Guide: Hvornår er mini klar til pasning?
På den ene side virker det utænkeligt at overlade din dyrebare skat til andre. På den anden side længes du efter et par timers frihed. Dilemma. Hvor meget pasning kan din baby egentlig klare?
Faktaboks
Margrethe Brun Hansen er børnepsykolog, forfatter til flere bøger om børn, senest Søskende, og fast ekspert i Vores Børns brevkasse.
Faktaboks
Modenhed
Det kræver ro og overblik at klare pressede situationer som at putte et barn, der ikke vil sove. Det behøver ikke at have noget med alder at gøre, men en 14-15-årig vil sjældent have det nødvendige mentale overskud.
Empati
Mærk efter, om din babysitter har en reel glæde ved at være sammen med børn. Registrerer hun dit barns behov? Er hun vant til at være sammen med børn arbejdsmæssigt eller privat? Så er hun godt rustet til opgaven.
Tid
Regn ikke med, at din baby er tryg ved at blive passet af naboens datter, efter at hun har været på besøg to gange. Giv dit barn god tid til at danne tilknytning ved, at I alle tre er sammen. Gradvist kan babysitteren overtage opgaver som at skifte ble eller køre klapvognen. Det kan sagtens tage et par måneder med ugentlige besøg, før dit barn er klar til at være alene med babysitteren.
Ro
Sørg for rolige rammer, mens du er væk. Stil ikke krav om, at huset skal være ryddet op eller maden på bordet, når du kommer hjem. Læg en film og lidt eftermiddagsmad frem, så samværet bliver en succes for både babysitter og barn.
“Du kom selv i vuggestue, da du var tre måneder. Sigrid kan saaagtens klare at overnatte her på fredag! Du trænger jo til en friaften!” lokker din mor. Om du gør! Du kan næsten smage den middag, du og din mand skal spise, forestille dig filmen, I skal se, og fornemme søvnen, du kan indhente.
Men så slår tanken dig: Er lillepigen klar til at undvære dig? Og hvor længe? Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen forstår godt, at du higer efter en smule frihed, men synes ikke, du skal have for travlt med at afsætte dit barn. Mens hun er helt spæd, bør symbiosen mellem jer være førsteprioritet.
LÆS OGSÅ: Test: Hvilken type er din baby?
“De første måneder af dit barns liv er afgørende for, at hun danner en stærk tilknytning til dig og dernæst til sin far. Den proces skal ikke forstyrres for meget. I det store billede er det så kort tid, det drejer sig om,” siger hun.
Udvælg din stedfortræder
Det betyder ikke, at du ikke må bevilge dig selv et pusterum indimellem. Men læg blødt ud. Lad bedste trille barnevognen et par timer, for eksempel mellem to amninger, eller gå i biografen, mens junior alligevel sover aftenlur.
Men sig pænt nej tak, når velmenende veninder og naboer tilbyder at overtage kommandoen. Det kan bryde ind i dit barns evne til at knytte sig følelsesmæssigt til andre mennesker. Indtil dit barn er et år gammel, kan guldklumpen højst danne stærke bånd til tre-fire mennesker: dig, far og en eller to til.
“Derfor er det en god ide at udvælge en eller to personer, som har lyst til at kunne træde i jeres sted. På den måde vil din baby lære, hvor hun hører til, og hvem hun kan regne med,” forklarer Margrethe Brun Hansen.
LÆS OGSÅ: Lær at forstå bedstemor
Når du håndplukker en eller to ‘stedfortrædere’, kan du køre de udvalgte i stilling helt fra fødslen. Er det farmor, så lad hende komme forbi ofte, og inddrag hende i at skifte ble, give flaske og putte i barnevognen. På den måde oplever dit barn, at farmor dur til noget.
Skab tryghed ved pasning
Denne indkøring bliver særlig vigtig i syv-nimånedersalderen. Her sætter den berygtede separationsangst nemlig ind: Lillepigen græder, hver gang du går, fordi hun tror, du er væk for altid.
“Hvis dit barn har dannet stærke bånd til for eksempel farmor, kan hun godt tage ansvaret et par timer. Men husk, at det ikke er sjovt for den, der passer, at blive efterladt med et ulykkeligt barn,” siger Margrethe Brun Hansen, som anbefaler, at du i det første år primært lader dit barn passe hjemme hos jer, hvor de kendte omgivelser skaber tryghed.
Vis også dit barn, hvad der skal ske: Fortæl hende, at bedste passer på hende, mens du er i byen, men at du kommer hjem igen, når hun sover. Løft altid dit barn op, aflever hende i babysitterens arme, og vink farvel, inden du går.
LÆS OGSÅ: Kærlighed: Plej parforholdet, mor!
“På den måde viser du med hele kroppen, at ‘nu overlader jeg ansvaret for dig til bedste, og det er jeg tryg ved’. Hvis du sniger dig ud, kan dit barn blive angst for, at du kan smutte når som helst,” forklarer Margrethe Brun Hansen.
Robust eller sensitiv?
Efter etårsdagen er dit barn typisk ude over den værste separationsangst. Hun kan nu knytte sig til flere. Vil du indføre en babysitter, kræver det dog god tid at blive fortrolig med den nye person.
Sukker du efter en weekendtur, er der godt nyt: Junior er nu klar til, at du forlader hende et døgns tid. Men prøv dig frem.
LÆS OGSÅ: “Børns største udfordring i dag er deres mødre”
“Nogle børn er meget sensitive, andre er mere robuste. Hvis du fornemmer, at dit barn ikke er tryg ved, at du er væk, så lyt til det signal. En etårig kan stadig føle angst og usikkerhed for, om din stedfortræder kan opfylde hendes behov.”
Glad for pasning
Fra dit barn er to et halvt år, bliver hun mere bevidst om tid og siger for eksempel i vuggestuen ‘mor henter mig efter frugt’. Venner får større betydning for spilopmageren, som generelt har større glæde ved at være sammen med andre mennesker. Du kan nu være væk et par nætter.
“Men det handler om at fornemme, hvad dit barn kan rumme. Gør du det, vil dit barn finde glæden ved at blive passet, og det vil komme jer begge til gode på sigt,” fastslår Margrethe Brun Hansen.
LÆS OGSÅ: 10 tigerspring: Forstå babys udvikling