Graviditetssukkersyge: Er du blevet testet?
Når du er gravid, kan der være en række sygdomme du skal holde øje med. En af dem er graviditetssukkersyge, som ca. 1.800 gravide rammes af hvert år. Er du i tvivl om hvad graviditetssukkersyge er, og hvad du skal gøre, hvis du tror at du har fået det? Vi har lavet et overblik over, hvad graviditetssukkersyge er.
Under en graviditet sker der mange hormonelle ændringer i kroppen, og nogle kvinder vil få problemer med deres blodsukker. Normalt vil insulin transportere sukker ind i kroppens celler, hvor det kan bruges som energi, men under en graviditet vil moderkagen danne hormoner der gør at insulinbehovet er højere. Hvis ikke insulinet fungerer optimalt eller der ikke produceres nok, vil sukkeret blive i blodet og udskilles med urinen. Det er derfor du skal lave urinprøve når du er ved læge eller jordemoder.
Faktaboks
HVEM FÅR GRAVIDITETSSUKKERSYGE?
Nogle kvinder har en højere risiko for at få gravidtetsdiabetes. Væsentlige faktorer kan være:
Hvis du var overvægtig før graviditeten
Hvis nogle familiemedlemmer har sukkersyge
Hvis du i forvejen har forhøjet blodsukker
Hvis du tidligere har født et stort barn (over 4500 g)
Hvis du har PCOS
Gravide kan dog have for meget sukker i urinen uden at have graviditetssukkersyge, men hvis du har for meget over flere tests, vil du formentlig sendes til en glukosebelastningstest. Den foregår på hospitalet, hvor du skal drikke en meget sukkerholdig væske på tom mave, og 2 timer efter får du taget en blodprøve. På den måde kan man undersøge hvor god din krop er til at nedbryde sukkeret.
LÆS OGSÅ: Mad som får maven til at strutte af sundhed
Symptomer
Graviditetssukkersyge opstår oftest i 3. semester, og mange gravide har sjældent nogle symptomer. De symptomer der kunne være er hyppig vandladning, tørst, svimmelhed og hovedpine.
Dette kan dog være meget svært at sige om det præcis skyldes graviditetssukkersyge, da mange gravide oplever samme symptomer, uden at de har sygdommen. Er du i tvivl, bør du altid konsultere dig med din læge eller jordemoder.
Påvirkning på baby
Hvis du har graviditetssukkersyge, arbejder din bugspytkirtel på højtryk for at producere insulin, men insulinen nedsætter ikke dit blodsukker. Selv om insulin ikke passere igennem moderkagen, gør sukker og andre næringsstoffer, hvilket giver barnet et højt blodsukker. Da barnet får mere energi end det har behov for, opbevares den ekstra energi som fedt. Dette kan føre til en ”fed” baby/makrosomi.
Spædbørn med makrosomi står over for sundhedsmæssige problemer, f.eks. skader på skuldrene under fødslen.Babyer med for meget insulin er i fare for overvægt, og senere i livet kan de udvikle type 2-diabetes.Risikoen for misdannelser hos foste-ret er heldigvis lav, fordi graviditets-sukkersyge typisk indtræffer efter, organerne er dannet.
Dog kan der forekomme visse problemer som; for stort barn, lavt blodsukker hos bar-net efter fødslen, gulsot og udvikling af overvægt og type 2-diabetes. En undersøgelse viser at 21% af dem, der er født af en kvinde, der har haft graviditetsdiabetes, har forstadier til type 2-diabetes i 18-27 års alderen. Er man født af en rask kvinde er tallet 4%.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der med maveskindet efter graviditeten?
Påvirkning på dig
Graviditetssukkersyge øger risikoen for svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, for tidlig fødsel og kompliceret fødsel på grund af barnets størrelse. Graviditetssukkersyge forsvinder dog som regel hurtigt efter fødslen, men halvdelen af de kvinder, der har haft sygdommen får type 2-diabetes i løbet af de første 10 år efter graviditeten. Derudover vil sygdommen formentlig komme tilbage, hvis du bliver gravid igen.Hvordan behandles graviditetssukkersyge
Undersøgelser tyder på at kvinder der har haft graviditetssukkersyge, som er fysisk aktive og ikke øger deres vægt efter graviditeten har en nedsat risiko for at udvikle type 2-diabetes. I tidligere forsøg med livsstilsændringer, har man kunne reducere antallet af de kvinder der udvikler type 2-diabetes med 50%.
Derudover viser et amerikansk studie at kvinder med graviditetsdiabetes, der ammer, nedsætter risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 50%. Fokus på kost og motion er oftest nok til at stabilisere blodsukkeret, og vil også kunne føre til et vægttab, men nogle kvinder vil stadig have behov for insulinindsprøjtninger.
Faktaboks
Hvad kan du selv gøre – Diabetesforeningen anbefaler at du:
Spiser varieret, ikke for meget og er fysisk aktiv
Begrænser dit forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt.
Vælger umættet fedt f.eks. raps- og olivenolie, nødder, mandler m.m.
Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød, havregryn, fuldkornsris og -pasta.
Spiser magert kød og fjerkræ dvs. højst 10% fedt.
Spiser fisk, gerne 350 g. om ugen – heraf 200 g fed fisk. Undgå de store rovfisk som f.eks. tunbøf, oliefisk, sværdfisk. Det anbefales højst at spise 1 almindelig dåse tun om ugen.
Spiser mange grøntsager, mindst 300 g. om dagen.
Sparer på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager
Spiser mad med mindre salt
Drikker vand
LÆS OGSÅ: De 10 største bekymringer som gravid
LÆS OGSÅ: Gravidyoga: Find ro og bliv klar til fødslen
LÆS OGSÅ: 4 gode udstrækningsøvelser for gravide