Den Store Bagedyst
SPONSORERET indhold

Gravide Bagedyst-deltagere: Vi spiser gerne lagkage til frokost

Man kan sagtens spise lagkage til frokost, også når man er gravid, er de to kagedronninger Annemette Voss og Ditte Julie Jensen enige om. For den gravide krop ved, hvad den har brug for.

Af:: Anne Anthon Andersen Foto: Lea Jessen
11. nov. 2016 | Børn | Vores Børn

Det sker, at kroppen kalder på ­sukker. Særligt som gravid kan trangen til hurtige kulhydrater være uimodståelig. Og måske har du lyst til at give efter for sukkercravings, samtidig med at du jo ved, at det er ­vigtigt at spise sundt under graviditeten.

Også kagedronningerne Annemette Voss og Ditte Julie Jensen fra tv-programmet Den Store Bagedyst kender til sukkertrang. Når det sker, giver de efter med god samvittighed og spiser gerne lagkage til frokost, hvis formiddagen har stået på kagekreationer, som i dag hvor de to har lovet at levere kageinspiration i den mindre sukkerholdige skala.

LÆS OGSÅ: Mærkelige madvaner under graviditeten

Det er ellers ikke, fordi de er sukkerforskrækkede. De kunne aldrig finde på at skære ned på sukkeret, hvis det ville gå ud over smagsoplevelsen, er de enige om.

– Vi bager ikke sunde kager for enhver pris. De skal være lækre og smukke. Og hvis det kræver sukker, bliver det med sukker. Vi gider ikke gå på kompromis. Heller ikke som gravide, forklarer Ditte.

Det var til en casting til Den store ­bagedyst i 2013, at Annemette og Ditte mødte hinanden. I første omgang var det kun Annemette, der blev lukket ind i bagekonkurrencen, som hun ­siden vandt, og to år senere blev Ditte nummer fire. Siden har de to mødtes om ­kageprojekter.

Bedre til at mærke efter

Også på babyfronten følges de nu ad. For i efteråret 2015 blev de gravide med bare tre ugers mellemrum. Vi møder dem i Annemettes villalejlighed i Lyngby. Det er her, hun hver dag fremtryller kager og opskrifter.LÆS OGSÅ: Læserne fortæller: Sådan slap vi af med vores graviditetskvalme– Jeg spiser rockermeget sukker, men ikke fra morgen til aften, råber Ditte for at overdøve piskerisets snurren i skålen.Før hun blev mor stod den på løbetræning seks gange om ugen, styrketræning og et massivt fokus på kalorier. Det ændrede sig, da hun fik datteren Karla.– Jeg har fået et langt mere afslappet forhold til motion, kost og sukker. Jeg spiser præcis, hvad jeg har lyst til, og sjovt nok har jeg aldrig været slankere, end efter at jeg er blevet mor. Jeg har fået en langt stærkere fornemmelse af, hvad der er godt for min krop, siger Ditte.Mens hun med graviditeten og moderskabet er blevet hurtigere til at give efter for sukkertrangen og gå ud og bage de pandekager, hun pludselig får lyst til en mandag aften, er det blevet lige så naturligt at mærke mætheden og stoppe efter en enkelt eller to, forklarer hun.Annemette har også tidligere haft et mere anstrengt forhold til mad. Faktisk led hun som teenager i en årrække af en spiseforstyrrelse. Men siden hun slap fri af den som 18-årig, har hun givet helt slip. Derfor har hun også fundet sig selv i desperat jagt på bacon i supermarkedet og i iskøen for at proviantere lakridsis adskillige gange, fordi bacon og lakrids var hendes graviditetscravings.– Min filosofi er, at kroppen fortæller, hvad den har brug for ved at styrke lysten til netop det, siger hun.

Sukkerregler

Hvad kager angår, er de to enige om det meste. For eksempel at alt med citrus og syre, karamel og knas er et hit i en kage, og at der skal fløde i den kaffe, de drikker, mens de bager. Men sukkerpolitikken over for deres børn har de forskellige holdninger til.

– Jeg har det rigtigt godt med, at min datter går i en institution med en politik om ikke at servere slik for børnene. Jeg vil helst ikke lyde fanatisk, men jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at en etårig skal sidde og spise vingummier, som ikke er andet end e-numre. Jeg kan meget bedre lide tanken om at have hende med i køkkenet og bage kager, som vi ved, hvad der er i og har skabt sammen – for sukker får hun, siger Ditte.

Annemette har omvendt valgt en institution uden en restriktiv sukkerpolitik.

– Jeg har helt bevidst valgt en institution, hvor de giver lov til sukker, fordi jeg ved, at jeg har lyst til at give mine børn flødeboller med til fødselsdag. Også når de fylder to. Jeg er vokset op med en blanding af slik, sund mad og røde pølser, forklarer hun og åbner en skabslåge i køkkenet og viser en hylde med slik.

– Sådan ser mine drenges slikskab ud. Og det har det gjort i årevis, siger hun:

– Min yngste søns første ord var ‘kanelsnegl’. I dag kan han ikke spise havregrød uden honning på. Men han spiser også gerne en stor skål salat, siger Annemette.

I bund og grund handler det om at se sine egne sukkervaner efter og finde ud af, om de er fornuftige, hvis man vil give sine børn et sundt forhold til sukker, bliver de enige om.

– Børn gør jo, hvad deres forældre gør og ikke, hvad de siger, siger Ditte, og Annemette nikker:

– Præcis. Det er langt værre end at spise sukker, hvis man som mor står nede hos bageren og lader barnet vælge en kage, mens man ikke selv skal have, fordi man er på 5-2-kur. Hvad er det lige for et forbillede at være? Da giver man for alvor sine børn et forkvaklet forhold til sundhed og sender forvirrende signaler i stedet for at spise naturligt og varieret sammen med dem, mener hun.

LÆS OGSÅ: 8 ting, du ikke skal sige til en gravid

LÆS OGSÅ: Vi tester 15 vandrehistorier om gravide

LÆS OGSÅ: Du ved, du er flergangsgravid, når…