Mor for anden gang som 44-årig: "Jeg har en større ro nu"

– Jeg registrerede, at mine menstruationer var kommet noget uregelmæssigt. Og så gik det op for mig: ‘Gud, det kan være, jeg er gravid!’.

Tina tog en test og fik det positive resultat bekræftet hos lægen. Hun var næsten tre måneder henne, men trods symptomerne havde tanken om graviditet ikke strejfet hende tidligere.

– Det kom faktisk som et chok for mig. Thomas og jeg havde mødt hinanden tre år forinden og troede egentlig ikke, vi ville have flere børn. Jeg har i forvejen Freya på 18 år og han har Simon på 11. Sidste år begyndte vi imidlertid at snakke om, at det kunne være dejligt med én til. Vi troede bare ikke, at det kunne lade sig gøre, fordi jeg var 43 år, fortæller Tina Sander. Hun sidder i sofaen i den sammenbragte families lejlighed på Østerbro og ammer Ella, som kom til verden for blot fem uger siden.

LÆS OGSÅ: Gravid som 40-årig: Graviditeten har lukket mig ind i kvindernes inderkreds"

DU er for gammel

Nyheden blev taget godt imod. Thomas, bedsteforældrene, vennerne og resten af familien glædede sig til at få en baby ind i deres liv igen. Tina var dog bekymret for at fortælle det til sin 18-årige teenagedatter.

– Freya var et halvt år forinden blevet storesøster til en lillebror på sin fars side, og det var kommet som et chok for hende. Hun nævnte i den forbindelse, at hun ville finde det mærkeligt, hvis jeg fik et barn mere, fortæller Tina, som besluttede sig for at invitere Freya på café for at fortælle hende om den kommende familieforøgelse.

Men den hygge og fortrolighed, som normalt indfandt sig, når mor og datter tog på cafe sammen, blev afløst af chok og vantro, da Tina annoncerede familieforøgelsen. Freya blev først helt stille, husker Tina. Derefter sagde hun, at Tina var for gammel til at få børn, hvorefter hun forlod caféen for at lade nyheden bundfælde sig. Der gik nogle dage, før hun talte til sin mor igen.

– Hun fortalte mig helt ærligt, at hun nok skulle komme sig over det, men at hun skulle have noget tid. Jeg kunne godt forstå, at det kom som et chok for hende. Jeg tror, hun var bange for at blive glemt i alt det her og samtidig blev jeg også nervøs og tænkte: ‘Åh nej, hvad hvis hun sætter sig imod det? Det bliver jo helt forfærdeligt’. Jeg fik dårlig samvittighed over, at jeg kom her og var helt glad for, at der kom et nyt barn, når det gik hende meget på.
De første mange måneder talte Freya ikke om sin kommende lillesøster. Først et par måneder inden termin begyndte hun at deltage i baby-snakken.

– Lige så stille begyndte hun at spørge ind til graviditeten. Senere sagde hun, at det jo også blev hyggeligt, når der kom en lille. Det gjorde mig så lykkelig, fortæller Tina og tilføjer, at Freya i dag er meget glad for sin lillesøster.

– Det er fantastisk at se, hvordan hun tager sig af hende. Ella er altid den første, hun spørger til, når hun kommer ind ad døren.

Kritik eller kudos?

Tina er generelt blevet skånet for syrlige kommentarer om sin alder i forbindelse med graviditeten. Men særligt én tilbagevendende bemærkning har hun tolket som en indirekte kritik af sit valg om at blive mor igen.– Jeg tror, jeg hørte det første gang, da jeg fortalte frisøren om min graviditet. Hun sagde: ‘Hvor er du modig’. Siden har jeg fået bemærkningen flere gange. For eksempel fra nogle kolleger. Jeg undrede mig over, hvorfor de sagde det. Var det fordi, vi turde starte helt forfra med et lille nyt barn med al den tid og energi, det kræver? Var det en henvisning til, at det ville blive en stor udfordring på grund af min alder, eller sagde de det, fordi der er en større risiko for, at noget er galt med barnet, når moderen er oppe i årene? Jeg synes ikke selv, at det var en decideret modig beslutning at blive mor igen, fortæller Tina.Særligt det med alderen nagede Tina. Hun følte sig ikke for gammel til at blive mor igen, men hun var pinligt bevidst om, at hendes alder kunne gå ud over barnet.– Jeg var meget fokuseret på min alder i starten. Især fordi jeg var nervøs for de komplikationer, der statistisk set kan opstå, når man bliver mor som 44-årig. Da jeg skulle scannes første gang, sagde jeg til jordemoderen , at jeg godt vidste, at jeg var lidt gammel. Men jordemoderen sagde bare, at hende der lige var gået ud af scanningslokalet, inden jeg kom ind, var på alder med mig, fortæller Tina og fortsætter:– På skærmen kunne jeg se fødselsårene på de kvinder, der havde været til scanning før mig, og der var faktisk rigtig mange på min alder. Det gik op for mig, at det er ved at være helt normalt at blive mor i en sen alder. Jeg troede, jeg var lidt speciel, griner Tina.LÆS OGSÅ: Morlykken der lod vente på sigTanken om at Tina vil være – ja, gammel – når Ella bliver voksen, kan bekymre hende. Da Freya var lille, tog hun på spontane ferier i Sverige med veninderne i en hytte uden el og vand. Den slags spontanitet er hun ikke sikker på, at hun har energi og lyst til mere. Med alderen kommer mageligheden, og hun ville være ked af, at Ella ikke kommer til at få den slags oplevelser. Hun kan godt mærke, at energiniveauet er et andet end for 18 år siden.– Jeg håber bare, at jeg ikke bliver sådan en gammel mor, som er bange for alting og siger: ‘Åh nej, det skal vi ikke, det er for farligt’. For mig handler det mest om at være ung i sindet, for det synes jeg, børn fortjener, siger Tina, der dog også kan se mange fordele ved at have nogle år på bagen.– Jeg har en større ro nu, som jeg tror smitter af på Ella. Man bruger enormt meget tid i 20’erne og 30’erne på at finde sig selv, og der er en masse ting, som skal falde på plads i de år. Alt det har jeg været igennem, og derfor kan jeg bedre hellige mig Ella og give plads til at fokusere på hende. Freya har været med mig igennem forliste parforhold og oplevet en mor, som skulle lave lektier om aftenen. Og som et eller andet sted også stadig gerne ville i byen med veninderne. Nu er økonomien og karrieren på plads, og det giver et andet overskud. Nogle gange ser jeg tilbage på tiden med Freya som lille og tænker: ‘Gud, var jeg overhovedet nok til stede?’.Men med roen og modenheden følger også høje forventninger til sig selv som mor, fortæller Tina.– Jeg kan godt føle, at jeg burde have mere styr på alting nu, hvor jeg har været igennem det én gang før. Når jeg så alligevel bliver udfordret, rammer det måske hårdere. Jeg kan være fuldstændig grædefærdig, når jeg løber tør for mælk til Ella, og jeg bliver mere presset på min tålmodighed, end jeg vil, når jeg ikke har fået nok søvn. Men det handler om mine egne forventninger til mig selv. Jeg tror ikke, der er andre, der har dem.

