Hjemmefødsel: Elin fødte lillebror i et kar på stuegulvet, mens storesøster på 4 år heppede

Voresbørn.dk eftersøgte mødre, der havde lyst til at dele deres fødselsberetning. Elin Maria Jomsdal Jespersen var en af de mødre, der meldte sig. Læs beretningen om hendes hjemmefødsel her.

Jeg fødte storesøster på hospitalet uden smertelindring 40+3, så jeg havde en klar forventning om, at lillebror ville komme før termin. Karret var afprøvet og alt var klar. Min datter på 4 år var godt forberedt på at være med til fødslen, og jeg glædede mig virkelig til at dele oplevelsen med hende. Det eneste der manglede var veer, og det viste sig, at jeg skulle vente længere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

41+1 køber jeg en hindeløsning og akupunktur i desperation, da hospitalet har truet med at ringe denne dag og give tid til igangsættelse. Stadig kun 2 cm åben. Får nogle gode plukveer, der går i sig selv. Undrer mig over, at hospitalet ringer og ordret siger: “Du skal have en tid til igangsættelse”, og jeg kan mærke, at det skal jeg bare ikke! Så vi aftaler, at jeg kommer ind til snak, og så må jeg tage den med lægen.

41+2 får jeg endnu en hindeløsning og akupunktur privat samt rebozo. Er nu 3 cm åben. Igen bliver jeg snydt og tror, jeg skal føde, men han vil bare ikke ud. 41+4: Endnu en hindeløsning, og lillebror har det fantastisk. 41+5 afslår jeg hospitalets ønske om at tage vandet, da alle tal og undersøgelser siger, at lillebror har det som blommen i et æg. Der bliver brugt lidt bøllemetoder, men jeg følger min mavefornemmelse. Jeg har dog jævnligt tudeture derhjemme og har fuldstændigt mistet troen på, han nogensinde kommer ud af den mave. Vi tager derfor i ZOO, da jeg er 42+0. ”Nu skal han bare gås ud”, tænker jeg, så jeg slæber min mand, min datter og min meget tunge og ømme krop igennem en laaaang dag blandt dyrene. Jeg skæver vred af misundelse til elefanten, der lige har født.

LÆS OGSÅ: Sådan lokker du baby ud

Endelig kom veerne

Om aftenen til Champions League-finalen skruer han sig mere ned, end han plejer, og der er meget gang i den. Jeg driller ham og siger: “Jaaa, hvis du ville have set bold, så kunne du jo bare være kommet ud”. Er nok ved at miste forstanden lidt ved det her punkt. Vi går sent i seng, for han kommer jo alligevel ikke.

Men ENDELIG 42+1 kl 02:40 bliver jeg vækket af en ve. De kommer med få minutters mellemrum, og jeg sætter straks min mand i gang med at fylde fødekarret og ringer efter svigermor og min søster, da vi er lidt i tvivl om, hvor hurtigt det vil gå. Jordemoderen ankommer klokken 04:00, lige efter fødselsholdet er ankommet. Hun tjekker mig, og jeg er stadig kun 3-4 cm åben. Vi aftaler, at hun sagtens kan smutte klokken 07:00, og at jeg ikke behøver få en anden jordemoder ud endnu. Jeg følte ikke kemien var helt god, og jeg havde følelsen af, at hun havde meget travlt med at få lillebror ud, nu hvor jeg var gået over tid. Mens vi aftaler det, og hun begynder at skrive, tager veerne dog til i styrke. Da hun tjekker mig igen, er jeg 6 cm åben. YEEES aktiv fødsel.

Klokken 07:00 kommer en ny jordemoder og en studerende og tager over. Kemien er straks bedre, og jeg kan endelig slappe af og nyde fødslen. Jeg har sat mig på en yogabold og hopper lidt, mens min søster masserer/tæsker lænden, når jeg har veer. Min 4-årige datter vågnede lidt over 07:00 og kommer ind til os. Hun ser tegnefilm og bliver informeret om, at lillebror kommer ud snart. Vi har læst “Da Knud kom ud” og set et væld af fødsler på Youtube, så hun er godt forberedt og glæder sig meget. Svigermor er med, udelukkende for at støtte hende. 

Klokken 08:40 hopper jeg i fødekarret, og min mand hopper med for at massere på lænden. Veerne er hele tiden kommet med ca. 2 minutters mellemrum, men har kun varet ca. 30-40 sekunder af gangen. I karret ændrer veerne dog karakter og bliver meget mere intense, og jeg har svært ved at lade kroppen arbejde uden at “flygte”. Min mands massage er ikke nok længere, og min søster må også tæske med på lænden.

LÆS OGSÅ: Det her kan far gøre under en fødsel

Pressetrangen melder sig

Jeg mindes den samme intensitet de sidste centimeter ved fødslen af storesøster, så jeg tænker, at det snart er tid til at møde lillemanden. Jeg begynder at få pressetrang under veerne og kl 09:20 går vandet. Et par veer efter tager pressetrangen helt over. Jeg presser ikke aktivt men lader veerne bestemme. Jeg kan mærke ham rykke sig meget under presseveerne og er lidt nervøs for, at han har for meget fart på til, at mit mellemkød overlever. Min krop har dog helt styr på det og beder mig gispe en hel presseve igennem før den tvinger mig til at presse hovedet ud. Med den store pressede jeg med, mens hun gled ind og ud, og hun krævede mange kræfter. Ham her, han kommer nærmest svømmende ud af sig selv. Vildt som kroppen ved lige præcis, hvornår den skal gispe, og hvornår der skal presse.

Storesøster stod for enden af karret og jublede ham ud. Da hovedet var født, ville hun gerne hive ham ud. Det fik hun dog ikke lov til. Der var et par minutters pause til den næste ve, og lige inden den starter, begynder han at bevæge hovedet mellem mine ben. Virkelig en mærkelig følelse. Klokken 09:48 svømmer han ud til os og er helt perfekt: Smurt ind i fosterfedt og lanugohår, hvilket jo ikke er typisk for en overbåren baby. Jordemoderen sagde, han kom når han var klar, og jeg følte en enorm styrke over at have fulgt mit instinkt og ladet ham ruge indtil, han var klar.

Vi bliver i vandet i 10 minutter og hilser på ham, og min datter ønsker, at vi synger “Elefantens vuggevise” for ham. Så det gør vi. Et meget særligt øjeblik at sidde der i karret hjemme i stuen og synge den første vuggevise.

Jeg går derefter på land for at føde moderkagen. Det tog 1,5 time, og det var lige før, jeg var blevet kørt på hospitalet. Dog hjalp det at tømme min blære med kateter, da jeg ikke selv kunne tisse. Derefter kom den fint ud. Lillemanden var 55 cm lang og vejede 4.050 gram, og storesøster var så stolt. Det var en ægte drømmefødsel, og jeg er SÅ glad for, jeg tog de valg, jeg tog, og at jeg inkluderede storesøster. 

Lige nu leder vi efter fødselsberetninger til Voresbørn.dk. Vil du gerne dele historien om din fødsel med andre mødre og gravide, så send din fødselsberetning til minfodsel@voresborn.dk. Teksten må være højst 1.500 ord lang, og du må også meget gerne sende et billede af dig og din baby med. Beretningerne vil løbende blive bragt her på Voresbørn.dk.

Vi søger alle typer fødselsberetninger – lige fra dem om planlagte kejsersnit til dem om overraskelsesfødsler på stuegulvet.

NB! Vi kan ikke garantere, at lige præcis din beretning vil blive publiceret.