Dobbeltnavne til dit barn
SPONSORERET indhold

Her er de mest udbredte dobbeltnavne

Hvilket dobbeltnavn er det mest populære i hele befolkningen? Vi afslører det her.

Af:: Katrine Kornerup og May Kjærsgaard Foto: Colourbox
16. jan. 2017 | Børn | Vores Børn

Der findes rigtig mange fine dobbeltnavne, altså navne der består af to fornavne, med eller uden bindestreg imellem. 

Kigger man på hele den danske befolkning, er det mest udbredte dobbeltnavn Anne Marie blandt kvinder og Poul Erik blandt mænd.

Fænomenet med at give sit barn mere end ét navn, kan spores tilbage til slutningen at 1500-tallet, hvor Chistian den IVs første hustru, Anna Cathrine af Brandenburg, introducere den tyske skik i det danske kongehus. Hurtigt fulgte adelen og det bedre borgerskab efter, og i 1700- og 1800-tallet har de fleste børn to eller flere navne.

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

Generelt er der sket det med navne i dag, at der er større spredning på, hvad vi kalder vores børn. Det fortæller Birgit Eggert, der er navneforsker ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

– Tidligere havde flere mennesker de samme navne. I dag hedder 2 procent af nyfødte de mest populære navne på listen, i 1994 var det 4 procent og tidligere var det endnu flere. Der er simpelthen kommet en større spredning på de navne, vi giver vores børn, forklarer Birgit Eggert. 

Populære i den ældre generation

Navnlig i generationen 50+ er dobbeltnavne utroligt populære. Når det kommer til populære dobbeltnavne blandt børn under 9 år, er Carl Emil og Ida Marie de mest benyttede.

Marie er i følge statistikken det navn, der på tværs af alle aldersgrupper bliver brugt mest som andet navn. Det indgår i den mest populære navnekombination for piger i fem ud af ni aldersgrupper. 

Herunder kan du se den mest populære navnekombination i de forskellige aldersgrupper. 

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne