Gravid i uge 20
SPONSORERET indhold

Gravid uge 20: Køn? Ja, naturligvis er den det!

Blogger, Katrine Memborg, er gravid i uge 25, men hun og kæresten ønsker ikke at kende babys køn før fødslen. Mærkeligt? Det synes deres omgangskreds.

Af:: Katrine Memborg, blogger Foto: Privat
26. feb. 2016 | Børn | Vores Børn

App’en viste endelig ’Gravid uge 20 + 0’! Dagen, vi havde ventet på i sådan cirka 15 uger.

Jeg havde været hamrende nervøs lige siden, jeg så de to streger på plasticpinden. Hver eneste dag – faktisk flere gange om dagen – dukkede frygtelige glimt op om stakkels forældre, der havde mistet. Jeg brugte timer på at tale med min kæreste om det, for det var umuligt at leve med den angst alene. Jeg er sikker på, jeg gjorde ham unødig nervøs, men han var sød nok til hele tiden at minde mig om, at det hele naturligvis var helt fint inde i min mave og lægge sin egen frygt til side.

Det hjalp på os begge, da vi fik et møglækkert, højt tal at vide til nakkefoldsscanningen. Sygeplejersken virkede til gengæld sur og tilsyneladende godt træt af sit job, men intet kunne ødelægge glæden over det første, store flueben, jeg kunne sætte på min indre ‘pyha-tjekliste’.

Endelig er jeg gravid i uge 20

De næste seks ugers tid gik overraskende hurtigt, og så er vi tilbage ved den første linje: gravid i uge 20 – og misdannelsesscanning på Rigshospitalet! Jeg håbede af hele mit hjerte, at den sure sygeplejerske var rejst et sted hen, hvor lykken fandtes, og at vi denne gang ville blive mødt af smil og forståelse. Og hurra! Hele to glade damer mødte os i venteværelset, og de brugte næsten halvanden time på at finde hoved og hale i den bette fidus inde i maven.Den mentale tjekliste blev hurtigt fyldt op med endnu flere ekstremt lettede hakker, og jeg glædede mig ubeskriveligt til endelig at melde ud til venner, bekendte og de mere perifere folk på de sociale medier. For ja, vi havde ventet med at melde ud.Min kæreste er 11 år yngre end jeg, så jeg havde tænkt (læs: frygtet), at han nok tilhørte den generation, der havde behov for at poste et scanningsbillede af den stakkels lille én, lave en baby- og rangle-emoji og skrive en masse hashtags i stil med #Sommerbaby #Kærlighedimaven #prinsellerprinsesse – men nej! Det viste sig, at han var en gammel sjæl(eller i hvert fald jævnaldrende med mig), når det kom til den slags.Så beskeden til folk og fæ blev en yderst ærlig beretning om rigets tilstand – altså min tilstand – og om hvor meget vi glædede os til juni. Ingen billeder, tacky hashtags eller mystiske clues. Bare helt ærlige ord. Den lille fidus inde i maven var blevet allemands-viden, men ingen – andre end de to søde smil fra Riget – kendte til kønnet.

Gravid og crazy

Apropos køn… Jeg kan forstå, at beslutningen om ikke at ville kende kønnet er helt crazy for de fleste. Mine veninder fatter ingenting, og de efterlader mig nærmest med en fornemmelse af, at vi har taget en påtaget ’vi-vil-være-anderledes-hat’ på. Men det har vi ikke. Vi har bare – helt ærligt – absolut intet behov for at vide, hvad det er for en, der kigger ud til juni.

Det er nok en kombination af mange ting. De første uger handlede det lidt om, at vi begge inderst inde nok mest drømte om en lille dreng og derfor ikke rigtigt kunne overskue at få kønnet at vide af frygt for vores reaktion. Men jo tættere vi kom på uge 20-scanningen, hvor man normalt får den slags at vide, talte vi om, at vi var fuldstændig ligeglade med, hvad det var – bare det var en rask lille Blob. Ja, det kalder vi ’den’. 

Og så er det befriende for mig som ekstraordinært kontrolmenneske ikke at vide. Vi har så meget kontrol i vores hverdag, og det skønne og befriende ved overraskelser findes ikke rigtigt længere. Det har vi forsøgt at bringe tilbage. Der findes vel egentlig ikke en større overraskelse her i livet end den, der bobler på livet løs inde i maven for tiden, vel? Vi ved, det bliver en Blob – og mere behøver vi ikke at vide.

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet – uge for uge

LÆS OGSÅ: Mor-blogger: Hvorfor skal vi kende kønnet før fødslen?

LÆS OGSÅ: Babys køn: Blev du (også) skuffet?

LÆS OGSÅ: Fup eller fakta: Vi tester 15 vandrehistorier om gravide