Den store forskel

Ella slipper brystet, lader hovedet falde bagover med et lille grynt og falder øjeblikkeligt i søvn. Tina lægger hende forsigtigt i en babynest på sofaen og bemærker, at sådan en tingest slet ikke fandtes dengang, hun var på barsel med Freya.

Babynesten er ikke det eneste nye hjælpemiddel, der er kommet til, siden Tina var på barsel for 18 år siden. Kopholdere til barnevogne, amme- og ventetøj, genbrugs-app’s og slyngevikler er blot et udpluk af produkter, som har gjort barselslivet lettere – og måske også en anelse mere uoverskueligt for nye mødre.
Da Tina var gravid med Freya, sprættede hun et par busker op og satte elastik i, fordi ventetøj ikke var til at komme i nærheden af prismæssigt, og slyngevikler var noget, man købte på hippiemarkeder i udlandet, fortæller hun. Derudover bugner byen nu med motionstilbud og kulturelle arrangementer for barslende mødre, som Tina kun kunne drømme om for 18 år siden. Dengang kunne man vælge mellem baby­svømning eller babysalmesang. Men én ting har virkelig – på godt og ondt – flyttet grænserne for, hvordan man navigerer som nybagt mor i dag, mener Tina. Og det er internettet.

– Det er virkelig den største forandring. Det er helt vildt, at man kan slå alt op på nettet. Man er ikke afhængig af viden i sit netværk, og man skal ikke ud og finde et opslagsværk som i 1998. Jeg er med i en terminsgruppe på Facebook, hvor man med det samme kan få afklaret sin tvivl hos flere hundrede mødre med jævnaldrene børn. Det virtuelle fællesskab der er i terminsgruppen, betyder også, at jeg føler mig mindre ensom i hverdagen nu, end jeg gjorde første gang, jeg var på barsel, fortæller Tina, som blandt andet har brugt nettet til at søge på symptomer på brystbetændelse og finde en opskrift på en såkaldt mælkebombe, da hun løb tør for mælk til Ella.
Desuden er der mange praktiske fordele ved at have en voksen datter boende hjemme, når man selv er bundet til ammehjørnet i sofaen. Men det kan også være udfordrende at jonglere med to så forskellige roller, som det er at have både et spædbarn og en teenager.

LÆS OGSÅ: 11 ting, ingen fortæller dig om din nye morkrop

– Nogle gange skal jeg være to vidt forskellige steder på samme tid. Jeg kan stå midt i amningen, når Freya kommer hjem og ikke kan finde en bluse, hendes telefon er gået i stykker eller hun har brug for hjælp til sine lektier. Eller også har hun nogle venindeproblemer, som hun har brug for at snakke om. Det er to helt forskellige måder at være forældre på. Det kan være ret hjerteskærende ikke at være i stand til at trøste hende og give hende en ordentligt krammer, mens vi sidder og snakker om noget vigtigt, fordi jeg ammer Ella. For Freya er det også underligt, fordi hun har været vant til at være den eneste i så mange år, siger Tina og påpeger, at de tilgengæld begge to er natteravne nu.

– Det er fedt at kunne sms’e til hende, når hun er i byen, og spørge, hvor hun er henne, når jeg sidder og ammer om natten, siger Tina med et grin.
På trods af udfordringerne føler Tina sig gudsbenådet heldig over, at hun har fået Ella, og hun nyder tiden med sin lille baby fuldt ud.

– Mens jeg var gravid med Ella, lå jeg vågen hele nætter og nød at mærke hendes små spark i min mave. Jeg så virkelig frem til de små livstegn denne gang. Samtidig var det vemodigt, fordi jeg vidste, at det var sidste gang, jeg kom til at opleve det. Jeg nød også Freya virkelig meget, men dengang var jeg så fokuseret på, hvornår hun nåede den næste milepæl – hvornår kan hun kravle, hvornår kan hun gå, hvornår begynder hun at snakke. Jeg er mere fokuseret på nuet denne gang og vil egentlig helst have, at tiden skal stå lidt stille, for jeg ved, hvor hurtigt den går. 

LÆS OGSÅ: Morkroppen er moderne

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor

LÆS OGSÅ: "Jeg har fået mere ro på, selvom jeg går glip af en bytur"