Har du også (haft) graviditetsblues?

‘Sådan var det jo heller ikke ment!’ tænker du måske, den dag der pludselig er to blå streger på pinden. Når graviditeten er en realitet, kan det føles som et chok, og for nogle bliver chokket til en mere langvarig tristhed. Det er helt normalt, og du kan sagtens blive glad igen.

Med testen i hånden forsikrer du og kæresten hinanden om, at det vel nok var en dejlig overraskelse, mens din mund forplanter sig i en krampagtig grimasse, der var tænkt som et smil. Før har du aldrig været i tvivl om, at din kæreste er vidunderlig, men nu kigger du pludselig på ham med andre øjne: Er det ham, jeg skal være sammen med resten af livet – skal han være far til mit barn? Og er jeg overhovedet selv sådan én, der egner sig til at være mor? Oveni har du måske kvalme, og alt er nyt og ukendt.

For nogle bliver forandringerne, ambivalensen og de eksistentielle spørgsmål til en tristhed, der kan føles skamfuld og helt forkert, når nu det hedder ‘lykkelige omstændigheder’, og alle andre gravide smiler lyksaligt.

Men du er ikke den eneste, der har det sådan, og der er ikke noget galt med dig, fordi du oplever en usikkerhed – det er faktisk ret normalt, og du kan gøre noget ved det.

Jamen jeg ville jo gerne!

I sit virke som psykolog, familierådgiver, foredragsholder og forfatter til Baby på vej – den allerførste tid som mor og far møder Charlotte Clemmensen mange kvinder, der ikke kan forstå, hvorfor de føler sig så triste og modløse, når de nu har ønsket sig et barn. Men det er helt naturligt.

“Fra begyndelsen går glæden og usikkerheden hånd i hånd. Graviditeten er spændende, men også skræmmende, fordi du ikke har prøvet det før,” forklarer hun. “De ambivalente følelser må gerne være der, men mange bliver forskrækkede over dem, fordi det ikke er noget, der bliver talt om. Du føler dig måske på forhånd som en dårlig mor eller en dårlig gravid.”

Tungsindet kan opleves forskelligt og have rod i mange ting. Nogle tør ikke tro på det i begyndelsen, fordi de er bange for, at noget skal gå galt. Det kan også være angst for fødslen og spørgsmål som ‘hvad med min karriere?’ og ‘hvad med alt det, jeg gerne vil?’.

Ligesom du brændende kan ønske dig et job for derefter at blive vildt usikker, når du endelig får det, så kan titlen som mor også være angstprovokerende. En usikkerhed, der kun bliver forstærket, når du bliver bombarderet med information om risikoen ved alt fra stress til kattebakker og alt det, der kan gå galt, hvis du har kigget på et stykke laks eller glemt at tage de rigtige piller.

Lyt til hinanden

At være gravid er måske heller ikke sådan, som du havde forestillet dig, så allerede nu kan en masse drømme og forventninger være bristet. Måske er du også blevet overrasket eller forskrækket over, hvordan din partner reagerer.

Kvinder bliver ofte mere indadvendte i forbindelse med graviditet og helt bogstaveligt fokuserede på deres egen navle, mens mænd bliver udadvendte og praktisk handlende – de skal lige drikke øl for de næste 18 år og kaster sig over forsikringer, autostol og ting, der involverer værktøj. Selv om I har været lige gode om at lave babyen, er han ikke ‘fanget’ på samme måde. Hans liv fortsætter fuldstændig som før, mens du kan sidde med din danskvand og kvalme og tænke på dengang, det var dig, der altid var festens midtpunkt.

Omvendt har mange mænd en forestilling om, at problemer er noget, de skal fikse, men graviditets-blues kan ikke ordnes med en vinkelsliber, og følelsen af utilstrækkelighed kan gøre din mand ked af det. Til gengæld kan han lytte og give dig den omsorg og tryghed, som du sikkert har et stort behov for. Kommunikation er den bedste og hurtigste vej ud af tristheden og forvirringen. Og der behøver ikke at være lagt op til, at NU skal vi have den helt store samtale. Hvis I skal tale om noget svært, fungerer det ofte godt at gøre det, mens I går en tur eller laver mad, så fokus fordeles.

"Når du åbner op om glæden, men også tvivlen, angsten og skammen, vil du opleve, at din partner og andre gravide deler rigtig mange af de samme følelser. Og alene det at vide, at man ikke er den eneste, gør ofte en stor forskel,” siger Charlotte Clemmensen og understreger, at der er al mulig grund til at tage de tunge tanker alvorligt og ikke blot afvise det som hormonhysteri. En tredjedel af alle fødselsdepressioner tager nemlig deres begyndelse allerede i graviditeten.

Tankerne bider sig fast

Poul Videbech er professor i psykiatri og har de sidste 15 år forsket i fødselsdepressioner. Han møder mange kvinder, der føler sig modløse allerede under graviditeten, og det undrer ham, at der næsten intet fokus er på gravides mentale sundhed.

“Det har stor betydning, at du taler med én, som kan berolige og forklare, at det går over. Men desværre er det ofte op til dig selv at bringe det på bane, og det kan være svært, hvis du er bange for omgivelsernes reaktion,” forklarer han.

“Mange frygter, at de er ved at blive sindssyge, eller at deres kommende barn bliver taget fra dem, men sådan er det overhovedet ikke. Til gengæld er det vigtigt at få talt med sin læge eller jordemor, fordi tankerne ellers kan bide sig fast og måske blive til en regulær depression.”

Ifølge Charlotte Clemmensen er det kun naturligt, at du reagerer på de store forandringer, der sker med dig både fysisk og psykisk.

“Medierne er fulde af smilende kvinder, og ingen kan se, at de også lige har grædt, været ude at brække sig eller er fyldt af ambivalente følelser. Og det er meget oppe i tiden, at man skal klare det hele og lige nå at skrive et speciale også. Livet skal fortsætte, som det var, men livet er ikke det samme,” fastslår Charlotte Clemmensen.

“Du er gravid nu, og det er okay, at du tænker en masse tanker og ikke længere orker det samme – dine kræfter bliver brugt på noget andet, nemlig at forberede dig på at blive mor.”

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression: “Jeg elskede ikke min nyfødte baby”

LÆS OGSÅ: Hvilken gravidtype er du?

LÆS OGSÅ: 16 tidlige tegn på graviditet