11 råd fra eksperterne

Råd 1: Hold ord. For at børn får den bedste start på livet, skal de vide, at forældre er nogen, man virkelig kan regne med.

Råd 2: Køb ind på nettet om aftenen, når dit barn er lagt i seng.

Råd 3: Lad være med at have dårlig samvittighed, når du kommer sent hjem. Det smitter af på barnet. Stå ved dine valg, og få det bedste ud af situationen.

Råd 4: Du behøver ikke altid lege med dit barn. Bare vær til stede. Sætter du dig på gulvet med duploklodserne, kommer barnet med det samme og nyder dit selskab.

Råd 5: Når I kommer hjem, så lav en kop kaffe til dig selv og et glas mælk til dit barn. Hyg jer med en bog, klodser eller et puslespil.

Råd 6: Inddrag børn i de praktiske ting i hjemmet. Lad dit barn vaske grønsagerne eller lege med vand i køkkenvasken.

Råd 7: Sluk både dit eget og barnets isenkram, det vil sige mobiltelefoner, ipads, computere, tv og spille-maskiner. Det er svært at være nærværende og sammen om noget, der foregår på en skærm.

Råd 8: Tænk jeres arbejdsliv igennem. Er det nødvendigt for os begge at arbejde fuld tid? Hvor vil vi bo? Hvor dyrt vil vi leve? Hvor mange timer om ugen skal vores børn være i daginstitution?

Råd 9: Små børn har ikke brug for at gå til et hav af aktiviteter. En ting er rigeligt og gerne noget, hvor forældre og barn kan være sammen.

Råd 10: Barnet har godt af korte dage. Brug for eksempel en bedsteforælder, der henter tidligt et par gange om ugen.

Råd 11: Tag barnet med, når du gør rent. Giv hende en klud og en spand. Den lille bliver våd. Men pyt.

dupa

Henter...